Forvirret

Er der nogle af jer som har kæmpet længe i behandling, hvor i så pludselig kommer i tvivl om i vil have børn? 

Jeg er ret forvirret, da vi har gennemgået inseminering, reagensglas og et par spontane aborter. Og nu ved jeg faktisk ikke om jeg vil have børn. Jeg nyder måske nok at være udenfor behandling og mærke mig selv igen uden alt går op i at prøve at blive gravid. 

Måske er det bare for at beskytte mig selv, jeg prøver at sige jeg ikke vil have børn. 

Andre der kan kende disse tanker?  

Anonym skriver:

Er der nogle af jer som har kæmpet længe i behandling, hvor i så pludselig kommer i tvivl om i vil have børn? 

Jeg er ret forvirret, da vi har gennemgået inseminering, reagensglas og et par spontane aborter. Og nu ved jeg faktisk ikke om jeg vil have børn. Jeg nyder måske nok at være udenfor behandling og mærke mig selv igen uden alt går op i at prøve at blive gravid. 

Måske er det bare for at beskytte mig selv, jeg prøver at sige jeg ikke vil have børn. 

Andre der kan kende disse tanker?  

Den følelse kan jeg sagtens sætte mig ind i!

Min mand og jeg har været igennem et utal af IUI,IVF og ICSI,og mens vi venter på at starte IUI med donorsæd efter sommerferien,kommer jeg mere og mere i tvivl om,om jeg overhovedet har lyst til at få et barn....

For mig handler følelserne om to ting (tror jeg): 

1. Jeg er skide bange for at blive gravid igen (jeg fik sidste år to udskrabninger i hhv. uge 8 og uge 11,og jeg frygter at det samme sker igen)

2. Jeg forbereder mig selv på,at vores lange kamp er ved at nå sin slutning (vi har prøvet i 7 år) - måske uden vores ønskebarn. 

Jeg tror,at følelser af tvivl er helt normalt,når man har kæmpet længe!

Lisbeth1985 skriver:

Den følelse kan jeg sagtens sætte mig ind i!

Min mand og jeg har været igennem et utal af IUI,IVF og ICSI,og mens vi venter på at starte IUI med donorsæd efter sommerferien,kommer jeg mere og mere i tvivl om,om jeg overhovedet har lyst til at få et barn....

For mig handler følelserne om to ting (tror jeg): 

1. Jeg er skide bange for at blive gravid igen (jeg fik sidste år to udskrabninger i hhv. uge 8 og uge 11,og jeg frygter at det samme sker igen)

2. Jeg forbereder mig selv på,at vores lange kamp er ved at nå sin slutning (vi har prøvet i 7 år) - måske uden vores ønskebarn. 

Jeg tror,at følelser af tvivl er helt normalt,når man har kæmpet længe!

Krammer sødeste 

Sender styrke og kærlige tanker din vej, så du kan klare lidt endnu. Se os alt der skulle til og pludselig lykkedes det og så endda tvillinger. Håber i når i mål med en el. To små på armen..

ønskebørn74 skriver:

Krammer sødeste 

Sender styrke og kærlige tanker din vej, så du kan klare lidt endnu. Se os alt der skulle til og pludselig lykkedes det og så endda tvillinger. Håber i når i mål med en el. To små på armen..

Tak søde ❤️❤️

Lisbeth1985 skriver:

Den følelse kan jeg sagtens sætte mig ind i!

Min mand og jeg har været igennem et utal af IUI,IVF og ICSI,og mens vi venter på at starte IUI med donorsæd efter sommerferien,kommer jeg mere og mere i tvivl om,om jeg overhovedet har lyst til at få et barn....

For mig handler følelserne om to ting (tror jeg): 

1. Jeg er skide bange for at blive gravid igen (jeg fik sidste år to udskrabninger i hhv. uge 8 og uge 11,og jeg frygter at det samme sker igen)

2. Jeg forbereder mig selv på,at vores lange kamp er ved at nå sin slutning (vi har prøvet i 7 år) - måske uden vores ønskebarn. 

Jeg tror,at følelser af tvivl er helt normalt,når man har kæmpet længe!

Jeg er glad for jeg ikke er den eneste med de følelser. 

Jeg tror nemlig også det er fordi jeg er bange for at blive gravid igen. Især nu hvor det er gået galt flere gange. 

Jeg kan slet ikke genfinde lysten til behandling og jeg ved tiden er knap da mine æg er ved at være brugt op. 

Jeg tror måske også det der skræmmer mig er at jeg så småt har accepteret det. 

Det er underligt noget der har fyldt ALT i så mange år, pludselig virker så "ligegyldigt". 

Anonym skriver:

Jeg er glad for jeg ikke er den eneste med de følelser. 

Jeg tror nemlig også det er fordi jeg er bange for at blive gravid igen. Især nu hvor det er gået galt flere gange. 

Jeg kan slet ikke genfinde lysten til behandling og jeg ved tiden er knap da mine æg er ved at være brugt op. 

Jeg tror måske også det der skræmmer mig er at jeg så småt har accepteret det. 

Det er underligt noget der har fyldt ALT i så mange år, pludselig virker så "ligegyldigt". 

Du beskriver lige mine følelser! Hvor længe har i prøvet?

Lisbeth1985 skriver:

Du beskriver lige mine følelser! Hvor længe har i prøvet?

Jeg smed p-pillerne i 2009 og så har vi prøvet siden. Tiden går godt nok 

Anonym skriver:

Jeg smed p-pillerne i 2009 og så har vi prøvet siden. Tiden går godt nok 

Så har vi prøvet ca. lige længe - det er laaaaang tid!! Hvor gammel er du!

Lisbeth1985 skriver:

Så har vi prøvet ca. lige længe - det er laaaaang tid!! Hvor gammel er du!

Jeg er 28. Hva med dig? 

Det er nemlig lang tid, hvor tiden i behandling har fyldt rigtig meget. 

Jeg føler for første gang i flere år at jeg bare har lidt overskud fordi jeg har haft en lang pause fra behandling (og stadig har det). 

Jeg fylder 31,så desværre er min alder også snart grund til bekymring����