Svært ved at nyde det..

Bønnespire skriver:

Noget andet jeg så undrer mig over er, jeg har en cyklus på 35 dage og min sidste mens første dag var den 18/6, derfor har jeg via en terminsberegner regnet mig frem til at jeg er 4+4 idag, hvilket giver mening eftersom jeg skulle have haft mens i lørdags og jeg har fået fortalt at man altid er 4+0 ved din mensdag uanset hvor lang cyklus du har, men hos lægen siger de at jeg er 5+4, altså en uge længere henne? Og så tænker jeg om det er fordi de bare tæller uger fra sidste mens, for så er det jo rigtigt nok, men synes nu at 1 uge til eller fra gør en ret stor forskel her i starten har så fået en ny tid til lægen om 14 dage hvor jeg skal tale med en sygeplejerske og måske vil hun så sende mig til en scanning for at være sikker på hvor langt henne jeg er, det er jo godt nok. Det undrer mig bare at de ikke går op i hvor lang ens cyklus er hvis folk nu har en regelmæssig en 

Tror kun de tæller fra sidste menstruation. Det gjorde min ihvertfald, men den endelige dato bliver fastsat ved NF

Bønnespire skriver:

Hej alle

Jeg fandt ud af igår at jeg er gravid og har været ved lægen idag og få det bekræftet, de mener jeg er 5+4 henne, en uge mere end jeg selv troede. Nå, men jeg kan bare ikke nyde min graviditet, selvom det har været det største ønske i 1 år nu.. Har altid troet at når man fik de to streger så var det bare ren lykke, men nej, jeg har ikke været andet end nervøs - jeg er SÅ bange for at det skal gå galt og at hjertet ikke slår når vi skal scannes første gang. Derfor har jeg svært ved at tænke på mig selv som gravid, inden jeg har set hjertet på skærmen. Jeg tør heller ikke fortælle nogen noget af frygt for at graviditeten ikke fortsætter, men man er jo ikke sikret noget? Altså selv hvis hjertet slår til den første scanning kan fosteret jo godt dø nogle dage efter... Aner ikke hvornår det er et godt tidspunkt at fortælle familie og venner nyheden..

Åh det altså overhovedet ikke rart med den ventetid og uvished

Stort tillykke! Sandsynligvis kommer alt til at gå godt Jeg tror, at naturen/kroppen, i graviditeten "træner" en til moderskabet. Bl.a. Med angsten for at miste (du kommer til at være angst resten af dit liv med et barn) træthed, søvnløshed, kontroltab osv. Osv. Jeg forstår ikke helt hvorfor du ikke skulle fortælle om graviditeten nu. Vil du da ikke gerne have hjælp og støtte fra dine nærmeste hvis det nu gik galt? 

Måske ikke et særlig brugbart svar

A. Nonymsen skriver:

Tror kun de tæller fra sidste menstruation. Det gjorde min ihvertfald, men den endelige dato bliver fastsat ved NF

Så ved jeg bare ikke hvilken uge jeg skal gå efter, 5+ eller 4+?? 

Ja det er virkelig en rutsjebanetur det med graviditet. Når man forsøger at blive det handler alting om at opnå de to streger og den dag man så står der med den test hvor de to streger er det rammes man af en kæmpe lykke over det er lykkes men ak ligeså kort tid efter kommer al frygten. Jeg har været naiv at tro det blev bedre for hvert barn men nej. Hvert barn er jo iige ønsket og vigtigt så må indrømme jeg endnu ikke har været i stand til at nyde nogen af mine graviditeter.

Dog trøster jeg med med jeg har børn hvis noget ikke går og at jeg ved det kan lykkes men altså nyde det lærer jeg vist aldrig. Er selv gravid nu for 5. gang i 5. uge og tør slet ikke være glad for det. Men jeg har jo fået 3 sunde og raske børn og haft normale graviditeter og fødsler de tre gange. Havde faktisk lovet mig selv at nyde det denne her gang.

Nå men kan kun sige jeg forstår dig og al den uro man bærer på fra synet af de to streger til man får sit barn i armene første gang. Det er noget med at man skal forberede sig på at have ansvar for en andens velbefindende og den rolle man har som forældre som jo efter barnets fødsel også indebærer en masse bekymringer. Man skal så at sige rustes til opgaven. Det hjælper mig at tænke på det samt at jeg ved jeg vil barnet alt det bedste her i livet. Det er hårdt at elske noget andet højere end sig selv men også det smukkeste ved livet vil jeg vove at sige.

Så tillykke med graviditeten og husk på langt de fleste andre vordende mødre har det ligesådan, så selvom vi ikke kan ændre det så kan vi prøve at støtte hinanden og vide du på ingen måde er alene. Vi forbinder graviditet med lyksaglighed men der er også en anden del af dette som vi kommer til at opleve når vi står midt i det.

Held og lykke med det hele og prøv at sig til dig selv: Du er gravid lige nu og det er fantastisk og chancerne for at det går godt er rent faktisk ret store. Det prøver jeg selv men vil godt indrømme det absolut ikke er nemt. Knus

Roselil skriver:

Stort tillykke! Sandsynligvis kommer alt til at gå godt Jeg tror, at naturen/kroppen, i graviditeten "træner" en til moderskabet. Bl.a. Med angsten for at miste (du kommer til at være angst resten af dit liv med et barn) træthed, søvnløshed, kontroltab osv. Osv. Jeg forstår ikke helt hvorfor du ikke skulle fortælle om graviditeten nu. Vil du da ikke gerne have hjælp og støtte fra dine nærmeste hvis det nu gik galt? 

Måske ikke et særlig brugbart svar

Tusind tak jamen tror bare det er fordi det stadig ikke virker helt rigtigt når man ikke ved om det lille hjerte slår. Har selv tænkt at det jo klart ville være dejligt hvis folk kunne støtte os hvis vi taber, men samtidig tænker jeg bare om det så netop er bedst at vente, hvis den nu ikke bliver...

CC79 skriver:

Ja det er virkelig en rutsjebanetur det med graviditet. Når man forsøger at blive det handler alting om at opnå de to streger og den dag man så står der med den test hvor de to streger er det rammes man af en kæmpe lykke over det er lykkes men ak ligeså kort tid efter kommer al frygten. Jeg har været naiv at tro det blev bedre for hvert barn men nej. Hvert barn er jo iige ønsket og vigtigt så må indrømme jeg endnu ikke har været i stand til at nyde nogen af mine graviditeter.

Dog trøster jeg med med jeg har børn hvis noget ikke går og at jeg ved det kan lykkes men altså nyde det lærer jeg vist aldrig. Er selv gravid nu for 5. gang i 5. uge og tør slet ikke være glad for det. Men jeg har jo fået 3 sunde og raske børn og haft normale graviditeter og fødsler de tre gange. Havde faktisk lovet mig selv at nyde det denne her gang.

Nå men kan kun sige jeg forstår dig og al den uro man bærer på fra synet af de to streger til man får sit barn i armene første gang. Det er noget med at man skal forberede sig på at have ansvar for en andens velbefindende og den rolle man har som forældre som jo efter barnets fødsel også indebærer en masse bekymringer. Man skal så at sige rustes til opgaven. Det hjælper mig at tænke på det samt at jeg ved jeg vil barnet alt det bedste her i livet. Det er hårdt at elske noget andet højere end sig selv men også det smukkeste ved livet vil jeg vove at sige.

Så tillykke med graviditeten og husk på langt de fleste andre vordende mødre har det ligesådan, så selvom vi ikke kan ændre det så kan vi prøve at støtte hinanden og vide du på ingen måde er alene. Vi forbinder graviditet med lyksaglighed men der er også en anden del af dette som vi kommer til at opleve når vi står midt i det.

Held og lykke med det hele og prøv at sig til dig selv: Du er gravid lige nu og det er fantastisk og chancerne for at det går godt er rent faktisk ret store. Det prøver jeg selv men vil godt indrømme det absolut ikke er nemt. Knus

Tak for de gode ord 

Tror også jeg stadig er nervøs fordi jeg stadig har lidt af de der menssmerter hvilket jo er helt normalt, men man har bare ikke lyst til at have ondt når man er gravid

Er bare så nervøs efter man har læst så mange debatter herinde om folk der mister, det er så forfærdeligt..

Bønnespire skriver:

Tak for de gode ord 

Tror også jeg stadig er nervøs fordi jeg stadig har lidt af de der menssmerter hvilket jo er helt normalt, men man har bare ikke lyst til at have ondt når man er gravid

Ja det er lidt drilsk det minder så meget on. Man ska blive mere fortrolig med de små forskelle der er i fornemmelserne og når de er "på den gode måde". Men det er også lang tid med uvished og specielt første trimester hvor man er så usikker på det hele og hver dag frygter at miste.

Bønnespire skriver:

Tak for jeres svar, det hjalp lidt

Jeg tror jeg snakker med kæresten om måske at få en tidlig scanning, bare for at se om der er hjerteslag. 

Håber virkelig den bliver derinde

Jeg fik også en tidlig scanning i uge 9 og det var så fint og rart lige at se den lille spirrevip som idag er snart 6mdr. Det er godt givet ud at kæbe sig til en scanning hvis man går og har det sådan som dig og mange andre inkl. Mig selv. Held og lykke med graviditeten og man stoppe nærmest aldrig helt med at bekymre sig om sit barn og heller ikke når det er født, og sådan skal det være, det er er rigtig sundt tegn at man værner om sit aller dyrebareste 

Kære Trådstarter. 

Det kunne have været mig der havde skrevet dit indlæg.  Så du er bestemt ikke alene!

Jeg forstår til fulde - var faktisk på vej herind for at oprette en tråd om det selv samme emne. 

Jeg tænker på mit lille 'blåbær' hele tiden og hver gang jeg tager mig i at 'glæde mig for meget' får jeg et jag af nervøsitet i maven over, hvis det går galt. 

Jeg har stort set taget en test hver 2. - 3. dag siden jeg fik 2 streger første gang.  bare for at se om den hænger fast . 

I første omgang glæder jeg mig bare til at komme hen efter uge 12!