Eksperthjælp: Mit parforhold er ikke det bedste... jeg går og tager baby med.

Linda Stæhr

Hej.
Jeg er en fyr midten af 20'erne
Jeg er kærester med en pige som er starten af 20'erne

Hun har 1 barn på næsten 2 år
Og så har vi et fællesbarn som er 4 mdr

Vores forhold er ikke lige det bedste.
Så jeg går og tænker på at slå op

Jeg går i skole og har fri mellem 14 15 hverdag.
Og hun går på barsel.

Lige pt går hun hjemme med begge børn..
Og mere eller mindre hverdag siger hun puha det har været hårdt. Osv
Og at hun stresser.

Hun laver ikke og en skid når hun går hjemme udover at lege med børnene eller se tv.
Hun gør ikke rent eller noget.

Så mit spørgsmål er
Hva vil min chance ca være for at jeg vil kunne få bopæls ret over min søn ?

Jeg ved der spiller meget ind i det.
Men når man tænker over at hun er ikke altiv hjemme.
Hun bliver stresset over børnene
Og hendes netværk det kun hendes mor og bror.
Og på hendes papir står der fx også med tvangsfjernen fra da hun var lille. Og hendes mor finder voldeligt mænd.

Hvor hele mit netværk består af mor far papfar søster med børn. Og 2 brødre med børn. Og mange venner

Så min chance for at få ham hva vil i mene ?
Og nogen gode råd ?

Vi vil begge kæmpe for ham.
Hun ved inderst inde st hun ikke vil kunne tage vare og ordenligt ansvar over for 2 børn.
Men hun vil selvfølgelig ikke indrømme det

Lindas svar

Kære ’Kringle’

Dette svar vil være en smugle skrapt, men jeg mener det i al godhed og som jeg læser det du skriver, så er der ting der skal siges højt her:

Ang. Dit spørgsmål: Jeg beklager det er simpelthen ikke en mulighed at du slår op lige nu!

Normalt er det tilladt at slå op og finde sammen som man gider, men ikke når man vælger at få børn sammen. Du har en forpligtigelse til at støtte både din baby men også mor, som pt. er din kæreste. Er det hårdt? JA det er det. Føler du dig overset, siden hun fødte? JA selvfølgelig, sådan er det, det første lange stykke tid efter fødslen… her skal du bruge tiden på at glæde dig over din baby, så godt du kan og lære ham at kende.

 Laver hun faktisk ”ikke en skid”, tja, så er der tre mulige grunde til det:

1. Hun er doven og ligeglad med dig og barnet (det er som regel det usandsynlige svar, da alle mødre vil deres børn det bedste. Og siden hun valgte at få et barn med dig, har hun haft et ønske om at være en familie sammen med dig).
2. Hun er overvældet af presset fra et lille spædbarn der skriger/skider/savler/spiser/gylper osv. dagen lang, mens hendes kæreste (som hun troede ville støtte hende) nægter at se alt det hun FAKTISK når og i stedet bebrejder hende og klager sig.
3. Hun har fået en fødselsdepression og virker udefra til at være gået i stå og ”ser fjernsyn hele dagen”… I virkeligheden har hun måske brug for hjælp.

Det er fuldstændig normalt at alting flyder og roder, når man lige har fået et barn. Det er overvældende og at have en to-årig gavtyv i huset samtidig med et spædbarn. Faktisk er det en mors VIGTIGSTE pligt under barslen at være til stede med sine børn og lege med dem hele dagen – specielt når de er nyfødte og under 3 år!

Prøv en dag at skrive ned, hvad hun laver minut for minut i dagtimerne: Skifte ble, amme/give flaske, lave grød/mad, vaske tøj osv. Prøv derefter at sætte dig så længe, som du orker med din søn. Prøv at forestille dig, at han var DIT ansvar hele dagen. Ville du også have brug for at sidde og se fjernsyn om eftermiddagen, når din partner kom hjem? Sandsynligvis.

Det er meget beregnende af dig, at du lige nu går og ’regner ud’ hvem der kan få barnet og tæller sammen hvor meget belastende materiale hun har i bagagen, så du får ret og hun må miste sin lille baby.

Læg mærke til dine egne ord: Hun ”stresser” over hverdagen og siger Pyha. Som mand er det din opgave at tage dig af familien ved støtte din kæreste og sikre, at dit barn får en god opvækst med to forældre, så vidt det overhovedet er muligt. At det ”ikke går så godt” er simpelthen ikke en god nok grund til at bryde familien op og traumatisere babyen lige nu!

Så jeg foreslår

At du sætter dig med hele dit store gode netværk og lave er plan for HVORDAN i sammen bedst kan støtte mor, baby, dig og dermed din familie i denne situation. Når mor ikke trives, så trives din søn heller ikke. Når de ikke trives, så har du en opgave at løse, som manden i huset.

Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste. Og til jer der læser med: Skriv gerne venlige og gode svar til denne mand.

Venlig hilsen Linda Stæhr

Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk

Det ikke en fødseldep.

Det er dovenskab for sådan var det også da der kun var 1 barn i huset. 

Jeg står op kl halv 6 skifter den lille giver ham mad osv så står hun op kl 7 og jeg køre så 7.30

Når jeg kommer hjem fra skole er hun så stresset at hun bare vil slap af .

Jeg går igang med at lege med den ældste og sammen tid tager jeg mig af den lille går rundt med ham og leget med ham også. 

Og så plus så skal jdg gøre rent. 

Jeg har prøvet at tage mig af begge børn og for at være ærlig det var ikke stressende overhovedet for mig. 

Jeg hyggede mig med det og plus jeg kunne nå at gøre rent også..

Kære far.

Jeg er sikker på du gør en god indsats, men mor har stadig brug for støtte og hjælp, hvis hun er så stresset som du siger.

Igen jeg ønsker jer alt det bedste.

Sikke en mr. Perfekt - der bar skam klare det hele uden problemer. Måske i skulle bytte rollerne om, så du kan være alene med dem begge hele dagen flere dage i træk og se om du stadig synes det er totalt problemfrit og du ikke trænger til en pause på et tidspunkt. Og sige hun ikke vil indrømme hun kan overskue to børn? - gør hun det ikke hver dag? Og hendes barndom og opvækst  kommer desuden ikke til at have en indflydelse på hvorvidt hvem der får barnet - det afhænger af om hendes børn trives. Og du kommer ikke til at få foræret jeres barn uden en kamp og en masse undersøgelser og ting og sager fra kommunen - det bliver slet ikke så let som du går og tror. Du skal nok virkelig tænke over hvad du har tænkt dig og sætte i gang, og mpske høre hvad hun evt går ig tlnker om dig, når du har det så forfærdeligt med hende. Synes virkelig den holdning og de ting du skriver er barnligt og umodent. O

For din egen skyld skal du virkelig, virkelig overveje, hvad du risikerer at sætte i gang. Dine chancer for at få bopælsret er nærmest ikke- eksisterende. Når du ikke er i stand til at se, at dit barns mor prioriterer sin allervigtigste opgave - at bruge al tid på sit lille barn - vil ingen turde overlade det til dig at tage ansvaret for en baby på fuld tid. Du risikerer, at du kun får yderst begrænset samvær med den lille, og det er en meget stor risiko. 

Din kæreste er barnets primære omsorgsperson, og som far står du virkelig svagt, særligt når det slet ikke er gået op for dig, hvor vigtig, moren er for sit lille barn. Og at nærheden og omsorgen for den lille er præcis, hvad hun skal bruge sin barsel på - rengøring er uendeligt ligegyldig i den sammenhæng. At du overvejer at bruge det imod hende, at hendes mor har fundet voldelige mænd, fx, viser netop, at du ikke vil dit barn det bedste - nemlig at være tæt på sin mor. 

Hvis du vil det bedste for dit barn, så vender du 180 grader i din indstilling, sætter dig for at støtte din kæreste bedst muligt ved at aflaste hende og meget gerne sætte dig lidt ind i, hvad du realistisk set kan forvente, en nybagt mor bruger sin barsel på. Hun har én opgave, og den løser hun. Din opgave - at bakke hende op - løser du til gengæld ikke ved at kræve mere af hende og tilmed gå med overvejelser om helt at forsvinde ud af billedet. Det her handler ikke om dig, men om dit barn. 

Klapsalve til Linda Stær for at komme med sådan et behersket svar 

det havde jeg godt nok ikke formået 

som mor på barsel, kan jeg sagtens sætte mig ind i det manglende overskud, og tænker overskuddet absolut ikke bliver større hvis kæresten hver dag kommer hjem og kommenterer på hvordan man fejler som mor!

A. Nonymsen skriver:

Klapsalve til Linda Stær for at komme med sådan et behersket svar 

det havde jeg godt nok ikke formået 

 

som mor på barsel, kan jeg sagtens sætte mig ind i det manglende overskud, og tænker overskuddet absolut ikke bliver større hvis kæresten hver dag kommer hjem og kommenterer på hvordan man fejler som mor!

Enig! Linda svarer virkelig godt!! Og det er så det eneste positive i sagen.

Tror godt den "mand" kan indbringe mig en moderateradvarsel mere 

Det er dybt tragisk at han er opdraget så ufatteligt dårligt.

Og spørgsmålsstiller; du fremhæver at du går i skole hver dag, men vil tage din baby fra moren. Hvor forestiller du dig så han skal være?

Om du så havde en milliard venner, så ville det tydeligvis ikke være en indikator for hvor sympatisk du (ikke) er. Det er altså en ommer.

Anonymor10 skriver:

Enig! Linda svarer virkelig godt!! Og det er så det eneste positive i sagen.

Tror godt den "mand" kan indbringe mig en moderateradvarsel mere 

Det er dybt tragisk at han er opdraget så ufatteligt dårligt.

Og spørgsmålsstiller; du fremhæver at du går i skole hver dag, men vil tage din baby fra moren. Hvor forestiller du dig så han skal være?

Om du så havde en milliard venner, så ville det tydeligvis ikke være en indikator for hvor sympatisk du (ikke) er. Det er altså en ommer.

Enig!

havde også skrevet en længere smører, men måtte beherske mig 

nogle dage ville jeg da elske at bytte med min kæreste, så jeg kunne få det frirum at gå i skole, være voksen og snakke med en normal stemme om ting som ikke omhandler "Nåårh har du nu skidt igen" "vi skal også til at have frokost" "nå du vil gerne have en flaske" og rokke barnevogn i tide og utide 

Okay hvis du skal have svar på dine spørgsmål: 

hvis du forlader adressen får hun bopælsadressen da det er det sidste sted baby har boet. 

Derudover er jeres barn 4 mdr og hvis hun stadig ammer enormt afhængig af mor. Hvis flaske ville du i en neutral observation sagtens kunne tage jeres søn. Dog ville statsforvaltningen tilgode se moren. (Sådan er systemet ofte) 

derudover synes jeg du fremstiller dig selv enormt usympatisk. Har du snakket med din kæreste om hvorfor hun føler sig stresset om du kan gøre noget. Har du nogensinde været alene med begge børn? Det ville jeg anbefale. 

Jeg vil tildels give dig ret i at I kunne hjælpes ad med det huslige men HJÆLPE hinanden. 

I dag når du kommer hjem, så lad din kæreste gå ned og handle. Vær alene med begge unger måske du vil indse det ikke er så nemt. 

Derudover at du vil bruge hendes fortid mod hende. Drop det. Lige nu! 

Som mor til tre unger under 4 år og som er på barsel så kan jeg ikke dy mig fra at svare dig.

Når mam går hjemme dag ud og dag ind uden voksenkontakt og med et spædbarn på armen samt ens andre børn morgen og aften, så er ens rummelighed  meget meget lille. Man bliver stresset når man ikke kan spise frokost uden at blive afbrudt 40 gange. Stresset over hvordan man skal nå al det man gerne vil husligt pga en lille en som helst vil ligge og sove ved brystet. Træt af konstante afbrydelser i alle aktiviteter. Så det er helt forståeligt at din kæreste har brug for luft når du kommer hjem. 

Jeg vil anbefale dig at i bytter roller en uge. Lade hende tage ud fra 7-15 og så kan jeg love sig for at hun får overskud igen. For sådan en pause fra hjemmet med et spædbarn er et vidundermiddel. Jeg har selv stået der hvor min mand altid kom hjem og bare var på, påtrods af arbejde i en børnehave med skrigende unger. Og hvor jeg følte mig som udskidt æblegrød efter 7 timer alene med baby. Men så prøvede jeg arbejde hvor min mand var hjemme. Og der byttede rollerne! Jeg fik lyst og energi til at være på om eftermiddagen og aften imens min mand lignede en zombie! 

Så stop navlepilleriet, dine egoistiske overlegen klap på egen skulder og skru op for tolerancen og forståelsen over for din kæreste og bliv voksen