Nu er jeg faktisk uddannet, så jo har meget viden om børn både personligt og fagligt.
De fleste børn sover meget bedre på eget værelse, da man ikke vækker hinanden hele tiden.
En 1 årige bør, både for sin egen og sine forældres skyld sove igennem, der mener jeg det ødelægge deres nattesøvn hvis de skal ammes om natten.
Ja jeg sover samme med min kæreste, det er jo slet ikke det samme 
Jamen hvis vi skal bruge uddannelse, kan jeg fortælle jeg er næsten færdiguddannet psykolog med fokus på børne/familieområdet, og at massevis af forskning peger på, at (med enkelte undtagelser) det faktisk er klart fordelagtigt at samsove med sine børn - også i den alder - som minimum i samme rum. Forskningen viser, at samsovning, ud over at styrke forældre-barn tilknytning, også give barnet bedre søvnmønstre på sigt.
Den tidlige selvstændiggørelse, som du er inde på, er vestlig tænkning og funderet i vestlige værdier om, at vi mennesker skal kunne klare os selv og helst så tidligt som muligt. En værdi er ikke nødvendigvis rationel eller det mest optimale. Vi er fra naturens side slet ikke indrettet til at være selvstændige og egenrådige individer, der skal kunne klare os selv. Vi er, som pattedyr, enormt svage, når vi ikke er i flok. Vi er ikke ret stærke, vi kan ikke løbe ret stærkt. Til gengæld har vi en enormt veludviklet hjerne, som er dyb afhængig af den nære menneskelige kontakt med andre.
Vidste du fx, at man hos børn, der har manglet omsorg og sikker tilknytning gennem deres første leveår er fundet underudviklede hjerneområder? Vi har brug for den nærhed, særligt imens vi er spæd og fuldstændig forsvarsløse. Det er der masser af evidens for.
Selvfølgelig vil der være børn, der trives bedre med at sove selv. Men når der er tale om et barn, som tydeligvis trives med at samsove, og som nyder godt af trygheden ved natamningen, så er det altså helt ved siden af - og overhovedet ikke funderet i evidens - at gøre disse handlinger forkerte og/eller usunde for barnet.
