akt medarbejder

Anonym skriver:

Det er jeg klar over, men nu kender jeg mit barn ekstremt godt, jeg kender mit barn bedre end en lærer der har været sammen med mit barn i tyve dage. 

Og da de ting de oplever i skolen med min datter, aldrig sker herhjemme, så ser jeg det mere som, at lærerne håndterer min datter forkert. 

Jeg siger ikke jeg har ret hele vejen igennem, men lærerne skal ikke skrive sig 100 procent fejlfri, for det er de overhovedet ikke

Ja du kender din datter bedst - men ikke i skolesammenhæng? 

Det kan også være hun har lidt opstartsvanskeligheder, men dette skal hun jo have hjælp til. Det nytter ikke noget du holder fast i at du ikke ser den adfærd skolen beskriver derhjemme - for det er en adfærd skolen ser og det skal der arbejdes med. 

Anonym skriver:

Det er jeg klar over, men nu kender jeg mit barn ekstremt godt, jeg kender mit barn bedre end en lærer der har været sammen med mit barn i tyve dage. 

Og da de ting de oplever i skolen med min datter, aldrig sker herhjemme, så ser jeg det mere som, at lærerne håndterer min datter forkert. 

Jeg siger ikke jeg har ret hele vejen igennem, men lærerne skal ikke skrive sig 100 procent fejlfri, for det er de overhovedet ikke

Jeg er ikke skolelærer men dagplejer :-) Så om de må eller ikke må bede AKT om at observere dit barn ved jeg ikke noget om.

Det jeg bider mærke i, er at jeg læser flere gange at du fortæller at du ikke har samme oplevelse af dit barn som skolen har. Det bliver jeg nødt til at kommentere på :-)

Børns opførsel er ikke nødvendigvis ens ude og hjemme, de påvirkes af den kontekst de er i. Er der nogen som helst der har sagt at det er dit barn den er 'gal' med?. Måske reagerer dit barn på noget i sine omgivelser i skolen. Det vil AKT kunne finde ud.

Træk vejret helt ned i maven og tænk over om ikke deres hurtige handling i bund og grund udspringer af omsorg og ønsket om at gøre det bedste for dit barn.

Skolen skriver så flot, at de ligger meget stort vægt på ærlighed, åbenhed og et godt forældre samarbejde. 

Jeg kan overhovedet ikke se at det er sket i denne her sammenhæng. Selvfølge vil jeg da gerne have min datter får hjælp, hvis de mener der er et problem i skolen. Det jeg er skuffet over, er at de ord de siger de ligger vægt på, de ord har de på ingen måde selv overholdt. 

Anonym skriver:

Det er jeg klar over, men nu kender jeg mit barn ekstremt godt, jeg kender mit barn bedre end en lærer der har været sammen med mit barn i tyve dage. 

Og da de ting de oplever i skolen med min datter, aldrig sker herhjemme, så ser jeg det mere som, at lærerne håndterer min datter forkert. 

Jeg siger ikke jeg har ret hele vejen igennem, men lærerne skal ikke skrive sig 100 procent fejlfri, for det er de overhovedet ikke

Du kender dit barn i masser af sammenhænge, men du kender hende ikke som skolebarn blandt 20+ andre små skolebørn. Det gør lærerne heller ikke særligt godt endnu, men det er det, de er i gang med, og i den proces forsøger de nu at hjælpe hende rigtigt godt i gang. 

Hvorfor synes du, det handler om at have fejl eller være fejlfri? Jeg kan da give dig fuldstændigt ret, jeg er lærer og har masser af fejl, ligesom alle andre - men det er da slet ikke det, det handler om. For at UNDGÅ at begå "fejl" over for dit barn, har lærerne/pædagogerne søgt hjælp. Det er da positivt? 

Jeg vil råde dig til at gå i dialog med lærerne, så I kan komme videre på en konstruktiv måde. Din datter har ingen glæde af, at du modarbejder de voksne, der er omkring hende hver dag. Og det er vel din datters trivsel, der er vigtigst? 

Mom skriver:

Jeg kan faktisk godt forstå TS. Hvis skolen har/ har haft en bekymring vedr. barnet, ville jeg da som forældre også forvente at blive inddraget i hvad der skulle ske. Hvis en AKT medarbejder skulle observere mit barn ville jeg gerne vide det på forhånd, så jeg efterfølgende kunne bede om en tilbagemelding. At skolen tager hurtig aktion og er ansvarlige er da fantastisk, men kommunikation og dialog mellem forældre og skole er noget af det mest værdifulde, man kan have omkring sit skolebarn.Så selvom jeg finder tiltaget fra skolen helt fint, kan jeg som TS godt se det kritisable i, at forældrene først er blevet underrettet efterfølgende.

Det er jeg også helt enig i. Og nu skal de videre - sammen. TS kan med rette anfægte, at hun ikke har fået information, men det hjælper på ingen måde barnet, hvis det fremadrettet blokerer for samarbejdet og om at fokusere på, hvem der er og ikke er "fejlfri". 

Mor og meget mere skriver:

Det er jeg også helt enig i. Og nu skal de videre - sammen. TS kan med rette anfægte, at hun ikke har fået information, men det hjælper på ingen måde barnet, hvis det fremadrettet blokerer for samarbejdet og om at fokusere på, hvem der er og ikke er "fejlfri". 

Jeg er helt enig. Jeg er også enig i, at barnet kan have en adfærd i skolen og en anden hjemme. Og AKT observation kan være rigtig nyttig. Dog mener jeg godt at TS med rette kan udbede sig ordentlig dialog fremover, hvis skolen mener at der skal ske yderligere tiltag.

I al almindelighed mener, jeg at samarbejde mellem skole og hjem er nøgleordet, men det kræver at skolen ikke blot sætter noget i værk, men først og fremmest, skaber dialog med hjemmet, og derved skaber fælles ejerskab omkring situationen.

Mum33 skriver:

Det kan de og det må de. Har de bekymringer vdr din datter, ja så har de faktisk pligt til det. Man har oftest en observationsperiode, og kontakter derefter forældrene. Dette er procedure, og ikke tillidsbrud. Det er en AKT lærer - ikke en psykolog de har sendt hende til. 

Skolen vil dit barn det bedste, og det værste du kan gøre at at arbejde imod og være negativ omkring de tiltag de foreslår. 

Jeg ville nu til enhver tid informere forældrene, før jeg satte en ekstern AKT-medarbejder på, om så bare til observation. Netop for at forebygge misforståelser og mistillid. Sådan er proceduren hos os - ikke, hvis en AKT-lærer fra skolen observerer en klasse eller elevgruppe, men hvis vi henter én ind udefra med henblik på at følge én elev. 

At det ikke er sket, skal selvfølgelig ikke lægge hindringer ud for det videre samarbejde. Og selvsagt er skolens intentioner de bedste. 

Anonym skriver:

Skolen skriver så flot, at de ligger meget stort vægt på ærlighed, åbenhed og et godt forældre samarbejde. 

Jeg kan overhovedet ikke se at det er sket i denne her sammenhæng. Selvfølge vil jeg da gerne have min datter får hjælp, hvis de mener der er et problem i skolen. Det jeg er skuffet over, er at de ord de siger de ligger vægt på, de ord har de på ingen måde selv overholdt. 

 

Det er da ærgeligt de ikke har taget kontakt til dig først - men i bund og grund er det jo ikke relevant lige nu. 

Det er relevant lige nu at finde ud af at hjælpe din datter. 

Har du spurgt dem hvorfor de informerede dig efter observationerne var gjort? 

Anonym skriver:

Skolen skriver så flot, at de ligger meget stort vægt på ærlighed, åbenhed og et godt forældre samarbejde. 

Jeg kan overhovedet ikke se at det er sket i denne her sammenhæng. Selvfølge vil jeg da gerne have min datter får hjælp, hvis de mener der er et problem i skolen. Det jeg er skuffet over, er at de ord de siger de ligger vægt på, de ord har de på ingen måde selv overholdt. 

 

Du overfortolker og skaber en konflikt, der ikke er der. Sorry to say. Det bliver en lang skolegang, hvis du lægger så meget i det, hver gang du ikke er enig med skolen. 

Informer kort skolen om, at du fremover gerne vil tages med i samarbejdet om din datter, så lytter de helt sikkert til det. 

Nu har jeg læst hele tråden, og jeg kan sådan set godt forstå, at du synes, det ville have været mest hensigtsmæssigt, hvis du var blevet informeret først. Når det så er sagt, så må du hive dig selv ud af forargelsen og den potentielt konfliktoptrappende adfærd nu. Fair nok at man bliver irriteret over det, men så må man altså også prøve at tænke lidt konstruktivt i stedet for at blive ved med at rase. Jeg ville:

1) Sige til skolen (i en bestemt men konstruktiv og pæn tone), at jeg gerne ser, at de informerer mig om sådanne tiltag i fremtiden.

2) Indse at selvom jeg kender mit barn "ekstremt godt" (gør vi alle ikke det?), så kan det meget vel tænkes at

a) andre mennesker (og især fagpersoner) kunne have en indsigt som jeg ikke besidder, og

b) at mit barn opfører sig anderledes i forskellige situationer uden for hjemmet

3) Se en positiv mulighed for at mit barns (eventuelle!) udfordringer bliver taget hånd om i skolen.

Jeg siger ikke, at fejl aldrig sker, eller at man bare skal lægge sig fladt ned for fagpersoners vurderinger, men lidt objektivitet og åbenhed kan vist ikke skade.