Familiebesøg hos uberegnelig hund...?

karisima skriver:

Ja det er faktisk netop blevet et problem efter den fest. Min datter er nu meget bange for alle hunde. Vi har flere andre flinke hunde i familien men hun bliver stiv af skræk i nærheden af dem. Hvordan overbeviser man lige sådan en skræmt pige om at de fleste hunde er flinke? Hun vil overhovedet ikke høre tale om at klappe en hund.

Du skal vise hende det fortælle hende ikke alle Hunde er dumme.

min søn så nemlig jeg blev bidt i armen da han var 2 år og 2 år efter var han mega bange for hunde. Men vi tog en dag af gangen og tit besøgte vi hunde der var meget meget rolige. Også til sidst satte jeg mig ved siden af ham hvis vi mødt en hund ude på gade snakkede med ejeren først self. Men for at vinde alt den tillid tilbage. Nu er han slet ikke bange mere overhovede. Men han kan stadig husk det selv om vi aldrig har sagt det til ham.

Det er at give folk skyklapper på hvis man bare lader være med at sige noget og bliver væk. De vil da tænke " hvad har vi gjort..?"

I kan ikke kræve at hunden lukkes væk, men bede om det og håbe på forståelse. Og så ved de når I takker nej hvad grunden er.

karisima skriver:

Familien ser hunden som deres baby så jeg vil helst undgå at det lyder som om den er synderen. For familiefreden skyld, I ved  Så jeg tror bare jeg vil glide af på den ved næste invitation og sige at min datter er ved sin far 

Som hundeejer ville jeg virkelig foretrække, at folk var ærlige, så jeg havde muligheden for fortsat at få dem på besøg, inkl. deres små børn. Den chance giver du dem jo ikke ved at skjule sandheden. Du kunne jo sige, at din datter er meget bange for hunde, også deres, så det ikke er netop den, der udpeges som problemet - og at du derfor er nødt til at spørge, om de vil lukke den inde, når I er der. Så har de da et valg. 

Hvis de ikke vil, fordi lige netop deres hund er SÅ sød og ufarlig, må du tage konsekvensen, for selvfølgelig skal hun ikke være sammen med en hund, hun og du er utrygge ved. Men giv dem lige chancen. 

For familie fredens skyld ville jeg bare vinkle historien på din datters frygt for hunde og spørge om den ikke kan være et andet sted for hendes skyld uden at tage en diskussion om hunden bider eller ej  det lyder ikke til at være nogle i ser dagligt så ville jeg undgå større konflikter 

jeg var selv panisk angst for hunde som barn og det respekterede vores familie mv og fjernes hunde fra rummet da jeg ellers gik i panik. Det handlede jo ikke om deres hund men om min angst

Mariehøne123 skriver:

For familie fredens skyld ville jeg bare vinkle historien på din datters frygt for hunde og spørge om den ikke kan være et andet sted for hendes skyld uden at tage en diskussion om hunden bider eller ej  det lyder ikke til at være nogle i ser dagligt så ville jeg undgå større konflikter 

jeg var selv panisk angst for hunde som barn og det respekterede vores familie mv og fjernes hunde fra rummet da jeg ellers gik i panik. Det handlede jo ikke om deres hund men om min angst

 

Rigtigt godt svar!! Eventuelt kunne man præcisere det lidt og sige 'min datter er bange for jeres hund' - så er man ærlig, men ikke ubehagelig og konfliktsøgende.

Jeg tænker lidt at, hvis det virkelig er deres baby og de slet ikke kan se alvoren i det den gør når de har gæster, så tror jeg næppe de kan overholde aftalen om at den er lukket væk mens de har gæster og din datter er der. (selvom du har ringet og høfligt sat kravet op) 

Så kan du risikere at stå der med en datter, du har lovet ikke vil blive udsat for at møde hunden, men gør det alligevel. Det synes jeg næsten er mere synd, og et brud på den tillid hun har til dig som mor.

Så havde nok hellere blevet væk, og hvis de vil se din datter må det ske i jeres hjem og uden hunden. I øvrigt rigtig god ide at hun besøger andre hunde, så hun kan opleve at det heldigvis ikke er alle hunde der er sådan. Hunde er fantastiske 

Jeg ville sige næste gang I bliver inviteret, at din datter desværre er bange for hunden, så I kun kan komme, hvis de vil lukke den inde - ellers må de komme til jer uden hunden.

De er nødt til at respektere (hvis de vil se jer), at det er sådan din datter (og mange andre børn) har det, uanset om de tror at den kan finde på synode eller ej. 

Hvis ikke de vil det, så ville jeg ikke komme hos dem med hende mere.

Jeg ville få passet datteren og tage alene afsted. Men jeg ville meddele dem på forhånd (venligt og stille og roligt), at jeg kom alene fordi deres hund og dennes opførsel med gæster i huset gør både datteren og mig nervøs og utilpas. 

hautecouture skriver:

Jeg ville få passet datteren og tage alene afsted. Men jeg ville meddele dem på forhånd (venligt og stille og roligt), at jeg kom alene fordi deres hund og dennes opførsel med gæster i huset gør både datteren og mig nervøs og utilpas. 

Hvorfor ikke give dem chancen ved stille og roligt at spørge, om hunden kan lukkes inde under et besøg, for alternativt kommer datteren ikke med? 

Mor og meget mere skriver:

Hvorfor ikke give dem chancen ved stille og roligt at spørge, om hunden kan lukkes inde under et besøg, for alternativt kommer datteren ikke med? 

Det kan man da også sagtens  Det kunne også være de selv greb chancen hvis de blev forberedt på, at hun ikke kommer med netop på grund af hunden