Det var det.
Så ringede de, med beskeden om at alle æggene endnu engang er gået i sig selv. Intet at lægge op.
"I er velkomne til at kontakte os, så vi kan planlægge jeres videre forløb".
Men der er ikke noget videre forløb for os i fertilitetsbehandlingsregi. Jeg græder og græder og græder, og min mand græder små, enkelte tårer. Nu skal vi sørge over, at jeg ikke bliver gravid, at vi ikke får børn, hvor vi kan genkende os selv, at jeg ikke skal føde, og at der går mange år før vores børn er I vores hænder.
Det betyder også, at jeg ikke kan bruge forummet herinde. For der er ikke rigtig et miljø til kommende adoptivforældre. Jeg må på udkig efter sådan et forum, hvor man kan dele følelser, forventninger og erfaringer. Eller også må jeg begynde at skrive i min gode gamle dagbog, der ikke er blevet skrevet i, i mange, mange år.
Jeg krydser fingre for alle jer der prøver, og respekt til alle jer, der kan holde til at være i behandling ud over de tre gratis forsøg.
Nu starter vores eventyr...
De infertile
Der var engang...
Anmeld
Citér