Graviditetssnak på arbejde

Annlis skriver:

Hej allesammen

Jeg er halvvejs i mit graviditet. På arbejde er der kommet klager over at der er for meget snak om mit graviditet. Min leder har rådet mig til at begrænse snakken og læse mine kollegaers reaktioner om de kigger væk eller ruller øjne når emnet kommer op. Jeg blev først meget overasket over at man kan klage over den slags. Skal man også klage over for meget snak om sport og sommerhuse? Jeg har mistet lysten til at svare andre når de spørger om min graviditet, men skal andre virkelig have lov til at hvad der bliver snakket om?

 

Mvh den fortvivlede 

Ingen af os her på baby dk kan vide hvor meget du og andre har haft fokus på din graviditet, men uden af lyde som en sur gammel høne havde jeg nok tænkt nærmere over min leders ord og især den med at læse mine kollegers reaktioner. Selvfølgelig skal du svare hvis du bliver spurgt direkte, men samtidig tænke på om du drager din graviditet ind til sammenligning, hver gang der er et spørgsmål om andre ting. Måske har du haft for meget fokus på det, eller måske sidder der en kollega, der kæmper en stor kamp, for at opnå den graviditet som du har nu, og derfor er gået til lederen

alenemor42 skriver:

Nu har jeg været mere end et sted  og i 2 forskellige "brancher" af det offentlige og i forskellige kommuner... og der har måske været 2 steder hvor det ikke var et problem. Så det er ikke grebet ud af den blå luft ...  Men sådan bliver det jo de fleste steder når ledelsen er inkompetent 

Men så er problemet jo en inkompetent ledelse og ikke, om arbejdspladsen er offentlig eller privat. Jeg har arbejdet i det offentlige i 16 år, på tre forskellige arbejdspladser, og sladder blev et problem ét af stederne i forbindelse med nedskæringer og varslet fyringsrunde pga. besparelser. Altså var det ydre omstændigheder, der skabte splid i et ellers velfungerende kollegialt miljø. Det samme var nok også sket på en privat arbejdsplads. 

Der er så mange tåbelige generaliseringer om hhv. offentligt og privatansatte, og nu, hvor TS har afkræftet, at hun er offentligt ansat, kunne jeg så vælge at tænke, at det - sammenlagt med det, jeg hører fra min mand og min datter om deres private arbejdspladser - bare er så typisk for det private, at folk har rundsave på albuerne og tromler hinanden. Men det ville da være fjollet at generalisere ud fra få arbejdspladser - og ikke mindst at tro, at netop offentlig vs. privat var den udløsende sladderfaktor. 

Annlis skriver:

Hej igen

Tak for alle Jeres svar, det er også mange af de samme tanker som jeg havde.

Jeg er generelt ikke en person som taler meget om mig selv, eller som har nemt ved at komme til ord i hvertfald ikke overfor alle i min afdeling. Derfor har snakken handlet meget om de andres hverdage. Jeg kan lige nævne at jeg er 38 år og er den yngste i min afdeling hvoraf de fleste kollegaer er i slutning af 40 erne midt i 50 erne.

Jeg oplever ikke selv at jeg taler i lang tid omkring graviditeten, det er bare svært at huske tilbage på alle de samtaler for at finde ud hvor det gik galt. Det vil jeg hellere ikke bruge mere tid på.

Jeg er ikke ofentlig ansat, og selv med "modne" mennesker kan det noglegange godt føles som en børnehave 

Korte svar når jeg bliver spurgt om graviditeten og bare ellers nyde resten af oplevelsen er et godt sted at starte 

Tak igen for alle Jeres svar 

Jeg tænker, at du er omgivet af kvinder, som er et andet sted i deres liv end du, og som HAR været igennem graviditet og babyer og ikke synes, det er sindsoprivende spændende. Nyhedens interesse har ligesom lagt sig, og du har lang tid igen, og så kan det godt blive for meget at høre om hele tiden. 

Du er der, hvor alt naturligt nok handler om det mirakel, der er på vej, og de er der, hvor de har oplevet mirakeltiden, mange af dem flere gange, og hvor miraklet nu er en skøn teenagesøn eller en datter, der skal på universitetet efter ferien. Hvis du husker at spørge til dem løbende, så vil de uden tvivl også bedre kunne rumme det, når du senere bliver nødt til at dele med dem, at dit barn har sagt sit første ord. 

Jeg har selv en kollega, der har oplevet bortvendte blikke, når hun igen-igen har fortalt om sit prægtige lille barn - og det skyldtes i høj grad, at ALLE vidste ALT om lille Clara, mens hun, kollegaen, ikke anede, hvem vores børn var, fordi hun aldrig spurgte. Den fælde falder man let i som gravid eller nybagt mor - at det hele er så nyt og fantastisk, at man glemmer, andre også har været der.