4årig med til begravelse???

Hej de damer

Vi står i kedelige situation at min svigerfar er meget syg og ja vil venter egentlig bare på at svigermor ringer og siger det er slut  

Vi har en datter der blev 4 d 29 februar, og hun elsker sin farfar, hun har fået af vide at han er meget syg i maven (kræft) og lægen ikke kan tage det ud, men vil ved ikk helt om vil skal tage hende med ned og se ham inden han kommer i kisten, eller om hun "bare" skal med til begravelsen, eller om det også er en dårlig idé, tænker bare at hun også skal have lov til og sige farvel.. 

Hvad ville i gøre? 

tioyv skriver:

Hej de damer

Vi står i kedelige situation at min svigerfar er meget syg og ja vil venter egentlig bare på at svigermor ringer og siger det er slut  

Vi har en datter der blev 4 d 29 februar, og hun elsker sin farfar, hun har fået af vide at han er meget syg i maven (kræft) og lægen ikke kan tage det ud, men vil ved ikk helt om vil skal tage hende med ned og se ham inden han kommer i kisten, eller om hun "bare" skal med til begravelsen, eller om det også er en dårlig idé, tænker bare at hun også skal have lov til og sige farvel.. 

Hvad ville i gøre? 

Jeg mistede min far i december 

der var min datter knap 4 år.... Hun elskede sin morfar overalt på jorden da han var den eneste hun havde tilbage da min mor døde 2 år tidligere.... Jeg valgte at hun ikke skulle med til bisættelsen.... Synes det er en voldsom og meget hård begivenhed selv for os voksne så synes ikke min mindste datter skulle med........ Hvis hun pludselig blev urolig eller meget ked af det eller bange... Det ville jeg helst undgå.... 

Så personligt ville jeg ikke tage min datter med men det bestemmer i selvfølgelig selv 

Er ked af det på jeres vegne. 

Min papsøn var 4,5 da min mor døde sidste sommer af kræft. Terminal patient i 4 3/4 år. 

Han så hende få dage inden hun døde på hospicet, men kom først med til begravelsen. Det var mere end rigeligt for ham. Det gør stadig stort indtryk på ham, og snakker tit om det. 

Uanset hvad, så er det ikke sikkert at man kan få dem til at forstå hvad døden er. Om de ser dem, ligge der døde eller en kiste i kirken. 

Det vigtigste at få snakket med barnet, være ærlige om hvordan man selv oplever det, og så er det en helt personlig sag, om man tror barnet mentalt, psykologisk og udviklingsmæssigt er klar til sådan en "oplevelse" 

tioyv skriver:

Hej de damer

Vi står i kedelige situation at min svigerfar er meget syg og ja vil venter egentlig bare på at svigermor ringer og siger det er slut  

Vi har en datter der blev 4 d 29 februar, og hun elsker sin farfar, hun har fået af vide at han er meget syg i maven (kræft) og lægen ikke kan tage det ud, men vil ved ikk helt om vil skal tage hende med ned og se ham inden han kommer i kisten, eller om hun "bare" skal med til begravelsen, eller om det også er en dårlig idé, tænker bare at hun også skal have lov til og sige farvel.. 

Hvad ville i gøre? 

Ved ikke om du har set et dødt menneske før? Jeg har set både min mor og far og jeg er glad for mine børn ikke så dem.... Ja de blir pænere at se på når de er blevet gjort pænt i stand men ja synes stadig bare de ser meget døde ud og ligner ikke sig selv...... 

Jeg tror mest på at det med at skulle sige farvel og sådan er ofte os voksnes behov.... Da min mor lå derhjemme og var meget syg var min store datter 8 år..... Hun skulle med sin far hjem en onsdag og hun gik ind til min mor i stuen og sad ved hende i en halv time og talte til hende og sagde hun elskede hende og sagde farvel til hende og min mor døde torsdag morgen... Og min datter så hende ikke efterfølgende og det var det bedste følte jeg.... 

Jeg ville tage barnet med til begravelsen, så der er mulighed for at sige farvel. 

Døden er en naturlig del af livet, desværre, og jeg ser ingen grund til at barnet ikke skulle have lov til at sige et sidste farvel med den øvrige familie. Også for at barnet kan se med egne øjne hvordan det foregår, og det giver anledning til en fin snak omkring døden osv.

jeg ville dog ikke lade barnet se den afdøde. Det er for voldsomt.

Jeg ville heller ikke lade barnet se en afdød. Selvom jeg var ret gammel, så blev jeg faktisk mærket af det ret lang tid bagefter. Det ville jeg ikke byde et barn

mht. Begravelse. Så synes jeg, at man skal vurdere om barnet kan klare det...

sandramor skriver:

Ved ikke om du har set et dødt menneske før? Jeg har set både min mor og far og jeg er glad for mine børn ikke så dem.... Ja de blir pænere at se på når de er blevet gjort pænt i stand men ja synes stadig bare de ser meget døde ud og ligner ikke sig selv...... 

Jeg tror mest på at det med at skulle sige farvel og sådan er ofte os voksnes behov.... Da min mor lå derhjemme og var meget syg var min store datter 8 år..... Hun skulle med sin far hjem en onsdag og hun gik ind til min mor i stuen og sad ved hende i en halv time og talte til hende og sagde hun elskede hende og sagde farvel til hende og min mor døde torsdag morgen... Og min datter så hende ikke efterfølgende og det var det bedste følte jeg.... 

Syntes bare det er svært, for syns på en eller anden måde at hun skal have mulighed for og sige farvel, i stedet for at farfar pludselig er væk..

Og samtidig syns jeg det er hårdt at skulle 'ødelægge' hendes 'bekymrings-frie' verden..

Tænker det afhænger meget af hvad jeres forventninger er til begravelsen (og også resten af familiens forventninger). Hvis forventningen er stille, andagt agtigt kan et barn ødelægge stemningen og spørgsmålet er som om det er vigtigt for barnet at komme med. Hvis der derimod er plads til stemmer i kirkerummet, undrende spørgsmål mm. Så ville jeg aldrig tvivle, men tage barnet med.

min datter var 3 1/2 år da hun var med til sin lillesøsters begravelse, det var mit store ønske der var børn med, for børn betød liv og håb - nød de dejlige stemmer midt i kirkerummet, og nød den ligefremhed børnene kom med. Jo hun græd, jo det var en "voldsom" oplevelse men det var selve det at lillesøster døde og mor og far var i sorg jo også i sig selv og begravelsen var blot en del, måske egentlig en "nem" del.

Min morfar døde da ungerne var 8, 3 og 0 og de var med ude og se ham død, ham på 3 var meget interesseret og åbnede hans øjne fx. Ved ikke om det er fordi vi snart har mistet så mange, men døden er blevet "naturlig" og kunne derfor også videregive det til ungerne, så det gav hverken mareridt, gråd osv. Egenlig var de mest styret af nysgerrighed. 

men vil sige, det hele afhænger af forventninger i familien og hvad I kan rumme og give videre. 

EBK skriver:

Jeg ville tage barnet med til begravelsen, så der er mulighed for at sige farvel. 

Døden er en naturlig del af livet, desværre, og jeg ser ingen grund til at barnet ikke skulle have lov til at sige et sidste farvel med den øvrige familie. Også for at barnet kan se med egne øjne hvordan det foregår, og det giver anledning til en fin snak omkring døden osv.

jeg ville dog ikke lade barnet se den afdøde. Det er for voldsomt.

Enig her

Og synes forresten ikke selv at se en afdød er en voldsom oplevelse - det er jo bare en der død, altså jeg har kun set hvor de er døde "stille" er sikker på at se en død der har været involveret i uheld mm. Er en voldsom oplevelse. 

Syntes også det var en voldsom oplevelse at blive ringet op af min mor der havde fundet min papfar død, komme drønende, se politi og skulle op og identificer ham. Det voldsomme var ikke at se ham død, han var så smuk som altid, men alt det der var uden om. Og derfor tænker jeg både med at se en død, være til en begravelse mm, som barn at det afhænger af alt det udenom, hvilke rammer kan I give, kan I give de rammer så det bliver en "god" oplevelse eller kan I ikke? Nogle gange er det ikke muligt at give de rammer og så er det bedre at lade være.