Eksperthjælp: Mit parforhold er ikke det bedste... jeg går og tager baby med.

Jeg er selv mor til 4 unger under 6 år. At få børn er rigtig hårdt 

da du ikke er paykolog kan du ikke vide hvad hun bærer indeni, og selv hvis det ikke er tilfældet er det at have 2 så små børn hjemme utrolig hårdt 

i er begge unge men vis at du er en mand med det ansvar det kræver. Ved ikke hvad din forventning var til dine aktiviteter når du kom hjem. Men hun er på 24/7 op og give mad i løbet af natten, have børn hele dagen, stå alene med mange ting. Se det positive i det hun rent faktisk laver. Det kan godt være der er rod det er der i de fleste børnehjem, men at give kærlighed og omsorg er også et vigtigt og kæmpearbejde. Synes du undervurderer din kærestes rolle i det hele 

ta glorien af og støt op i stedet. Der vil altid være perioder hvor arbejdsfordelingen kan virke ulig fordelt men sådan er det og så må man støtte hinanden. Det er en del af voksen livet og det at være i et forhold. 

Du peger fingre af hende men omvendt så kig også lige i spejlet. Du kommer hjem til et hjem der ikke er skinnende og så er det galt og du er klar til at opgive. Hvad ved du om hvor lidt og hvor meget hun har lavet, hun har måske ryddet ting ud og leget og ryddet væk igen, ordnet mad gået tur, børn der sover på skift og ikke giver ro til tisse pause. 

Jeg tror i en sag om hvor den lille skal bo at du har ringe chancer. De små vil have brug for mor, hvem passer baby imens du er på udd. Og skal barnet så i pasning som 4 mdr ? Du er efter 4 mdr klar til at opgive alt og forlade familien fordi du ikke synes hun laver nok. Ved ikke om du selv kan se hvordan det lyder 

tænker i bør snakke og få en langt dybere forståelse for hinanden, mere omsorg og empati og finde ud af hvilke forventninger i hver især har. Se hvad i kan gøre for at hjælpe, måske du kan lege med børnebe eller gå en tur med dem imens hun kan hvile og få støvsuget eller handlet og ro til madlavning 

jeg håber i sammen kan finde en løsning og få det til at fungere så i begge klarer den igennem men små børn er bare mere end hårdt arbejdeog kan dræne meget overskud og energi ud af hverdagen 

NBNixen skriver:

Fedt svar fra Linda, jeg tror godt nok heller ikke at jeg havde formået at svare i sådan en pæn tone.

Jeg kender jer ikke, men jeg er helt sikker på at din kæreste gør det mere end bare godt. Det med at du skriver at hun ikke har en fødselsdepression/efterfødsels reaktion, kan jeg ikke helt sætte mig ind i, for hvis hun ikke er blevet undersøgt for det, kan hun sagtens have en. Der er faktisk rigtig mange mødre og endda fædre, som har en efterfødsels reaktion i forskellige grader uden at vide det. 

Bare fordi man som mor/far har brug for at sidde lidt ned ind i mellem og lade den anden forældre tage over, betyder på ingen måde at man er doven. Som du selv skriver, så er din kæreste alene med begge børn det meste af dagen og jeg kan som første gangs mor til en søn på 1 år, virkelig godt sætte mig ind i, at der bare er tidspunkter hvor man rigtig gerne vil sætte sig ned og puste ud. At du tager den mindste om morgenen og begge børn når du kommer hjem, er en del af det at være en familie. Hun har børnene imens du ikke er hjemme, hvor hun bruger en masse timer på dem. Når man har et barn på 4 måneder er oprydning og rengøring ikke ligefrem det man sætter som første punkt på dagsordenen. Men tid med sin børn i stedet. 

Hvis hun nu fik en masse ros for det hun gør, i stedet for at få af vide hvad hun ikke gør. Så kunne det være at overskuddet stille og rolig kom tilbage i takt med at jeres søn også bliver ældre. 

Jeg synes, at det er farligt at antage, at mor gør det 'bedre end godt' udfra denne historie. Mor er meget ung, har fået 2 børn med 2 forskellige mænd på halvandet år, har en barndom med voldelig stedfædre og grænsende tilvangsfjernelse - det skriger ikke ligefrem ressourcestærk. 

Vi er på denne hjemmeside primært kvinder, og vi har ofte 'mor er den bedste i verden'-brillerne på. Måske er det ikke tilfældet her.

I bliver simpelthen nødt til at få snakket om det. Har i overhovedet gjort noget som helst for at ændre på tingende og få hverdagen op at stå? Eller har du nare lavet en konklusion og så stukket hænderne i lommen? Børn og forhold er hårdt arbejde og man kommer altså ikke sovende til det, selvom det da ville være rart.

Børn er forskellige og det er forskelligt hvor meget tid man har til overs. Jeg har en nem dreng og jeg er hjemmegående. Jeg har både tid til mig selv og til at gøre noget af det huslige. Men jeg kender flere hjemmegående og det er langt fra alle der har det som mig.

Om din kæreste fejler noget eller har en depression skal jeg ikke gøre mig klog på. Du føler ikke at hverdagen fungere som den er nu. Så må du mande dig op og tage initiativ til at i sammen finder en løsning at smutte og tage baby med dig løser bestemt intet. At være alene forældre er bestemt heller ikke en dans på roser. Hvad du forestillet dig at du så skulle på barsel eller hvordan? Når nu dit barn kun er 4 måneder?

Abracadabra skriver:

Jeg synes, at det er farligt at antage, at mor gør det 'bedre end godt' udfra denne historie. Mor er meget ung, har fået 2 børn med 2 forskellige mænd på halvandet år, har en barndom med voldelig stedfædre og grænsende tilvangsfjernelse - det skriger ikke ligefrem ressourcestærk. 

Vi er på denne hjemmeside primært kvinder, og vi har ofte 'mor er den bedste i verden'-brillerne på. Måske er det ikke tilfældet her.

Det er også helt fair at have den holdning, men jeg har også min. Jeg mener stadig det jeg skrev, lige så meget som jeg går ud fra at andre står ved hvad de har skrevet. 

Kan vende den om og sige at jeg lige netop ikke tager "mor brillerne" på, for her hjemme er det rent faktisk min forlovede som tager sig af vores søn og det meste af det daglige, så jeg ved hvad en mand/far kan gøre for sine børn. Jeg kender dem som sagt ikke, men skriver ud fra hvad jeg mener. Jeg tænker at vi er ingen her inde som ved hvad der præcist sker hjemme hos dem, men det ændre ikke min mening. 

Abracadabra skriver:

Jeg synes, at det er farligt at antage, at mor gør det 'bedre end godt' udfra denne historie. Mor er meget ung, har fået 2 børn med 2 forskellige mænd på halvandet år, har en barndom med voldelig stedfædre og grænsende tilvangsfjernelse - det skriger ikke ligefrem ressourcestærk. 

Vi er på denne hjemmeside primært kvinder, og vi har ofte 'mor er den bedste i verden'-brillerne på. Måske er det ikke tilfældet her.

Jeg er enig med dig i, at vi intet grundlag har for at vurdere, om mor i dette tilfælde gør det godt, ok eller skidt. TS selv nævner intet om, at hun forsømmer børnene, men synes mere optaget af, at hun ikke "laver en skid" i forhold til rengøring, hvilket i mine øjne indikerer, at han (heller?) ikke har øje for det væsentligste, nemlig børnenes trivsel. Der er intet i hans indlæg, der får mig til at tænke "ressourcestærk far", hvilket selvfølgelig ikke betyder, at han ikke er det i praksis. 

I mine øjne har begge et ansvar for at samarbejde og støtte hinanden i at være forældre, og at overveje at gå og tage barnet med sig er ikke en mulighed nu. Mor ER primærperson endnu, og at spekulere i at liste op, hvad hun har imod sig såsom en ustabil baggrund med henblik på at få bopælsret er både moralsk og menneskeligt usselt OG urealistisk. Jeg ville heller ikke bakke op om, at en nybagt mor ville forlade barnets far, fordi han kom slidt hjem fra job og ikke orkede at tage over - eller at hun samlede facts, der ikke var i hans favør i forhold til samværsret, a la "hans far er alkoholiker". 

De to har en fælles opgave og forpligtelse. Det er den, de skal prioritere nu - og i det øjeblik, man pga. den andens "dovenskab" er parat til at dolke den anden i ryggen og opløse en spritny familie, har man efter min mening demonstreret alt andet end evnen til at udskyde egne behov. Det SKAL bare fungere, og det er der, al hans energi skal ligge her og nu. Ydermere er hun hverken den første eller sidste mor på barsel, som har alt rigeligt i at tage sig af sine børn og er slidt op, når manden kommer hjem. Så er det ret underordnet, om man har haft voldelige stedfædre eller harmoniske opvækstforhold - det er rockerhårdt for mange barslende at nå noget som helst andet end at nusse og pusle og trøste og give mad. 

Min søns far brugte sine 14 dages barsel på at holde ferie, dvs sove hele dagen, spille Playstation osv, dvs ikke på at lære den lille ny at kende. Derefter tog han på arbejde og brokkede sig hver dag når han kom hjem, hvis der var ting jeg ikke havde nået. På trods af jeg stod for alt med baby, huset, hans hund, studerede hjemmefra (forsvarede bachelor da han var to måneder). Jeg fatter ikke hvordan jeg gjorde det, jeg var selvfølgelig heldig at have en ultra nem baby. Nu har jeg en ny mand og lige fået en datter. Her har jeg kun taget mig af hende, han klarer alt husligt! Alt det praktiske omkring min dreng osv. Jeg fatter ikke hvordan jeg klarede det med min søn. Her synes jeg, at jeg er sej hvis jeg når at smide en maskinevask over. Og det er ikke fordi hun er et besværligt barn :-) 

Til ts det kan være så vanvittig hårdt at få en baby at man slet ikke fatter det.