Den sidste gang og et nyt eventyr

MediaAnarchy skriver:

Det var det.

Så ringede de, med beskeden om at alle æggene endnu engang er gået i sig selv. Intet at lægge op.

"I er velkomne til at kontakte os, så vi kan planlægge jeres videre forløb".

Men der er ikke noget videre forløb for os i fertilitetsbehandlingsregi. Jeg græder og græder og græder, og min mand græder små, enkelte tårer. Nu skal vi sørge over, at jeg ikke bliver gravid, at vi ikke får børn, hvor vi kan genkende os selv, at jeg ikke skal føde, og at der går mange år før vores børn er I vores hænder.

Det betyder også, at jeg ikke kan bruge forummet herinde. For der er ikke rigtig et miljø til kommende adoptivforældre. Jeg må på udkig efter sådan et forum, hvor man kan dele følelser, forventninger og erfaringer. Eller også må jeg begynde at skrive i min gode gamle dagbog, der ikke er blevet skrevet i, i mange, mange år.

Jeg krydser fingre for alle jer der prøver, og respekt til alle jer, der kan holde til at være i behandling ud over de tre gratis forsøg.

Nu starter vores eventyr...

De infertile
Der var engang...

Kæmpe kram 

MediaAnarchy skriver:

Det var det.

Så ringede de, med beskeden om at alle æggene endnu engang er gået i sig selv. Intet at lægge op.

"I er velkomne til at kontakte os, så vi kan planlægge jeres videre forløb".

Men der er ikke noget videre forløb for os i fertilitetsbehandlingsregi. Jeg græder og græder og græder, og min mand græder små, enkelte tårer. Nu skal vi sørge over, at jeg ikke bliver gravid, at vi ikke får børn, hvor vi kan genkende os selv, at jeg ikke skal føde, og at der går mange år før vores børn er I vores hænder.

Det betyder også, at jeg ikke kan bruge forummet herinde. For der er ikke rigtig et miljø til kommende adoptivforældre. Jeg må på udkig efter sådan et forum, hvor man kan dele følelser, forventninger og erfaringer. Eller også må jeg begynde at skrive i min gode gamle dagbog, der ikke er blevet skrevet i, i mange, mange år.

Jeg krydser fingre for alle jer der prøver, og respekt til alle jer, der kan holde til at være i behandling ud over de tre gratis forsøg.

Nu starter vores eventyr...

De infertile
Der var engang...

Alt muligt held og lykke til din mand og dig, er sikker på i nok skal få verdens sødeste barn med adoption 

MediaAnarchy skriver:

Vi er nu gået i gang med den sidste behandling.
Jeg har stukket mig i fire gange med menopur, og på fredag skal vi til scanning for at se, hvordan æggene udvikler sig og finde en dag til at tage dem ud.

Vi har været igennem det to gange før i 2015. Begge gange er der blevet taget æg ud, min mand har afleveret sædprøve, et enkelt æg er blevet lagt op og et enkelt er blevet sat til side for at gro videre, efter to dage går ægget, der er lagt til side, til grunde. Det samme sker med det oppe i mig.

Hvis det heller ikke lykkedes denne gang, skal jeg ikke i behandling mere.

Det er sådan en mærkelig følelse at have. Indenfor den næste måned er det besluttet, om jeg nogensinde skal være gravid. Det skal jeg nok ikke, og det er jeg efterhånden indtillet på.

Det er ikke en menneskeret at være gravid, bliver jeg ved med at fortælle mig selv.

Det er ikke en menneskret at være gravid.

Men det er meget menneskeligt at ønske det. Jeg har få veninder tilbage, der ikke enten er gravide eller har et eller to børn. Jeg bliver glad hver gang jeg får den glædelige nyhed. Den nyhed får jeg tit. Jeg er så heldig at have en stor gruppe veninder, som jeg allesammen er relativt tæt med. De fleste er i midten/slutningen af tyverne. Der er omkring 15 stykker. De sidste får nok børn omkring 40'erne. Så mon ikke jeg skal høre den nyhed minimum en gang om året de næste 15 år. Så det nytter ikke noget at blive ked af det. Så kan jeg jo være ked af det året rundt til jeg selv er 40. Det er spild af liv.

Og jeg bliver oprigtigt ikke misundelig. Jeg under dem allesammen at få børn naturligt. Jeg under ingen af dem at gå igennem den sorg vi går igennem. For det har været en sorg. Jeg har haft brug for at sørge over, at jeg ikke kan fortælle min mor, at jeg er gravid, at jeg ikke kan sende min mand et billede af min flotte mave, og jeg ikke kan sige "Gud, hvor han altså har din næse, skat!".

Men jeg får lov til noget andet. Lægerne siger også, at vi nok skal forberede os på, at der sker det samme som de andre gange. Der er allerede et lille mønster. Så det er vi forberedt på. Men der kan jo ske mirakler. Jeg skal bare ikke være en af dem, der går i ottende behandlings forløb og bruger flere tusinder kroner på noget så usikkert. Så vil jeg heller elægge mine penge et andet og mere sikkert sted.

Hvis/når det ikke lykkedes om tre uger, så sender vi anmodning om godkendelse til adoption. Og når dette behandlings-helvede er overstået, så er jeg helt sikker på, at adoptionen er vores nye første prioritet. Jeg glæder mig til, at kunne ønske mig noget nyt og andet. Selvom der går mange år før vores barn er i vores arme, så jeg ved jeg, at det er derude at sted. Det bliver et fantastisk, hårdt og spændende eventyr.

//MediaAnarchy - skal nok stoppe med at jeg bruge jer som dagbog nu.

Hvor må det være hårdt  håber alt det bedste for jer og håber i ikke skal vente alt for længe på en adoption hvis næste forsøg ikke lykkedes .. Kram herfra

MediaAnarchy skriver:

Det var det.

Så ringede de, med beskeden om at alle æggene endnu engang er gået i sig selv. Intet at lægge op.

"I er velkomne til at kontakte os, så vi kan planlægge jeres videre forløb".

Men der er ikke noget videre forløb for os i fertilitetsbehandlingsregi. Jeg græder og græder og græder, og min mand græder små, enkelte tårer. Nu skal vi sørge over, at jeg ikke bliver gravid, at vi ikke får børn, hvor vi kan genkende os selv, at jeg ikke skal føde, og at der går mange år før vores børn er I vores hænder.

Det betyder også, at jeg ikke kan bruge forummet herinde. For der er ikke rigtig et miljø til kommende adoptivforældre. Jeg må på udkig efter sådan et forum, hvor man kan dele følelser, forventninger og erfaringer. Eller også må jeg begynde at skrive i min gode gamle dagbog, der ikke er blevet skrevet i, i mange, mange år.

Jeg krydser fingre for alle jer der prøver, og respekt til alle jer, der kan holde til at være i behandling ud over de tre gratis forsøg.

Nu starter vores eventyr...

De infertile
Der var engang...

nu efterlyser du et relevant forum.

Må jeg anbefale dig www.lfub.dk? Jeg mener også der er hjælp og sparring at hente mht. adobtion. Venter dog selv stadig på login+password, da der gik lidt kuk i det...

Men kan godt forstå du ikke vil være herinde mere.. det er bare lidt salt i såret- man har brug for ligestillede, og sparring i lige præcis den sårbare situation, som man nu engang er i ..

<3 de bedste ønsker om jeres fremtidige adobtions-fremtid <3

MediaAnarchy skriver:

Det var det.

Så ringede de, med beskeden om at alle æggene endnu engang er gået i sig selv. Intet at lægge op.

"I er velkomne til at kontakte os, så vi kan planlægge jeres videre forløb".

Men der er ikke noget videre forløb for os i fertilitetsbehandlingsregi. Jeg græder og græder og græder, og min mand græder små, enkelte tårer. Nu skal vi sørge over, at jeg ikke bliver gravid, at vi ikke får børn, hvor vi kan genkende os selv, at jeg ikke skal føde, og at der går mange år før vores børn er I vores hænder.

Det betyder også, at jeg ikke kan bruge forummet herinde. For der er ikke rigtig et miljø til kommende adoptivforældre. Jeg må på udkig efter sådan et forum, hvor man kan dele følelser, forventninger og erfaringer. Eller også må jeg begynde at skrive i min gode gamle dagbog, der ikke er blevet skrevet i, i mange, mange år.

Jeg krydser fingre for alle jer der prøver, og respekt til alle jer, der kan holde til at være i behandling ud over de tre gratis forsøg.

Nu starter vores eventyr...

De infertile
Der var engang...

Hej 

vil bare give kaempe kram og fortaelle du ikke er alene, min mand og jeg er ogsaa rykket videre I adoptions verdenen. 

Du er velkommen til at skrive hvis du har lyst

Smølfine123 skriver:

Held og lykke med adoption. Du bliverbsikkert en super dejlig mor. 

Jeg vil blot sige at jeg har to donoræg børn. De ligner min mand som snydt ud næsen. .. Og meget mimik har de fra mig. 

At dine æg ikke udvikler sig kan sagtens udelukkende skyldes en dårlig sædkvalitet.

Hvad med at forsøge med donorsæd i ventetiden, det er ikke så dyrt som ægdonation.. Evt inseminering. Det er ikke forbudt st spille på to heste. Lykkes det er det fint og fungere det ikke så kan I jo takke ja når adoptionsbarnet er der. 

Blot er forslag - held og lykke!

En del lande vil ikke lade dig adoptere naar du har egne boern saa det skal man lige have med

MediaAnarchy skriver:

Det var det.

Så ringede de, med beskeden om at alle æggene endnu engang er gået i sig selv. Intet at lægge op.

"I er velkomne til at kontakte os, så vi kan planlægge jeres videre forløb".

Men der er ikke noget videre forløb for os i fertilitetsbehandlingsregi. Jeg græder og græder og græder, og min mand græder små, enkelte tårer. Nu skal vi sørge over, at jeg ikke bliver gravid, at vi ikke får børn, hvor vi kan genkende os selv, at jeg ikke skal føde, og at der går mange år før vores børn er I vores hænder.

Det betyder også, at jeg ikke kan bruge forummet herinde. For der er ikke rigtig et miljø til kommende adoptivforældre. Jeg må på udkig efter sådan et forum, hvor man kan dele følelser, forventninger og erfaringer. Eller også må jeg begynde at skrive i min gode gamle dagbog, der ikke er blevet skrevet i, i mange, mange år.

Jeg krydser fingre for alle jer der prøver, og respekt til alle jer, der kan holde til at være i behandling ud over de tre gratis forsøg.

Nu starter vores eventyr...

De infertile
Der var engang...

Kæmpe kram

MediaAnarchy skriver:

Vi er nu gået i gang med den sidste behandling.
Jeg har stukket mig i fire gange med menopur, og på fredag skal vi til scanning for at se, hvordan æggene udvikler sig og finde en dag til at tage dem ud.

Vi har været igennem det to gange før i 2015. Begge gange er der blevet taget æg ud, min mand har afleveret sædprøve, et enkelt æg er blevet lagt op og et enkelt er blevet sat til side for at gro videre, efter to dage går ægget, der er lagt til side, til grunde. Det samme sker med det oppe i mig.

Hvis det heller ikke lykkedes denne gang, skal jeg ikke i behandling mere.

Det er sådan en mærkelig følelse at have. Indenfor den næste måned er det besluttet, om jeg nogensinde skal være gravid. Det skal jeg nok ikke, og det er jeg efterhånden indtillet på.

Det er ikke en menneskeret at være gravid, bliver jeg ved med at fortælle mig selv.

Det er ikke en menneskret at være gravid.

Men det er meget menneskeligt at ønske det. Jeg har få veninder tilbage, der ikke enten er gravide eller har et eller to børn. Jeg bliver glad hver gang jeg får den glædelige nyhed. Den nyhed får jeg tit. Jeg er så heldig at have en stor gruppe veninder, som jeg allesammen er relativt tæt med. De fleste er i midten/slutningen af tyverne. Der er omkring 15 stykker. De sidste får nok børn omkring 40'erne. Så mon ikke jeg skal høre den nyhed minimum en gang om året de næste 15 år. Så det nytter ikke noget at blive ked af det. Så kan jeg jo være ked af det året rundt til jeg selv er 40. Det er spild af liv.

Og jeg bliver oprigtigt ikke misundelig. Jeg under dem allesammen at få børn naturligt. Jeg under ingen af dem at gå igennem den sorg vi går igennem. For det har været en sorg. Jeg har haft brug for at sørge over, at jeg ikke kan fortælle min mor, at jeg er gravid, at jeg ikke kan sende min mand et billede af min flotte mave, og jeg ikke kan sige "Gud, hvor han altså har din næse, skat!".

Men jeg får lov til noget andet. Lægerne siger også, at vi nok skal forberede os på, at der sker det samme som de andre gange. Der er allerede et lille mønster. Så det er vi forberedt på. Men der kan jo ske mirakler. Jeg skal bare ikke være en af dem, der går i ottende behandlings forløb og bruger flere tusinder kroner på noget så usikkert. Så vil jeg heller elægge mine penge et andet og mere sikkert sted.

Hvis/når det ikke lykkedes om tre uger, så sender vi anmodning om godkendelse til adoption. Og når dette behandlings-helvede er overstået, så er jeg helt sikker på, at adoptionen er vores nye første prioritet. Jeg glæder mig til, at kunne ønske mig noget nyt og andet. Selvom der går mange år før vores barn er i vores arme, så jeg ved jeg, at det er derude at sted. Det bliver et fantastisk, hårdt og spændende eventyr.

//MediaAnarchy - skal nok stoppe med at jeg bruge jer som dagbog nu.

Det behøver du såmænd ikke 

jeg er spændt på hvad I så finder på at omsætte jeres kærlighed til!