Må man få børn som 16 årig

H-Nielsen skriver:

Det blir man jo. Uanset om man er 16 eller 40 er søvnløse nætter og sygedom jo det samme ��

Jeg var16 da jeg fik min første, jeg elsker ham over alt! Men set i bakspejlet ville jeg gerne ha ventet nogle år, men fortryder på ingen måder min søn. 

Jeg siger heller ikke at man fortryder sine børn, men det er da sandelig ikke alle der bliver klar til det det indebærer. Ellers var der nok ikke tvangsfjernelser derude. 

Anonym skriver:

Det to uger siden, og vi tror et barn måske er godt for os, vi er heller ikke 100% sikrere, og vi har være samme i et år men vi har boet samme i et halvt år men vi bor ikke lige pt sammen, og vi er 17 næsten 18 når vi får barnet men tænkte mere på om man kunne og må som 17 årig, for det er vi, hvis vi får barnet. 

Alene det at du skriver, at det kan være "godt for jer", får mig til at tænke, at i slet ikke er klar. At få barn indebærer at tilsidesætte sine egne behov, og altså bør fokus i højere grad være, hvad i kan gøre for en baby, ikke hvad en baby kan gøre for jer.

Der er allerede skrevet mange kloge ord. Men har i tænkt dette i gennem:

1. Et barn kan have kolik. Det er der mange små, som har. Vores havde i 7 måneder. Det betyder, at de græder næsten hele tiden - og man kan ikke trøste dem!

2. Et barn kan være sygt. Vores så fin ud på alle scanningerne, men havde alligevel en sygdom. Er I klar på det? (Ikke for man nogensinde bliver klar - men man takler det noget anderledes som 25-årig)

3. Fødslen kan være hård. Ikke kun smerterne - men også psykisk. Jeg blev meget syg under fødslen og det blev en meget hårdt start på livet for vores barn. Og vores familieliv

4. Det koster penge - som i mange penge - at få børn. Her tænker jeg ikke på udstyr, men på dagligdagsting som: bleer, tøj og modermælkserstatning (hvis mor ikke kan amme (måske pga af sår fra babys sutten på bryst) eller hvis mor ikke vil. Erstatning koster ca 80kr for en bøtte og man bruger mellem 2-3 om ugen. Og der er mange flere ting end det jo. Institution koster ca 3500kr OM MÅNEDEN de første år.

5. Den kærlighed og omsorg i kan give hinanden ændrer sig. Sex føles anderledes og det kan være svært at få det til at fungere, hvis din kæreste brister mellem benene under fødslen. Der kommer også en baby som tager - vitterligt - alt jeres tid og overskud. Og man skal være klar over at det er en meget stor belastning for forholdet. Der er en grund til, at langt de fleste bliver skilt inden for barnets første 4 år. 

6. I er ikke berettiget til dagpenge, da i ikke har arbejdet nok. Dvs I får ikke ret meget hjælp fra kommunen af penge. I kan finde ufaglært arbejde, men det er ofte tidsmæssigt noget rod med et lille barn 

Her var bare en mindre liste af ting, som er gode at tage stilling til. De ting er ofte nemmere at løse som lidt ældre, hvor man eksempelvis har sin uddannelse eller noget ballast til at holde dampen oppe, selv om man ikke har sovet mere end 4 timer i træk, på de gode nætter, i 2 år (for mit vedkommende)

Det er ikke fordi, man ikke kan blive gode forældre som 17-årige. Men vent! Nyd lige hinanden lidt, inden I ikke får noget tid, nogen penge eller overskud til hinanden med et barn.

Hej med dig

Jeg håber at du vil læse mit svar til ende, sammen med din kæreste, selvom det bliver lidt langt.

Først og fremmest skal I finde ud af, om hun overhovedet er gravid. I skal købe en graviditetstest i et supermarked, eller på et apotek. Hvis det er 2 uger siden at I havde ubeskyttet sex, bør I kunne få et korrekt svar fra testen på nuværende tidspunkt.

Hvis testen er negativ og hun ikke er gravid, skal I se at få styr på jeres prævention. Tal med jeres læge og find en form der passer til jer.

Hvis testen er positiv og hun er gravid, står i overfor en meget stor og alvorlig beslutning. I skylder jer selv, hinanden og et eventuelt barn at tænke jer rigtig godt om. Beslutningen er jeres, men jeg har følgende tanker:

1) Det er en super voksen ting at få et barn. For de fleste betyder det at man skal sætte en masse ting til side i mange år. I er selv blot halvstore børn og jeres ungdom kommer ikke tilbage.

2) I har begrænset livserfaring og man er generelt lidt mindre "robust" til så store udfordringer, når man er så ung. Dette er ikke det samme som at det ikke kan lade sig gøre, men det betyder at det formentlig vil blive sværere for jer, end hvis I venter 5 år.

3) Børn kræver en vis form for stabilitet og ro. Det kan man nemmest give, når man selv er stabil og rolig. Og mulighederne for det vokser, når man har lidt alder, en uddannelse, et ordentligt job, osv.

4) Børn koster en del penge - selvom man køber brugt og billigt. Det er ikke fedt at være afhængig af økonomisk hjælp fra hverken forældre eller det offentlige, når man gerne vil være voksen og klare sig selv.

5) I skal ikke få et barn fordi I tror at det er hyggeligt, eller vil give jer noget I mangler. I skal få et barn fordi I føler at I kan tilbyde et barn det bedst mulige liv og fordi I er klar til at sætte alt andet til side i lang tid.

6) Farvel til jeres venner (som formentlig er for unge til at forstå), farvel til at sove længe, feste og rejse (I får hverken tid eller råd), farvel til sex, romantik og sjov som I kender det (kroppen forandres, overskuddet ryger for en periode), og en masse andre ting.

7) Noget jeg ikke var bevidst om i jeres alder: Børn (og det at få dem), er faktisk "herre klamme". Tis, lort og bræk er en del af hverdagen. En graviditet er hård for kroppen (strækmærker, hormoner, gråd, kvalme, hæmorider, hængebryster - you name it)! En fødsel er voldsom (igen: blod, lort og tårer)... Og alt dette skal I være klar på at tage med som en helt naturlig del af pakken!

Alt det jeg skriver ovenfor, trækker jeg meget skarpt op, fordi I er så unge. Det er ikke for at skræmme jer, men for at give et billede af hvordan livet med en baby kan være.

Jeg er selv én af de meget få mennesker, som egentlig ikke synes at det har været særlig hårdt at få børn. Men jeg er også 12 år ældre end jer, har rejst jorden rundt, uddannet mig, kendt min mand i 9 år, har et stort og stabilt netværk til at hjælpe, en sund økonomi, en stor lejlighed, et spændende job ... osv. osv. osv. 

Min pointe er, at jeg havde været langt mere på røven, hvis jeg var 17 år da jeg blev mor. Muligvis havde det stadig kunne lade sig gøre - men sjovt havde det sgu ikke været... og jeg er en langt bedre mor i dag, end jeg havde været dengang.

Beslutningen er jeres. Tal med hinanden igen og igen. Tal gerne med nogen som kender jer, inden i træffer beslutningen - de kan hjælpe jer med at se det hele lidt udefra og kender jeres modenhed og generelle situation. 

Rigtig meget held og lykke med det hele.