Hvad er der med min dreng?

Min dreng er 7 år. Han opleves det sidste år, som en mere aggressiv dreng, der har svært ved at rumme krav.

Han har svært ved at falde i søvn om aftenen, og er bange for, at vi forlader ham.

Man skal sige tingene mange gange, før han går i gang - han bliver altid distraheret af et eller andet.

I perioder går det rigtig godt med ham, og han er da jordens sødeste og gladeste dreng.

Han kan reagere voldsomt på krav som fx at børste sine tænder. Det kan resultere i skrigen, råben, kaste med ting, smække med døre etc.

Han har utrolig svært ved at falde ned igen, når han får det sådan – sommetider er det nødvendigt, at jeg holder ham tæt og fast til mig, indtil han falder til ro.

Hele hans krop spænder, og vejrtrækningen har han svært ved at kontrollere.

Når han er faldet ned igen, ender det ofte med selvbebrejdelse, hvor han kalder sig selv grimme ting.

De sidste par måneder er han begyndt at spise mindre – ikke alarmerende mindre, men stadig mindre, så jeg holder mere øje.

Vi er selvfølgelig i tæt samarbejde med pædagoger og lærere, som mener, at han skal modnes. Sundhedspl. kommer i denne uge, for at få en snak om det.

Jeg har bare en træls fornemmelse af, at det ikke er fordi, han skal modnes - men samtidig ved jeg jo ikke, hvad det ellers kan være.

Vi gør hvad vi kan, for at rumme ham og hans udfordringer. Vi har faste rammer og struktur i hjemmet. Prøver så vidt muligt at gøre dagen forudsigelig for ham.

Er der nogle, der har oplevet lignende, og kan give et råd eller to?

79 visninger. Er der virkelig ingen, der har noget at bidrage med?

Kære du 

det lyder til at det er hårdt hjemme hos jer. 

Jeg har også en 7-årig herhjemme, og hun er også blevet noget mere stædig. Hvilket jeg tænker er sundt og godt, du ved, at danne sig sin egen meninger og holdninger. Men jeg oplever ikke det som du beskriver. 

Så jeg har faktisk ikke nogen råd, udover jeg tænker at du/I gør alt det rigtige for ham. Og du har søgt råd hos spl hvilket forhåbenligt kan hjælpe jer endnu mere på vej. 

Kæmpe kram og energi er sendt din vej 

Det gør mig ondt at høre om jeres bekymringer. Men lyder til, at I tar godt hånd om dem. Involverer de relevante voksne, og rummer ham godt! Min datter kan også blive meget vred uden grund, hun siger at hun "ikke kan styre det" - og det tror jeg er rigtigt.

Det er selvfølgelig altid fristende at være bange for en diagnose eller noget. Og nogle gange er det selvfølgelig også tilfældet. Men synes man skal passe. Nogle børn har bare mere temperament end andre, men har også magne andre skønne kvaliteter. Din dreng lyder følsom og dejlig, selvom det selvfølgelig må være meget hårdt med de konflikter. Tit kan det hjælpe at give min datter en knuser når hun blir sur, for hun ønsker jo ikke at være vred, det er bare svært at styre. Andre gange gider hun ikke have en knuser. Jeg tænker det rigtige at gøre er at søge råd og vejledning til at hjælpe ham bedst muligt, præcis som du gør! Også huske på alt det dejlige ved ham, så han føler sig rummet og accepteret. Krammer herfra

Måske sku du kigge på boardmaker - skemaer lavet i billeder. De er rigtige gode for børn der har brug for mere struktur!

Klumpe-dumpe skriver:

Kære du 

det lyder til at det er hårdt hjemme hos jer. 

Jeg har også en 7-årig herhjemme, og hun er også blevet noget mere stædig. Hvilket jeg tænker er sundt og godt, du ved, at danne sig sin egen meninger og holdninger. Men jeg oplever ikke det som du beskriver. 

Så jeg har faktisk ikke nogen råd, udover jeg tænker at du/I gør alt det rigtige for ham. Og du har søgt råd hos spl hvilket forhåbenligt kan hjælpe jer endnu mere på vej. 

 

Kæmpe kram og energi er sendt din vej 

Det er super hårdt. Hold op, hvor er det bare drænende. 

Tak for din besked  

NypåVej7årSenere skriver:

Det gør mig ondt at høre om jeres bekymringer. Men lyder til, at I tar godt hånd om dem. Involverer de relevante voksne, og rummer ham godt! Min datter kan også blive meget vred uden grund, hun siger at hun "ikke kan styre det" - og det tror jeg er rigtigt.

Det er selvfølgelig altid fristende at være bange for en diagnose eller noget. Og nogle gange er det selvfølgelig også tilfældet. Men synes man skal passe. Nogle børn har bare mere temperament end andre, men har også magne andre skønne kvaliteter. Din dreng lyder følsom og dejlig, selvom det selvfølgelig må være meget hårdt med de konflikter. Tit kan det hjælpe at give min datter en knuser når hun blir sur, for hun ønsker jo ikke at være vred, det er bare svært at styre. Andre gange gider hun ikke have en knuser. Jeg tænker det rigtige at gøre er at søge råd og vejledning til at hjælpe ham bedst muligt, præcis som du gør! Også huske på alt det dejlige ved ham, så han føler sig rummet og accepteret. Krammer herfra

Tak for din besked. 

Det kan nemlig være fristende at tænke, at noget er galt. Jeg arbejder indenfor psykiatrien, så lægger jo mærke til alle tegnene. 

Sundhedspl. kommer i morgen- jeg er både nervøs og spændt. 

Tænker lidt, er det ikke "normalt" ? Nogle børn er sådan? 

Har de ikke perioder/noget udvikling der følger alderen med? 

Jeg har selv et barn, som sagens kan være sådan i perioder, hvor jeg tager det helt roligt og tænker, at det følger med i udviklingen

det ER super hårdt ja, man kan til tider få hjertebanken mg blive forpustet af mg skal være en øv mor.

Men tror nu at det nok skal gå over igen

Anonym skriver:

Min dreng er 7 år. Han opleves det sidste år, som en mere aggressiv dreng, der har svært ved at rumme krav.

Han har svært ved at falde i søvn om aftenen, og er bange for, at vi forlader ham.

Man skal sige tingene mange gange, før han går i gang - han bliver altid distraheret af et eller andet.

I perioder går det rigtig godt med ham, og han er da jordens sødeste og gladeste dreng.

Han kan reagere voldsomt på krav som fx at børste sine tænder. Det kan resultere i skrigen, råben, kaste med ting, smække med døre etc.

Han har utrolig svært ved at falde ned igen, når han får det sådan – sommetider er det nødvendigt, at jeg holder ham tæt og fast til mig, indtil han falder til ro.

Hele hans krop spænder, og vejrtrækningen har han svært ved at kontrollere.

Når han er faldet ned igen, ender det ofte med selvbebrejdelse, hvor han kalder sig selv grimme ting.

De sidste par måneder er han begyndt at spise mindre – ikke alarmerende mindre, men stadig mindre, så jeg holder mere øje.

Vi er selvfølgelig i tæt samarbejde med pædagoger og lærere, som mener, at han skal modnes. Sundhedspl. kommer i denne uge, for at få en snak om det.

Jeg har bare en træls fornemmelse af, at det ikke er fordi, han skal modnes - men samtidig ved jeg jo ikke, hvad det ellers kan være.

Vi gør hvad vi kan, for at rumme ham og hans udfordringer. Vi har faste rammer og struktur i hjemmet. Prøver så vidt muligt at gøre dagen forudsigelig for ham.

 

Er der nogle, der har oplevet lignende, og kan give et råd eller to?

Jeg skal i gang med at læse lidt fra Jesper Juul. Synes han har nogle gode pointer ift drenge og naturlig aggression. Måske det var noget for dig? 

EnGodMor skriver:

Tænker lidt, er det ikke "normalt" ? Nogle børn er sådan? 

Har de ikke perioder/noget udvikling der følger alderen med? 

Jeg har selv et barn, som sagens kan være sådan i perioder, hvor jeg tager det helt roligt og tænker, at det følger med i udviklingen

det ER super hårdt ja, man kan til tider få hjertebanken mg blive forpustet af mg skal være en øv mor.

Men tror nu at det nok skal gå over igen

Jo, det kan sikkert være meget naturligt- men det er jo heller ikke alt, jeg kan beskrive her. Det vil tage en evighed.

Men hans biologiske far har ADHD som vist kan være arveligt. 

Min dreng har altid haft meget temperament, er fint følende, og har uro i hænder og fødder meget af tiden. 

Jeg vil hellere få tjekket tingene, end tænke at det går over- for sådan spm det er lige nu, er vi ikke tjent med at have det, og slet ikke min dreng.