Kontanthjælpsloftet.

sandramor skriver:

Undskyld jeg siger det her meget direkte......... 

 

Men hvad kommer det dig ved? Du kan da vel være ligeglad...... :-) hvorfor har man behov for at sige sådan noget og tydeligvis stampe på en der i forvejen har det dårligt! 

Jeg lider selv af PTSD og angst som følge af nogle meget voldsomme oplevelser..... Så jeg er også psykisk ustabil på mange måder men en ting er jeg ikke! Jeg er ikke en dårlig mor...

og hvem siger at ts ikke kan tage sig af sit barn selvom hun har angst??  

slap af hun stiller et spoergsmaal, hun siger ikke at ts er en daarlig mor...

TNBC skriver:

slap af hun stiller et spoergsmaal, hun siger ikke at ts er en daarlig mor...

Sys egentlig også jeg er ganske afslappet men synes der er rigtige og forkerte måder man kan spørge på....... :-) 

har nok bare meget svært ved at se hvordan der spørgsmål er relevant.... 

MIN mening og ja det er bare min mening er at når man stiller sådan et spørgmsål er det meget svært ikke at virke dømmende overfor mennekseskabte med psykiske problemstillinger..... 

sandramor skriver:

Sys egentlig også jeg er ganske afslappet men synes der er rigtige og forkerte måder man kan spørge på....... :-) 

har nok bare meget svært ved at se hvordan der spørgsmål er relevant.... 

MIN mening og ja det er bare min mening er at når man stiller sådan et spørgmsål er det meget svært ikke at virke dømmende overfor mennekseskabte med psykiske problemstillinger..... 

Okay nu bliver det her lidt langt og jeg indrømmer på forhånd jeg kender ikke TS og aner ikke noget om hendes generelle forhold så det her bliver en generaliseret udtalelse.

men hvorfor sætte børn i verden hvis man 1 er mega syg, 2 ved at man ikke selv kan forsørge dem fordi man ikke kan arbejde? 

Det er ikke kun ud fra om det er psykiske forhold der forhindre opretholdelsen af et alm arbejde, men man har vel et ansvar for at kunne forsørge sine børn og give dem de bedst mulige vilkår for at klare sig og det er vel næppe et bevidst liv på overførselsindkomst hvor andre skal knokle for at give penge i kassen til de som enten ikke kan eller vil. 

Desuden findes der utallige undersøgelser om at folk uden job lever kortere og med en ringere livskvalitet end de i job så det er vel igen ikke at give sine børn de bedst tænkelige vilkår. 

Og nej jeg mener ikke at bedst tænkelige vilkår er dyre ferier og mærketøj bare lige for at få det på plads med det samme

ESV skriver:

Okay nu bliver det her lidt langt og jeg indrømmer på forhånd jeg kender ikke TS og aner ikke noget om hendes generelle forhold så det her bliver en generaliseret udtalelse.

men hvorfor sætte børn i verden hvis man 1 er mega syg, 2 ved at man ikke selv kan forsørge dem fordi man ikke kan arbejde? 

Det er ikke kun ud fra om det er psykiske forhold der forhindre opretholdelsen af et alm arbejde, men man har vel et ansvar for at kunne forsørge sine børn og give dem de bedst mulige vilkår for at klare sig og det er vel næppe et bevidst liv på overførselsindkomst hvor andre skal knokle for at give penge i kassen til de som enten ikke kan eller vil. 

Desuden findes der utallige undersøgelser om at folk uden job lever kortere og med en ringere livskvalitet end de i job så det er vel igen ikke at give sine børn de bedst tænkelige vilkår. 

Og nej jeg mener ikke at bedst tænkelige vilkår er dyre ferier og mærketøj bare lige for at få det på plads med det samme

Jeg er egentlig ikke uenig med dig :-) 

jeg reagere kun på at man "dømmer" folk med psykiske problemstillinger.....

jeg er helt med på at alle af en eller anden grund kan havne på kontanthjælp i en periode før end man kommer på fode igen.... 

Men jeg mener absolut heller ikke at det er systemet der skal forsørge folk der trods de er i systemet sætter børn til verden..... Men igen synes det er rigtig svært at skelne i sådanne situationer.....

men er egentlig til dels enig med dig... 

Blir bare så ked når folk reagere så voldsomt på forældre med psykiske problemer.... Men er nok inhabil da jeg jo selv har mine problemer.. Og ville være ked af det hvis folk dømte mig på det..... Og min rolle som mor :-)

sandramor skriver:

Undskyld jeg siger det her meget direkte......... 

 

Men hvad kommer det dig ved? Du kan da vel være ligeglad...... :-) hvorfor har man behov for at sige sådan noget og tydeligvis stampe på en der i forvejen har det dårligt! 

Jeg lider selv af PTSD og angst som følge af nogle meget voldsomme oplevelser..... Så jeg er også psykisk ustabil på mange måder men en ting er jeg ikke! Jeg er ikke en dårlig mor...

og hvem siger at ts ikke kan tage sig af sit barn selvom hun har angst??  

EVS har stort set svaret for mig.

sandramor skriver:

Jeg er egentlig ikke uenig med dig :-) 

jeg reagere kun på at man "dømmer" folk med psykiske problemstillinger.....

jeg er helt med på at alle af en eller anden grund kan havne på kontanthjælp i en periode før end man kommer på fode igen.... 

Men jeg mener absolut heller ikke at det er systemet der skal forsørge folk der trods de er i systemet sætter børn til verden..... Men igen synes det er rigtig svært at skelne i sådanne situationer.....

men er egentlig til dels enig med dig... 

Blir bare så ked når folk reagere så voldsomt på forældre med psykiske problemer.... Men er nok inhabil da jeg jo selv har mine problemer.. Og ville være ked af det hvis folk dømte mig på det..... Og min rolle som mor :-)

Så tror jeg bare vi læser det indlæg meget forskellig for jeg ser ikke skyggen af fordømmelse i spørgsmålet men jeg ser tilgengæld en stor undren for at TS har skabt den situation der nu er. 

Man er vel på et tidspunkt også nødt til at spørge sig selv: har jeg psyken til at få børn? Det kan man jo sagtens have selv om man på nogle på punkter er lad os bare kalde det udfordret men der er da også nogen der psykisk er så sårbare og skrøbelige at de burde fokusere på at have eller få det godt og ikke på at reproducere sig selv!

igen jeg kender ikke TS og ved (heldigvis) ikke noget om kontanthjælpsreform regler og ændringer da jeg heldigvis ikke har stået i den situation men skriver i et fuldstændig generelt perspektiv. 

karivinc skriver:

Det lyder meget mærkeligt. Førtidspension er jo netop til folk, som er for syge til at arbejde. Jeg synes, at du skal bede om en ny sagsbehandler.

Undskyld jeg spørger, men hvorfor har du valgt at sætte et barn i verdenen, hvis du har haft det psykisk dårligt det meste af dit liv?

Fordi da jeg blev gravid var jeg i et forhold og troede vi skulle være 2 om forældrerollen men pga mange ting valgte jeg at gå, da jeg var for langt henne til en abort og h*n er trods alt et ønskebarn som jeg ikke ville være foruden. Mit job som mor kan der da heldigvis ikke sættes en finger på. Mit barn trives og har det godt, så selvom jeg kæmper med mange ting er h*n godt på vej.

Det kan da godt ske at jeg ifølge statistikken ikke lever så længe men jeg kan da lige så godt være den undtagelse der viser det modsatte. 

Vi har et godt netværk men desværre er der ingen i vores familie eller omgangskreds der er født med en guldske i røven, så de kan forsørge os.

Ville da ønske vores situation var anderledes. At jeg ikke var blevet udsat for det jeg er blevet udsat fra barnsben af og i mit voksenliv. At jeg ikke havde et svagt sind, så jeg bare kunne æde alt lortet. At jeg ikke havde fysiske skavanker heller men at fordi jeg er psykisk syg og så dermed sige at jeg ikke må stifte min egen familie, da jeg ikke kan forsørge os er da helt hul i hovedet. 

Ja jeg kæmper hver evige eneste dag og nogle gange ville jeg ønske at tilværelsen og livet havde været noget mildere stemt overfor mig men sådan skulle det ikke være men når så mit barn kigger på mig, slår armene om mig og siger jeg er den sødeste og bedste mor i hele verden, ja så ved jeg at jeg på trods af alt har fået det ud af mit liv som jeg ikke ville have kunnet undvære for noget i verden.

Anonym skriver:

Fordi da jeg blev gravid var jeg i et forhold og troede vi skulle være 2 om forældrerollen men pga mange ting valgte jeg at gå, da jeg var for langt henne til en abort og h*n er trods alt et ønskebarn som jeg ikke ville være foruden. Mit job som mor kan der da heldigvis ikke sættes en finger på. Mit barn trives og har det godt, så selvom jeg kæmper med mange ting er h*n godt på vej.

Det kan da godt ske at jeg ifølge statistikken ikke lever så længe men jeg kan da lige så godt være den undtagelse der viser det modsatte. 

Vi har et godt netværk men desværre er der ingen i vores familie eller omgangskreds der er født med en guldske i røven, så de kan forsørge os.

Ville da ønske vores situation var anderledes. At jeg ikke var blevet udsat for det jeg er blevet udsat fra barnsben af og i mit voksenliv. At jeg ikke havde et svagt sind, så jeg bare kunne æde alt lortet. At jeg ikke havde fysiske skavanker heller men at fordi jeg er psykisk syg og så dermed sige at jeg ikke må stifte min egen familie, da jeg ikke kan forsørge os er da helt hul i hovedet. 

Ja jeg kæmper hver evige eneste dag og nogle gange ville jeg ønske at tilværelsen og livet havde været noget mildere stemt overfor mig men sådan skulle det ikke være men når så mit barn kigger på mig, slår armene om mig og siger jeg er den sødeste og bedste mor i hele verden, ja så ved jeg at jeg på trods af alt har fået det ud af mit liv som jeg ikke ville have kunnet undvære for noget i verden.

 

Du får lige et kram herfra 

karivinc skriver:

EVS har stort set svaret for mig.

Det her er godt nok fuldstændig uden for emnet, men har jeg undret mig sådan over hvorfor dit brugernavn altid er gråt? Som om at din profil enten er slettet eller sådan noget. Undskyld jeg spørger, håber det er ok. Jeg har bare undret mig. 

sandramor skriver:

Sys egentlig også jeg er ganske afslappet men synes der er rigtige og forkerte måder man kan spørge på....... :-) 

har nok bare meget svært ved at se hvordan der spørgsmål er relevant.... 

MIN mening og ja det er bare min mening er at når man stiller sådan et spørgmsål er det meget svært ikke at virke dømmende overfor mennekseskabte med psykiske problemstillinger..... 

Hun spoerg jo bare hvorfor... Ikke at det er forkert at blive mor, men hvorfor, naar man har vaeret syg saa laenge.

Fordi man er syg, er man ikke en daarlig mor, men derfor maa man da gerne spoerge, hun sparker jo ikke til hende, stiller hende bare et simpelt spoergsmaal...

hvad er da den rigtige maade at spoerge om det?

Maaske er det ikke relevant for dig, men spoergeren sidder med en undren.

Jeg synes ikke hun virker doemmende, og jeg har ogsaa mange problemer, baade psykiske og fysiske, og jeg ville ikke blive fornaermet, bare sige: fordi jeg ved jeg kan klare det og vil vaere en god mor. Laengere er den da ik.