Svært ved at nyde det..

Hej alle

Jeg fandt ud af igår at jeg er gravid og har været ved lægen idag og få det bekræftet, de mener jeg er 5+4 henne, en uge mere end jeg selv troede. Nå, men jeg kan bare ikke nyde min graviditet, selvom det har været det største ønske i 1 år nu.. Har altid troet at når man fik de to streger så var det bare ren lykke, men nej, jeg har ikke været andet end nervøs - jeg er SÅ bange for at det skal gå galt og at hjertet ikke slår når vi skal scannes første gang. Derfor har jeg svært ved at tænke på mig selv som gravid, inden jeg har set hjertet på skærmen. Jeg tør heller ikke fortælle nogen noget af frygt for at graviditeten ikke fortsætter, men man er jo ikke sikret noget? Altså selv hvis hjertet slår til den første scanning kan fosteret jo godt dø nogle dage efter... Aner ikke hvornår det er et godt tidspunkt at fortælle familie og venner nyheden..

Åh det altså overhovedet ikke rart med den ventetid og uvished

Bønnespire skriver:

Hej alle

Jeg fandt ud af igår at jeg er gravid og har været ved lægen idag og få det bekræftet, de mener jeg er 5+4 henne, en uge mere end jeg selv troede. Nå, men jeg kan bare ikke nyde min graviditet, selvom det har været det største ønske i 1 år nu.. Har altid troet at når man fik de to streger så var det bare ren lykke, men nej, jeg har ikke været andet end nervøs - jeg er SÅ bange for at det skal gå galt og at hjertet ikke slår når vi skal scannes første gang. Derfor har jeg svært ved at tænke på mig selv som gravid, inden jeg har set hjertet på skærmen. Jeg tør heller ikke fortælle nogen noget af frygt for at graviditeten ikke fortsætter, men man er jo ikke sikret noget? Altså selv hvis hjertet slår til den første scanning kan fosteret jo godt dø nogle dage efter... Aner ikke hvornår det er et godt tidspunkt at fortælle familie og venner nyheden..

Åh det altså overhovedet ikke rart med den ventetid og uvished

Du er ikke alene 

Tilbage i 2013 da jeg ventede min dreng kunne jeg slet ikke nyde min graviditet. 

Jeg følte mig alene og tog det meget personligt at der stod i papirerne, at man først kunne kontakte en jordemoder efter uge 12.

Jeg frygtede at aborterer, selvom ingen odds var i den retning. Vi havde så valgt at fortælle vores forældre det, så havde vi da nogen at snakke med hvis det gik galt.

En formiddag ringede min mand til jordemoder-konsultationen, jeg kunne ikke selv da de kun havde åbent telefonisk mens jeg var på arbejde 

Hun var rigtig ked af at høre jeg havde det sådan og endnu mere ked af at jeg havde opfattet det sådan, der sad faktisk en jordemoder hver tirsdag aften som gladeligt svarede på spørgsmål uanset hvilken uge man var i.

De gav os en tid til en tryghedssamtale, min "frygt" var om baby var syg og jeg skulle have abort.

Vi kom til en snak med en jordemoder der havde speciale i genetiske medfødte sygdomme. Vi snakkede frem og tilbage, jeg tudede gennem hele forløbet

På et tidspunkt troede jeg hun ville hente lidt snot-papir til mig, men hun havde i stedet fundet en briks og en scanne-dims.. Hun tjekkede ikke noget, men vi fik lov at se et lille hjerte banke og det lettede bare helt vildt Jeg var så godt nok i uge 9 eller 10 der.

Undskyld det blev lidt langt, min pointe var bare at du ikke er alene

Pøj pøj med det hele  

Bønnespire skriver:

Hej alle

Jeg fandt ud af igår at jeg er gravid og har været ved lægen idag og få det bekræftet, de mener jeg er 5+4 henne, en uge mere end jeg selv troede. Nå, men jeg kan bare ikke nyde min graviditet, selvom det har været det største ønske i 1 år nu.. Har altid troet at når man fik de to streger så var det bare ren lykke, men nej, jeg har ikke været andet end nervøs - jeg er SÅ bange for at det skal gå galt og at hjertet ikke slår når vi skal scannes første gang. Derfor har jeg svært ved at tænke på mig selv som gravid, inden jeg har set hjertet på skærmen. Jeg tør heller ikke fortælle nogen noget af frygt for at graviditeten ikke fortsætter, men man er jo ikke sikret noget? Altså selv hvis hjertet slår til den første scanning kan fosteret jo godt dø nogle dage efter... Aner ikke hvornår det er et godt tidspunkt at fortælle familie og venner nyheden..

Åh det altså overhovedet ikke rart med den ventetid og uvished

Tillykke med graviditeten 

Jeg tror det er helt normalt, desværre, at have det sådan i starten og især når det er en graviditet, som har været ønsket i så lang tid. Dengang jeg var nygravid, havde jeg det på samme måde, indtil den første scanning, hvor jeg var i uge 11. 

Nej, man er ikke sikret noget, men heldigvis går det for det meste godt! Jeg synes du skal, siden du er så bange og nervøs, få bestilt en tid til scanning om et par uger eller mere, bare for at du kan slappe mere af og se et hjerteblink   Nyd din graviditet 

Tak for jeres svar, det hjalp lidt

Jeg tror jeg snakker med kæresten om måske at få en tidlig scanning, bare for at se om der er hjerteslag. 

Håber virkelig den bliver derinde

Bønnespire skriver:

Hej alle

Jeg fandt ud af igår at jeg er gravid og har været ved lægen idag og få det bekræftet, de mener jeg er 5+4 henne, en uge mere end jeg selv troede. Nå, men jeg kan bare ikke nyde min graviditet, selvom det har været det største ønske i 1 år nu.. Har altid troet at når man fik de to streger så var det bare ren lykke, men nej, jeg har ikke været andet end nervøs - jeg er SÅ bange for at det skal gå galt og at hjertet ikke slår når vi skal scannes første gang. Derfor har jeg svært ved at tænke på mig selv som gravid, inden jeg har set hjertet på skærmen. Jeg tør heller ikke fortælle nogen noget af frygt for at graviditeten ikke fortsætter, men man er jo ikke sikret noget? Altså selv hvis hjertet slår til den første scanning kan fosteret jo godt dø nogle dage efter... Aner ikke hvornår det er et godt tidspunkt at fortælle familie og venner nyheden..

Åh det altså overhovedet ikke rart med den ventetid og uvished

Tillykke!

Jeg har da mest lyst til at sige du bare skal slappe af, det skal nok gå. Men selvfølgelig er du nervøs, kan selv huske hvordan det var, og man bare ventede på næste scanning.. og næste igen. Som du selv siger, kan der jo ske noget selv efter scanningen, og alle dagene frem til du endelig møder dit barn. Og så begynder et helt nyt niveau af nervøsitet. 

Så er der resultater af nakkefoldscanning/prøver, MD, selve fødsel - masser af bekymringer. Det jeg vil sige er, at du kommer til at være nervøs en masse, og dit barn har brug for noget i den anden vægtskål også - altså ro og positivitet, og tro på det er lige det barn det er meningen du skal have. Og helst allerede nu.

Jeg havde ønsket et barn i flere år, troede jeg måske ikke kunne få et, og da der så var to streger på pinden - jamen, så var jeg bare bange og nervøs, havde det som om jeg bare ikke kunne finde ro, og mine nerver sad udenpå huden. Selv om man får det man har ønsket sig, kan man reagere helt uventet for sig selv. Tror det nok skal ændre sig snart. Og du skal da fortælle det når du engang føler for det. Håber du beslutter dig for at tro på det og satse helhjertet på alt er som det skal være og du skal være mor lige om snart  

Bønnespire skriver:

Hej alle

Jeg fandt ud af igår at jeg er gravid og har været ved lægen idag og få det bekræftet, de mener jeg er 5+4 henne, en uge mere end jeg selv troede. Nå, men jeg kan bare ikke nyde min graviditet, selvom det har været det største ønske i 1 år nu.. Har altid troet at når man fik de to streger så var det bare ren lykke, men nej, jeg har ikke været andet end nervøs - jeg er SÅ bange for at det skal gå galt og at hjertet ikke slår når vi skal scannes første gang. Derfor har jeg svært ved at tænke på mig selv som gravid, inden jeg har set hjertet på skærmen. Jeg tør heller ikke fortælle nogen noget af frygt for at graviditeten ikke fortsætter, men man er jo ikke sikret noget? Altså selv hvis hjertet slår til den første scanning kan fosteret jo godt dø nogle dage efter... Aner ikke hvornår det er et godt tidspunkt at fortælle familie og venner nyheden..

Åh det altså overhovedet ikke rart med den ventetid og uvished

Jeg havde det på samme måde med nr to, vi havde mistet nogle gange, så jeg var ikke rigtig glad før jeg stod med ham i armene. 

Tror det er helt normalt at frygten i perioder overskygger glæden, men er sikker på det er fordi ens moder og beskytter instinkt træder ind så snart man ser stregerne, man vil for alt i verden beskytte sine børn, allerede fra dag et i graviditeten. 

Mit råd er at fortælle det til folk, jeg havde aldrig kunne klare at miste to gange i træk hvis ikke jeg havde fortalt mine veninder og familie om graviditeten. Tænk hvis ikke man havde sagt det, de ville jo ikke have en ærlig chance for at forstå hvorfor man var trist. Og hvis det værste skulle ske så er der inter vigtigere end et godt netværk. 

Jeg fødte tvillinger i uge 15, min familie var der hele tiden, kørte os til og fra hospitalet, passede den store, havde mad og trøste snacks klar til os da vi kom hjem. Havde de ikke været der og vidst hvad vi gik igennem, havde det været endnu mere ulideligt..

det blev meget langt og kom til at handle om mig, men har aldrig forstået det der med ikke at fortælle om graviditeten "for hvad nu hvis man mister" 

accepter at du lige nu er utryg og det er helt okay, og del så jeres dejlige nyhed med folk når i føler for det.. Og stort tillykke med den lille spire 

Hvor er i søde allesammen, det er bare netop de ting man har brug for at høre og det er nemlig så svært når man jo ikke har nogen at tale med om det ville bare have det bedst med at fortælle det når vi har det et hjerte slå, jeg ved ikke hvorfor, men det føles ikke helt virkeligt inden

Bønnespire skriver:

Hej alle

Jeg fandt ud af igår at jeg er gravid og har været ved lægen idag og få det bekræftet, de mener jeg er 5+4 henne, en uge mere end jeg selv troede. Nå, men jeg kan bare ikke nyde min graviditet, selvom det har været det største ønske i 1 år nu.. Har altid troet at når man fik de to streger så var det bare ren lykke, men nej, jeg har ikke været andet end nervøs - jeg er SÅ bange for at det skal gå galt og at hjertet ikke slår når vi skal scannes første gang. Derfor har jeg svært ved at tænke på mig selv som gravid, inden jeg har set hjertet på skærmen. Jeg tør heller ikke fortælle nogen noget af frygt for at graviditeten ikke fortsætter, men man er jo ikke sikret noget? Altså selv hvis hjertet slår til den første scanning kan fosteret jo godt dø nogle dage efter... Aner ikke hvornår det er et godt tidspunkt at fortælle familie og venner nyheden..

Åh det altså overhovedet ikke rart med den ventetid og uvished

Du er i hvert fald ikke alene, jeg var også så skide nervøs - jeg fortalte det dog til min mor (og selvfølgelig kæreste) og to veninder jeg stoler rigtig meget på med det samme, da jeg havde brug for at snakke med nogen om det - så ventede vi til uge 12 med at fortælle det til alle....

jeg bor på Færøerne, her har vi ikke nakkefoldsscanning og på det tidspunkt var det heller ikke muligt at købe sig til en tryghedsscanning - så jeg skulle vente til uge 16, med overhovedet at finde ud af om der var hjerteblink og kom først i scanneren i uge 22 - så jeg købte en Angelsound, den hjalp rigtig meget!!

ville egentlig bare sige at det du føler er meget normalt - mit råd ville være at købe en tryghedsscanning!! Held og lykke med det hele 

Moster20 skriver:

Du er i hvert fald ikke alene, jeg var også så skide nervøs - jeg fortalte det dog til min mor (og selvfølgelig kæreste) og to veninder jeg stoler rigtig meget på med det samme, da jeg havde brug for at snakke med nogen om det - så ventede vi til uge 12 med at fortælle det til alle....

jeg bor på Færøerne, her har vi ikke nakkefoldsscanning og på det tidspunkt var det heller ikke muligt at købe sig til en tryghedsscanning - så jeg skulle vente til uge 16, med overhovedet at finde ud af om der var hjerteblink og kom først i scanneren i uge 22 - så jeg købte en Angelsound, den hjalp rigtig meget!!

ville egentlig bare sige at det du føler er meget normalt - mit råd ville være at købe en tryghedsscanning!! Held og lykke med det hele 

Mange tak

Lyder godt nok vildt at du skulle vente så længe, ville jeg ikke kunne

Noget andet jeg så undrer mig over er, jeg har en cyklus på 35 dage og min sidste mens første dag var den 18/6, derfor har jeg via en terminsberegner regnet mig frem til at jeg er 4+4 idag, hvilket giver mening eftersom jeg skulle have haft mens i lørdags og jeg har fået fortalt at man altid er 4+0 ved din mensdag uanset hvor lang cyklus du har, men hos lægen siger de at jeg er 5+4, altså en uge længere henne? Og så tænker jeg om det er fordi de bare tæller uger fra sidste mens, for så er det jo rigtigt nok, men synes nu at 1 uge til eller fra gør en ret stor forskel her i starten har så fået en ny tid til lægen om 14 dage hvor jeg skal tale med en sygeplejerske og måske vil hun så sende mig til en scanning for at være sikker på hvor langt henne jeg er, det er jo godt nok. Det undrer mig bare at de ikke går op i hvor lang ens cyklus er hvis folk nu har en regelmæssig en