Irrettesætte andres børn

Hvis mit barn gør noget forkert og jeg ikke ser det eller er der, må andre gerne sige noget til ham, så længe det sker på en ordentlig måde, så han forstår hvad han gjorde forkert og hvad han skal gøre for at rette om på sin fejl, hvis andre begyndte at stå og råbe af mit barn og kalder ham møgunge eller andet i den dur, ville jeg også blive meget vred.
- Hvis andres børn(lige gyldigt om jeg kender dem eller ej) gør noget forkert ville jeg da også sige til dem at det var ikke okay, og x bliver ked af det osv.

Anonym skriver:

Må man irrettesætte/opdrage på andres børn? Hvad er jeres holdning til det. Jeg tænker både fremmedes børn, familiens og venindernes/vennernes børn. Det er jo ret ømtåeligt. Selv vil jeg gerne have folk de siger noget til mit barn, hvis det ikke opfører sig ordentligt / slår eller sådan noget og vi forældre ikke selv ser det. 

Men nu havde jeg en episode sidste uge, hvor jeg irrettesatte en vens barn da barnet slog et andet barn med en lille skovl og forældrene så det ikke. Men har en fornemmelse af nu at vennen er lidt sur på mig over det. Jeg sagde noget i retningen af "nej *** det må du altså ikke" og det samme gjorde min mand. Det var ren refleks nu vi så det. Er det forkert?

Jeg synes det er meget afhængigt af situationen. Hvis der bliver slået, sparket, skubbet etc., så synes jeg at det er på sin plads at på en rolig måde at sige at det ikke er i orden. Jeg ville personligt have det fint med at nogen sagde til mit barn - "hey, det er altså ikke okay" hvis han f.eks slog nogen. Jeg ville til gengæld ikke havde det fint med hvis han decideret blev skældt ud.

Med andre mindre ting, synes jeg at man skal holde sin mening for sig selv.

En af mine venner havde været ude at sejle en hel dag med sin søn (8 år) min mand og vores søn (4 år). De var derefter til middag hjemme hos os, hvor min søn var helt opkørt. Tydeligvis fordi han var MEGET træt efter den lange dag på vandet. Han slog ikke eller noget i den stil, men han var urolig og snakkede højt og fjollede og råbte måske også lidt. Og så begyndte min ven med sådan en "Nu har du været så sød hele dagen i båden. Og det dér er altså ikke en måde at opføre sig når man har gæster"-tale. Alt sammen med et smil, men jeg blev SÅ provokeret. 

Det blev en længere smøre - men blot for at illustrere hvad jeg synes er okay og hvad jeg IKKE synes er okay. 

Soonmom skriver:

Hvis mit barn gør noget forkert og jeg ikke ser det eller er der, må andre gerne sige noget til ham, så længe det sker på en ordentlig måde, så han forstår hvad han gjorde forkert og hvad han skal gøre for at rette om på sin fejl, hvis andre begyndte at stå og råbe af mit barn og kalder ham møgunge eller andet i den dur, ville jeg også blive meget vred.
- Hvis andres børn(lige gyldigt om jeg kender dem eller ej) gør noget forkert ville jeg da også sige til dem at det var ikke okay, og x bliver ked af det osv.

Man skal selvfølgelig ikke råbe af andres børn, eller sit eget for den sags skyld. Det ville jeg heller ikke finde mig i, men ittettesætte når de åbentlys gør noget forkert kan man godt i min verden. Men det er spændende at høre hvad andre mener, fordi der er mange delte meninger og det er noget der kan give gnidninger blandt venner og familie, hvis man ser det på forskellige måder.

modesty skriver:

Jeg synes det er meget afhængigt af situationen. Hvis der bliver slået, sparket, skubbet etc., så synes jeg at det er på sin plads at på en rolig måde at sige at det ikke er i orden. Jeg ville personligt have det fint med at nogen sagde til mit barn - "hey, det er altså ikke okay" hvis han f.eks slog nogen. Jeg ville til gengæld ikke havde det fint med hvis han decideret blev skældt ud.

Med andre mindre ting, synes jeg at man skal holde sin mening for sig selv.

En af mine venner havde været ude at sejle en hel dag med sin søn (8 år) min mand og vores søn (4 år). De var derefter til middag hjemme hos os, hvor min søn var helt opkørt. Tydeligvis fordi han var MEGET træt efter den lange dag på vandet. Han slog ikke eller noget i den stil, men han var urolig og snakkede højt og fjollede og råbte måske også lidt. Og så begyndte min ven med sådan en "Nu har du været så sød hele dagen i båden. Og det dér er altså ikke en måde at opføre sig når man har gæster"-tale. Alt sammen med et smil, men jeg blev SÅ provokeret. 

Det blev en længere smøre - men blot for at illustrere hvad jeg synes er okay og hvad jeg IKKE synes er okay. 

Jeg er enig med dig. Man skal ikke decideret skælde andres børn ud, men mener godt man kan irrettesætte, hvis man ser noget er åbenlys forkert. Den situation du beskriver med din søn ville også povokerer mig, men der var i også til stede min veninde så ikke episoden.

Ja self må man da sige at andres børn ska opføre sig ordenligt, hvis de laver noget der ik er ok. 

Feks er skub, slag, drille jo aldrig ok!

Hjemme hos må man ik hoppe i sofaen, kravle på møbler, tegne på vægen, drille katten osv og gør andres børn det, får de self at vide at det gør vi ik her i huset, på en pæn måde. Gør de det alligevel så går der lige noget tid inden de kommer på besøg igen.

Hva børn må der hjemme, er ik altid det samme, som man må andre steder og sådan er livet jo.

Jeg forventer at vores familie og venner, fortælle mine børn hva der er ok og hva der ik er ok. 

Et gammelt ordsprog siger at det tager en landsby, at opbringe/opdrage et barn! Vh stine

Anonym skriver:

Men hvordan griber man det så an hvis man ser et barn slå en anden i hovedet med en skovl. Der tænker jeg bare at man bliver nødt til at reagere. Ikke ved at råbe af barnet men vi sad indenfor og børnene var udenfor i mit eksempel og der sagde jeg så inde fra bordet "nej det må du altså ikke". Så talte da højere end normalt for at de kunne høre det derude. Ren refleks når jeg ser sådan noget. Men det var ikke råben eller noget.

 

I denne situation er det selvfølgelig det rigtige at gøre. Hvis jeg så et andet barn slå en med en skovl ville jeg også selv sige noget . Som skrevet handlet det om måden man siger tingene på. Man kan jo godt sige tingene på en ordenlig måde selv om handlinger er forkert. 

 jeg var i IKEA med mit barn som legede rundt i legehus i spiseområdet. Vi sad med vores mad tæt på så vi kunne holde øje. Først blev det leget med 2 andre børn , hvor de kravlede op . Ikke noget voldsomt . De børn går videre og ind kommer en far med et mindre barn. Mit barn kravler igen op og sætter sig , faderen går helt hen i ansigtet og siger vredt : hvis du ikke går ned derfra henter jeg din mor. Jeg sad og fulgte med, mit barn gjorde INTET galt men blev så bange og kom grædende hen. Denne mand var yderst provokerende i hans fremtoning og kan virkelig ikke se hvad hans handling skulle gøre godt for.

beklager fed skrift , ikke min mening kan ikke slå det fra . 

Så igen kommer an på situation og måde man gør det på. 

modesty skriver:

Jeg synes det er meget afhængigt af situationen. Hvis der bliver slået, sparket, skubbet etc., så synes jeg at det er på sin plads at på en rolig måde at sige at det ikke er i orden. Jeg ville personligt have det fint med at nogen sagde til mit barn - "hey, det er altså ikke okay" hvis han f.eks slog nogen. Jeg ville til gengæld ikke havde det fint med hvis han decideret blev skældt ud.

Med andre mindre ting, synes jeg at man skal holde sin mening for sig selv.

En af mine venner havde været ude at sejle en hel dag med sin søn (8 år) min mand og vores søn (4 år). De var derefter til middag hjemme hos os, hvor min søn var helt opkørt. Tydeligvis fordi han var MEGET træt efter den lange dag på vandet. Han slog ikke eller noget i den stil, men han var urolig og snakkede højt og fjollede og råbte måske også lidt. Og så begyndte min ven med sådan en "Nu har du været så sød hele dagen i båden. Og det dér er altså ikke en måde at opføre sig når man har gæster"-tale. Alt sammen med et smil, men jeg blev SÅ provokeret. 

Det blev en længere smøre - men blot for at illustrere hvad jeg synes er okay og hvad jeg IKKE synes er okay. 

Lige her er jeg enig. Kommer så meget an på situationen. 

Anonym skriver:

Jeg er enig med dig. Man skal ikke decideret skælde andres børn ud, men mener godt man kan irrettesætte, hvis man ser noget er åbenlys forkert. Den situation du beskriver med din søn ville også povokerer mig, men der var i også til stede min veninde så ikke episoden.

Dét du beskriver i første indlæg ville jeg have det fint med hvis det var min dreng.

Jeg tænker, at det er en sag om personlige grænser. Hvis et barn, en andens barn, taler grimt til mig (mit barn), slår, bider, ødelægger ting eller noget i den stil, så har man al mulig ret til at sige fra, markere sine grænser, som man jo også vil gøre hvis en anden voksen forsøger at overtale en til noget, siger ting, der virker sårerende eller, hvordan en voksen nu kan gå over ens grænser.

Handler det om specifik opdragelse, at man feks. tænker, det er forkert, at venindens barn leger med maden, sidder med tabletten hele tiden, svarer sin far igen what ever, så synes jeg, at man skal blande sig uden om.

Så kort sagt marker dine egne eller dit barns grænser eller som i gjorde slå ned på adfærd, der er generel uacceptabelt i samfundet (som vold/ overskridelse af fysiske grænser), men ellers må det være folks egen sag, hvordan de vil opdrage deres børn.

Så tænker jeg i øvrigt i den konkrete situation har din ven måske fået det sådan, at han/hun blev lidt overrasket, befippet over at se andre irettesætte sit barn og hæfter sig ved, at en anden person lige var opdragende, og ikke så meget tænker over  selve barnets handling.

Anonym skriver:

Må man irrettesætte/opdrage på andres børn? Hvad er jeres holdning til det. Jeg tænker både fremmedes børn, familiens og venindernes/vennernes børn. Det er jo ret ømtåeligt. Selv vil jeg gerne have folk de siger noget til mit barn, hvis det ikke opfører sig ordentligt / slår eller sådan noget og vi forældre ikke selv ser det. 

Men nu havde jeg en episode sidste uge, hvor jeg irrettesatte en vens barn da barnet slog et andet barn med en lille skovl og forældrene så det ikke. Men har en fornemmelse af nu at vennen er lidt sur på mig over det. Jeg sagde noget i retningen af "nej *** det må du altså ikke" og det samme gjorde min mand. Det var ren refleks nu vi så det. Er det forkert?

Er helt på linje med dig. Selvølgelig skal man ikke irettesætte andres børn foran forældrene, men hvis forældrene ikke ser det, som f.eks. At slå skal man da sige noget. Ser det som en form for samfundspligt