Hvad er der med min dreng?

Anonym skriver:

Jo, det kan sikkert være meget naturligt- men det er jo heller ikke alt, jeg kan beskrive her. Det vil tage en evighed.

Men hans biologiske far har ADHD som vist kan være arveligt. 

Min dreng har altid haft meget temperament, er fint følende, og har uro i hænder og fødder meget af tiden. 

Jeg vil hellere få tjekket tingene, end tænke at det går over- for sådan spm det er lige nu, er vi ikke tjent med at have det, og slet ikke min dreng. 

ADHD kan være arveligt, men er ikke en selvfølgelighed fordi én forælder har det...

Kan du snakke med hans bio far om, hvordan han selv oplever det at have ADHD og om det evt. Kan sættes i relation til, hvad din dreng går og slås med Og frustreres over....

Min dreng er 7 år. Han opleves det sidste år, som en mere aggressiv dreng, der har svært ved at rumme krav.

Han har svært ved at falde i søvn om aftenen, og er bange for, at vi forlader ham.

Man skal sige tingene mange gange, før han går i gang - han bliver altid distraheret af et eller andet.

I perioder går det rigtig godt med ham, og han er da jordens sødeste og gladeste dreng.

Han kan reagere voldsomt på krav som fx at børste sine tænder. Det kan resultere i skrigen, råben, kaste med ting, smække med døre etc.

Han har utrolig svært ved at falde ned igen, når han får det sådan – sommetider er det nødvendigt, at jeg holder ham tæt og fast til mig, indtil han falder til ro.

Hele hans krop spænder, og vejrtrækningen har han svært ved at kontrollere.

Når han er faldet ned igen, ender det ofte med selvbebrejdelse, hvor han kalder sig selv grimme ting.

De sidste par måneder er han begyndt at spise mindre – ikke alarmerende mindre, men stadig mindre, så jeg holder mere øje.

Vi er selvfølgelig i tæt samarbejde med pædagoger og lærere, som mener, at han skal modnes. Sundhedspl. kommer i denne uge, for at få en snak om det.

Jeg har bare en træls fornemmelse af, at det ikke er fordi, han skal modnes - men samtidig ved jeg jo ikke, hvad det ellers kan være.

Vi gør hvad vi kan, for at rumme ham og hans udfordringer. Vi har faste rammer og struktur i hjemmet. Prøver så vidt muligt at gøre dagen forudsigelig for ham.

 

Er der nogle, der har oplevet lignende, og kan give et råd eller to?

Når faren har ADHD ville jeg ikke tale med en sundhedsplejeske om det... De har måske ikke ekspertise mht. psykiatriske lidelser . Jeg ville tale med en PPR psykolog som evt. kunne observere ham i skolen. Hun/ han kan så vurdere om I skal have ham udredt. 

Det lyder ikke i mine øjne helt normal det I oplever.

Jeg ville få det undersøgt.. Jo før jo bedre. Det er træls at få en diagnose - men det åbner døre op for relevant hjælp. Og jo tidligere i skoletiden hjælpen kommer jo bedre odds har han for at klare sig rigtig godt. 

Smølfine123 skriver:

Når faren har ADHD ville jeg ikke tale med en sundhedsplejeske om det... De har måske ikke ekspertise mht. psykiatriske lidelser . Jeg ville tale med en PPR psykolog som evt. kunne observere ham i skolen. Hun/ han kan så vurdere om I skal have ham udredt. 

Det lyder ikke i mine øjne helt normal det I oplever.

Jeg ville få det undersøgt.. Jo før jo bedre. Det er træls at få en diagnose - men det åbner døre op for relevant hjælp. Og jo tidligere i skoletiden hjælpen kommer jo bedre odds har han for at klare sig rigtig godt. 

 

 

 

Faderen har vi ingen kontakt til, desværre. 

Jeg tænker i hvert fald der skal noget hjælp indover. 

I aftes gik det galt- og igen i morges. 

I morges ville jeg sætte mig på hug foran ham, for at tale med ham. Da fik han mig sparket bagover, så jeg knaldede hovedet ned i vores fliser. 

Åh, det gør bare så ondt, at se sin dreng sådan. Han er helt mørk i øjnene og jeg kan slet ikke genkende ham, når han får det sådan. 

Smølfine123 skriver:

Når faren har ADHD ville jeg ikke tale med en sundhedsplejeske om det... De har måske ikke ekspertise mht. psykiatriske lidelser . Jeg ville tale med en PPR psykolog som evt. kunne observere ham i skolen. Hun/ han kan så vurdere om I skal have ham udredt. 

Det lyder ikke i mine øjne helt normal det I oplever.

Jeg ville få det undersøgt.. Jo før jo bedre. Det er træls at få en diagnose - men det åbner døre op for relevant hjælp. Og jo tidligere i skoletiden hjælpen kommer jo bedre odds har han for at klare sig rigtig godt. 

 

 

 

Jeg har valgt sundhedspl. da hun kender os og vores familie. Jeg har svært ved at tale med fremmede om dette, da jeg føler, at jeg ikke gør tingene godt nok. Så derfor har jeg valgt, at tale med hende om det. Og så må vi se. 

Anonym skriver:

Jo, det kan sikkert være meget naturligt- men det er jo heller ikke alt, jeg kan beskrive her. Det vil tage en evighed.

Men hans biologiske far har ADHD som vist kan være arveligt. 

Min dreng har altid haft meget temperament, er fint følende, og har uro i hænder og fødder meget af tiden. 

Jeg vil hellere få tjekket tingene, end tænke at det går over- for sådan spm det er lige nu, er vi ikke tjent med at have det, og slet ikke min dreng. 

Af dem som har ADHD er det 80%, hvor det er arveligt fra den ene forældre.

Min søn på næsten 9 år har ADHD. Det lyder fuldstændig som ham, da han var den alder.

Jeg ville helt klart tage kontakt til PPR og få ham udredt. Så får I svar på om det er det som I kan hjælpe ham med eller det er noget andet.

Smølfine123 skriver:

Når faren har ADHD ville jeg ikke tale med en sundhedsplejeske om det... De har måske ikke ekspertise mht. psykiatriske lidelser . Jeg ville tale med en PPR psykolog som evt. kunne observere ham i skolen. Hun/ han kan så vurdere om I skal have ham udredt. 

Det lyder ikke i mine øjne helt normal det I oplever.

Jeg ville få det undersøgt.. Jo før jo bedre. Det er træls at få en diagnose - men det åbner døre op for relevant hjælp. Og jo tidligere i skoletiden hjælpen kommer jo bedre odds har han for at klare sig rigtig godt. 

 

 

 

Fuldstændig enig. Det er den rigtige vej, at gå. Har været der og henvisningen SKAL komme fra PPR og ikke SP

Anonym skriver:

Jo, det kan sikkert være meget naturligt- men det er jo heller ikke alt, jeg kan beskrive her. Det vil tage en evighed.

Men hans biologiske far har ADHD som vist kan være arveligt. 

Min dreng har altid haft meget temperament, er fint følende, og har uro i hænder og fødder meget af tiden. 

Jeg vil hellere få tjekket tingene, end tænke at det går over- for sådan spm det er lige nu, er vi ikke tjent med at have det, og slet ikke min dreng. 

ADHD kan rigtig nok være arveligt. I min søns klasse har vi et barn som har ADHD. Barnets mor har ADD. Barnet var i den institution jeg arbejdede i indtil det startede i skole. Men barnets mindre søskende har hverken ADD eller ADHD. Så der er da en chance for at det er de ydre rammer eller nogle bestemte oplevelser der kan ligge til grund for din søns adfærd. Din søn kan f.eks. Godt være et barn som ikke trives under den struktur som der er i den skole han går i.

Det kan selvfølgelig også være nogle ting i hjemmet som er årsagen. Jeg fik også lige en tanke. Kunne det være manglen på kontakt til biofar? 

Håber I finder ud af det så hurtigt som muligt så han igen kan komme i balance og få det bedre med sig selv.

Mvh. M

Mo9ca skriver:

ADHD kan rigtig nok være arveligt. I min søns klasse har vi et barn som har ADHD. Barnets mor har ADD. Barnet var i den institution jeg arbejdede i indtil det startede i skole. Men barnets mindre søskende har hverken ADD eller ADHD. Så der er da en chance for at det er de ydre rammer eller nogle bestemte oplevelser der kan ligge til grund for din søns adfærd. Din søn kan f.eks. Godt være et barn som ikke trives under den struktur som der er i den skole han går i.

Det kan selvfølgelig også være nogle ting i hjemmet som er årsagen. Jeg fik også lige en tanke. Kunne det være manglen på kontakt til biofar? 

Håber I finder ud af det så hurtigt som muligt så han igen kan komme i balance og få det bedre med sig selv.

Mvh. M

Han kender ikke til sin biologiske far. 

blæksprutten skriver:

Jeg skal i gang med at læse lidt fra Jesper Juul. Synes han har nogle gode pointer ift drenge og naturlig aggression. Måske det var noget for dig? 

Kan du anbefale en konkret bog?

Min dreng er 7 år. Han opleves det sidste år, som en mere aggressiv dreng, der har svært ved at rumme krav.

Han har svært ved at falde i søvn om aftenen, og er bange for, at vi forlader ham.

Man skal sige tingene mange gange, før han går i gang - han bliver altid distraheret af et eller andet.

I perioder går det rigtig godt med ham, og han er da jordens sødeste og gladeste dreng.

Han kan reagere voldsomt på krav som fx at børste sine tænder. Det kan resultere i skrigen, råben, kaste med ting, smække med døre etc.

Han har utrolig svært ved at falde ned igen, når han får det sådan – sommetider er det nødvendigt, at jeg holder ham tæt og fast til mig, indtil han falder til ro.

Hele hans krop spænder, og vejrtrækningen har han svært ved at kontrollere.

Når han er faldet ned igen, ender det ofte med selvbebrejdelse, hvor han kalder sig selv grimme ting.

De sidste par måneder er han begyndt at spise mindre – ikke alarmerende mindre, men stadig mindre, så jeg holder mere øje.

Vi er selvfølgelig i tæt samarbejde med pædagoger og lærere, som mener, at han skal modnes. Sundhedspl. kommer i denne uge, for at få en snak om det.

Jeg har bare en træls fornemmelse af, at det ikke er fordi, han skal modnes - men samtidig ved jeg jo ikke, hvad det ellers kan være.

Vi gør hvad vi kan, for at rumme ham og hans udfordringer. Vi har faste rammer og struktur i hjemmet. Prøver så vidt muligt at gøre dagen forudsigelig for ham.

 

Er der nogle, der har oplevet lignende, og kan give et råd eller to?

Min søn på knap 5 år er begyndt at udvise adfærd i samme stil. Ikke helt så voldsomt, men de samme symptomer i en lidt mildere grad. Han er meget bange for at vi forlader ham. Og han er også begyndt at kaste med ting og sparke til ting når han bliver vred. Han har også slået ud efter os nogle gange, hvilket han ellers ikke har gjort siden han var lille. Han er begyndt at sige "dumme mor" på en rigtig aggressiv måde, han råber, etc.

Jeg føler mig ret sikker på at det er en udviklingsting og det bedste vi kan gøre er at ikke lade os ophidse i situationen, men have faste krav og rammer for hvordan opførslen derhjemme skal være (nemmere sagt end gjort, I know).

Når du siger det med maden, får det mig til at tænke at du måske skal prøve at slappe lidt af og ikke læse alt for meget ind i noget som er helt normal udvikling. Jeg er selv typen der overanalyserer alt, så jeg ved hvordan det føles. Ikke at du ikke skal være opmærksom på dit barn - men du skal også være opmærksom på at tage den lidt med ro. 

Reagerer han med samme adfærd i skole/SFO? Eller er det kun/i højere grad hjemme?

Er der sket nogle forandringer i hans liv i løbet af det sidste år?

Jeg synes det lyder helt rigtigt at du hiver fat i fagfolk - bare pas på at din søn ikke bliver inddraget i det på en måde så han kommer til at føle sig problematisk.