Hvad er der med min dreng?

modesty skriver:

Min søn på knap 5 år er begyndt at udvise adfærd i samme stil. Ikke helt så voldsomt, men de samme symptomer i en lidt mildere grad. Han er meget bange for at vi forlader ham. Og han er også begyndt at kaste med ting og sparke til ting når han bliver vred. Han har også slået ud efter os nogle gange, hvilket han ellers ikke har gjort siden han var lille. Han er begyndt at sige "dumme mor" på en rigtig aggressiv måde, han råber, etc.

Jeg føler mig ret sikker på at det er en udviklingsting og det bedste vi kan gøre er at ikke lade os ophidse i situationen, men have faste krav og rammer for hvordan opførslen derhjemme skal være (nemmere sagt end gjort, I know).

Når du siger det med maden, får det mig til at tænke at du måske skal prøve at slappe lidt af og ikke læse alt for meget ind i noget som er helt normal udvikling. Jeg er selv typen der overanalyserer alt, så jeg ved hvordan det føles. Ikke at du ikke skal være opmærksom på dit barn - men du skal også være opmærksom på at tage den lidt med ro. 

Reagerer han med samme adfærd i skole/SFO? Eller er det kun/i højere grad hjemme?

Er der sket nogle forandringer i hans liv i løbet af det sidste år?

Jeg synes det lyder helt rigtigt at du hiver fat i fagfolk - bare pas på at din søn ikke bliver inddraget i det på en måde så han kommer til at føle sig problematisk. 

Jeg har en søn der bliver 5 til oktober, og han har også lignende adfærd, i mildere grad. Især med at vakle hvis vi sætter for mange krav til ham. Men vi er også sikre på, at det er noget udvikling. Han er næsten lige blevet storebror så han søger jo opmærksomheden på denne måde. Vi støtter ham og anerkender hans frustrationer og jeg synes allerede at det er ved at blive bedre  men nøj hvor kan det trække tænder ud

Anonym skriver:

Min dreng er 7 år. Han opleves det sidste år, som en mere aggressiv dreng, der har svært ved at rumme krav.

Han har svært ved at falde i søvn om aftenen, og er bange for, at vi forlader ham.

Man skal sige tingene mange gange, før han går i gang - han bliver altid distraheret af et eller andet.

I perioder går det rigtig godt med ham, og han er da jordens sødeste og gladeste dreng.

Han kan reagere voldsomt på krav som fx at børste sine tænder. Det kan resultere i skrigen, råben, kaste med ting, smække med døre etc.

Han har utrolig svært ved at falde ned igen, når han får det sådan – sommetider er det nødvendigt, at jeg holder ham tæt og fast til mig, indtil han falder til ro.

Hele hans krop spænder, og vejrtrækningen har han svært ved at kontrollere.

Når han er faldet ned igen, ender det ofte med selvbebrejdelse, hvor han kalder sig selv grimme ting.

De sidste par måneder er han begyndt at spise mindre – ikke alarmerende mindre, men stadig mindre, så jeg holder mere øje.

Vi er selvfølgelig i tæt samarbejde med pædagoger og lærere, som mener, at han skal modnes. Sundhedspl. kommer i denne uge, for at få en snak om det.

Jeg har bare en træls fornemmelse af, at det ikke er fordi, han skal modnes - men samtidig ved jeg jo ikke, hvad det ellers kan være.

Vi gør hvad vi kan, for at rumme ham og hans udfordringer. Vi har faste rammer og struktur i hjemmet. Prøver så vidt muligt at gøre dagen forudsigelig for ham.

 

Er der nogle, der har oplevet lignende, og kan give et råd eller to?

Hej med dig

Jeg kom til at tænke på, da jeg læste din søns historie, om han måske har lidt ondt i sjælen? Kan han have nogle angstfølelser? Jeg tænker på, at han spiser mindre, er mere aggressiv og at han er bange for at blive forladt.

Jeg siger det, fordi det lyder lidt som mig, da jeg var en lille pige. Var ikke aggressiv, men spiste mindre og bekymrede mig meget om at bliver forladt osv. Tænker det kan vise sig på forskellige måder, så måske han går og tænker på noget, han ikke kan få sat ord på?

Det var lige mit bud håber I finder ud af hvad der trykker den lille mand, så han og resten af familien kan få det bedre.

Hej fra Nina

Anonym skriver:

Han kender ikke til sin biologiske far. 

Så han ved slet ikke at ham du lever sammen med, ikke er hans rigtige far? For hvis det er tilfældet kan det ikke være det der er årsag til hans adfærd. 

Mvh. M

modesty skriver:

Kan du anbefale en konkret bog?

Der er en der hedder noget i stil med 'Drenge og den naturlige aggression' - det er (for mig) en ny og meget kærkommen måde at se drengene og deres behov i et nyt lys. 

blæksprutten skriver:

Der er en der hedder noget i stil med 'Drenge og den naturlige aggression' - det er (for mig) en ny og meget kærkommen måde at se drengene og deres behov i et nyt lys. 

Super! Tak. 

Anonym skriver:

Min dreng er 7 år. Han opleves det sidste år, som en mere aggressiv dreng, der har svært ved at rumme krav.

Han har svært ved at falde i søvn om aftenen, og er bange for, at vi forlader ham.

Man skal sige tingene mange gange, før han går i gang - han bliver altid distraheret af et eller andet.

I perioder går det rigtig godt med ham, og han er da jordens sødeste og gladeste dreng.

Han kan reagere voldsomt på krav som fx at børste sine tænder. Det kan resultere i skrigen, råben, kaste med ting, smække med døre etc.

Han har utrolig svært ved at falde ned igen, når han får det sådan – sommetider er det nødvendigt, at jeg holder ham tæt og fast til mig, indtil han falder til ro.

Hele hans krop spænder, og vejrtrækningen har han svært ved at kontrollere.

Når han er faldet ned igen, ender det ofte med selvbebrejdelse, hvor han kalder sig selv grimme ting.

De sidste par måneder er han begyndt at spise mindre – ikke alarmerende mindre, men stadig mindre, så jeg holder mere øje.

Vi er selvfølgelig i tæt samarbejde med pædagoger og lærere, som mener, at han skal modnes. Sundhedspl. kommer i denne uge, for at få en snak om det.

Jeg har bare en træls fornemmelse af, at det ikke er fordi, han skal modnes - men samtidig ved jeg jo ikke, hvad det ellers kan være.

Vi gør hvad vi kan, for at rumme ham og hans udfordringer. Vi har faste rammer og struktur i hjemmet. Prøver så vidt muligt at gøre dagen forudsigelig for ham.

 

Er der nogle, der har oplevet lignende, og kan give et råd eller to?

Få lavet en beskrivelse til ppr i samarbejde med pædagogerne, så i kan få et fælles forum, og pres på for at få en kognitiv test lavet og en sensorisk profil.

Anonym skriver:

Jeg har valgt sundhedspl. da hun kender os og vores familie. Jeg har svært ved at tale med fremmede om dette, da jeg føler, at jeg ikke gør tingene godt nok. Så derfor har jeg valgt, at tale med hende om det. Og så må vi se. 

tro mig .. Du kan tale med sundhedsplejesker og pædagoger osv.. De kloger sig alle sammen og kommer med forslag ofte til hvad man som forældre kan gøre. Men faktum er at der ikke er noget du gør forkert... Hvis han har ADHD kan han heller ikke gøre for det. Men du kan få hjælp til at takle ham bedre, og hjælpe ham med de anfald. 

Næste gang kan du jo ende i en radiator med blødende tinding..! Sat på spidsen.

Det er svært at diagnostisere og de fagfolk der gør det har derfor stor ekspertise i at observere børn og deres adfærd. Jeg synes virkelig det er ærgelig for jer og især din søn hvis du pga du er lidt for "ærekær" eller flov over at få hjælp ikke får ham udredt. Det er en stærk mor der ser er problem og får nødvendig hjælp. Tag kontakt til PPR.. En sygeplejeske vil blot give dig råd om mere struktur osv.. Og det er fint nok. Men du har brug for en diagnose hvis han skal tildels medicin eller få hjælp i skolen osv.