Abort og ingen ved eller beholde???

Jeg er gravid men ved ikke hvor langt henne jeg er da jeg har en lille en på 10 mdr som er blevet ammet. 

Jeg vil bare ikke ha flere børn men det vil min mand. Han hjælper dog ikke med noget så jeg synes ikke rigtig han har så meget at skulle ha sagt for jeg står med det alene. Vi er en stor familie med mange børn og jeg kan ikke mere. Jeg kan mærke min lyst til børn er væk og jeg har allerede bestilt tid til abort. 

Nu kommer mit dilemma. Jeg ved at det vil ha store omkostninger for vores forhold hvis jeg får en abort og fortæller det. Men jeg står ret alene hvis jeg får en abort og ikke siger det og hvad hvis noget går galt?

Jeg kunne også beholde barnet men vores hus er allerede for småt og hvis jeg skal på barsel igen så er der slet ikke penge til nyt hus. Jeg havde også planlagt at starte som selvstændig men hvordan med en nyfødt???

Hva synes i er det mest moralske at gøre? Eller rigtige???

jeg er virkelig i vildlede. Please hjælp 

Hvis du virkelig ikke har lyst til at få det barn, så synes jeg at du skal få en abort uanset hvad. 

Jeg synes dog at du skal være ærlig overfor din mand.

Du skal snakke med din mand. 

I har været to om at lave graviditeten, og det vil i mine øjne være et kæmpe tillidsbrud, hvis du får foretaget en abort uden hans viden. 

Tænk hvis han blev steriliseret uden du anede noget.

Mærk godt efter om det er en abort du vil have.

Jeg har en veninde der stadig fortryder og ofte siger "den" ville have været 5 år i dag f.eks. Så det er ikke noget du skal gå med alene.. Snak med din mand. Din familie.

Lav en liste med fordele og ulemper.

Ang. nyt hus osv. Dette er bare materielle ting. De kommer og går men et barn er der forevigt. Det vil have et tæt bånd til sin ændre søster. Det vil have så meget glæde af hinanden...

men pøj pøj. Med det hele..

Kun1somMIG skriver:

Jeg er gravid men ved ikke hvor langt henne jeg er da jeg har en lille en på 10 mdr som er blevet ammet. 

Jeg vil bare ikke ha flere børn men det vil min mand. Han hjælper dog ikke med noget så jeg synes ikke rigtig han har så meget at skulle ha sagt for jeg står med det alene. Vi er en stor familie med mange børn og jeg kan ikke mere. Jeg kan mærke min lyst til børn er væk og jeg har allerede bestilt tid til abort. 

Nu kommer mit dilemma. Jeg ved at det vil ha store omkostninger for vores forhold hvis jeg får en abort og fortæller det. Men jeg står ret alene hvis jeg får en abort og ikke siger det og hvad hvis noget går galt?

Jeg kunne også beholde barnet men vores hus er allerede for småt og hvis jeg skal på barsel igen så er der slet ikke penge til nyt hus. Jeg havde også planlagt at starte som selvstændig men hvordan med en nyfødt???

Hva synes i er det mest moralske at gøre? Eller rigtige???

jeg er virkelig i vildlede. Please hjælp 

Jeg synes, at du skal fortælle din mand om situationen og at du vil have en abort. Du har et lille barn, er træt og overbebyrdet, du orker ikke et barn mere og slet ikke nu. Graviditeten er ikke planlagt og du skal gøre det klart for din mand, at denne graviditet bliver ikke fuldført!

Jeg synes ikke, at du skal lyve overfor ham om din manglende lyst til flere børn, men omvendt synes jeg, at du skal prøve at skille de to diskussioner ad - skal denne graviditet fuldføres vs skal I overhovedet have flere børn. 

Det lyder for mig som om, at du og dine behov har svært ved at få plads i jeres familie. Det bliver dermed lettere at fortie graviditeten og en abort, end at tro på at du vil blive lyttet til, forstået og respekteret. Det er måske mere en samtale om det, I har brug for end en samtale her og nu om, hvorhvidt og hvor mange flere børn, I skal have.

I min verden er det at få en abort lig med utroskab i forhold til tillid. Det er bare en no go og utilgiveligt.. Min holdning er at enten får du den abort og tager konsekvensen med din mand eller også får du barnet med der til konsekvenser.. 

Du skylder i den grad din mand sandheden også inden du får det gjort. DU har allerede gjort noget forkert ved at holde graviditeten hemmelig og bestilt tid til abort. Gør det nu ikke værre. 

Giv din mand muligheden for at støtte dig. Og hvem ved måske har han nogle gode forslag.. 

Jeg kan udemærket forstå dig. 

Jeg blev gravid på p-piller og jeg vidste min mand ikke ønskede det barn. Jeg vidste også at jeg et hemmeligt sted ønskede barnet men også at det var umuligt. 

Jeg sad jo så helt modsat dig, og alligevel tænkte jeg kort på bare at få en abort og ikke sige noget. Det er som nogen skriver er kæmpe tillidsbrud, og jeg gjorde det heller ikke, men jeg nåede at tænke tanken.  Jeg vidste den graviditet uafhæbgigt af barn eller abort ville ændre vores forhold, så lod jeg være at sige det og klare det selv så kunne forholdet forblive uændret. Jeg valgte at sige det, jeg valgte også at fortælle jeg havde overvejet at klare det selv for at passe på os. 

Det ændrede vores forhold, det ændrede mig, det ændrede ham. Men det ville det også have gjort hvis jeg havde klaret det selv, måske havde det endda ændret forholdet så vi ikke havde overlevet det sammen. 

du skal tale med din mand, hvis fortroligheden forsvinder, hvad er der så tilbage? Det vil ændre jeres forhold ligegyldigt hvad valget bliver og også selvom du ikke fortæller noget. 

Du snakker self.  Med din mand,  hvordan kan du overveje ikke at gøre det? 

- så forstår jeg i øvrigt ikke hvorfor du har ubeskyttet sex,  hvis du ikke vil have flere børn? 

Soonmom skriver:

Du snakker self.  Med din mand,  hvordan kan du overveje ikke at gøre det? 

- så forstår jeg i øvrigt ikke hvorfor du har ubeskyttet sex,  hvis du ikke vil have flere børn? 

Du ved da ikke om hun har beskyttet sig?

Soonmom skriver:

Du snakker self.  Med din mand,  hvordan kan du overveje ikke at gøre det? 

- så forstår jeg i øvrigt ikke hvorfor du har ubeskyttet sex,  hvis du ikke vil have flere børn? 

Nu ville det jo ikke være første gang i historien at en kvinde blev gravid trods prævention så hvad med lige at spørge inden du drager dine egne konklusioner... :-)