17 år og gravid!

Jeg tænker på barnet behov, det jo derfor min overvejelser ligger der. Jeg kunne aldrig finde på at tage et nyt liv til verdenen, hvis jeg ikke havde styr på det hele. Men jeg vil heller ikke fjerne et barns mulighed, for at få et fantastisk liv, hvis jeg kan give barnet det.

jeg føler lidt at du er i mod mig i denne sitation, og det kan jeg selvfølgelig godt forstådin bekymring, jeg er selv bekymret for barnet, hvis det hele ikke ender godt. 

Jeg er ikke imod dig som person, jeg er for barnets tarv. Og jeg synes, ud fra det du skriver her i tråden, at der er utroligt mange tungtvejende årsager til at vente med at få barn, og jeg har faktisk lidt svært ved at se noget, der taler for.

Jeg fik selv mit første barn, da jeg var 21. Jeg er utroligt glad for, at jeg på det tidspunkt havde klaret mig selv længe - Jeg flyttede hjemmefra, da jeg var 18. For jeg mærkede tydeligt, at det at jeg havde draget ansvar for mig selv i 3 år, og at min daværende kæreste og jeg havde boet sammen og kendt hinanden på den måde, man kun kan, når man alene i fællesskab skal få hverdagen til at køre rundt, det betød rigtig meget for min ansvarlighed i moderrollen.

Jeg var under uddannelse, og jeg er det stadig. Jeg er ikke modstander af at få barn under uddannelse, såfremt de øvrige rammer som personlige ressourcer, modenhed, økonomi, bopæl og generel stabilitet er i orden. Og trods dette var tilfældet hos min x og jeg, så kan jeg nogen gange godt ønske, at jeg havde taget min uddannelse først.

Jeg er færdiguddannet psykolog næste sommer, og det kan til tider ærgre mig, at jeg ikke havde mere tid til at fordybe mig i mit studie og min karriere. Selvfølgelig fortryder jeg ikke mine børn et sekund, men det var motherfucking (beklager ordvalget) hårdt at studere med små børn, og i mit tilfælde var det mig, der måtte tage ALLE sygedage, lægebesøg, you name it. Det skal du jo indstille dig på - Måske vil far ikke engagere sig.

I dit tilfælde er der så heller ikke styr på økonomi, bopæl, stabilitet - Og så er jeg i tvivl om modenhed. Det er ikke et personligt angreb, jeg skriver sådan, men det lyder på mig som om, at der har været nogle komplikationer i din opvækst, for ellers havde kommunen jo ikke været så meget inde over jeres familie, som du udtrykker. Og derfor synes jeg, at det må være endnu mere vigtigt at blive helt voksen og moden, mere velreflekteret over egen fortid og sig selv generelt, før moderrollen varetages. For når først man er der, så er det lige pludselig ekstra svært at passe på sig selv.

Anonym skriver:

Jeg tænker på barnet behov, det jo derfor min overvejelser ligger der. Jeg kunne aldrig finde på at tage et nyt liv til verdenen, hvis jeg ikke havde styr på det hele. Men jeg vil heller ikke fjerne et barns mulighed, for at få et fantastisk liv, hvis jeg kan give barnet det.

jeg føler lidt at du er i mod mig i denne sitation, og det kan jeg selvfølgelig godt forstådin bekymring, jeg er selv bekymret for barnet, hvis det hele ikke ender godt. 

Forstår det ikke.... Nej lige meget hvor meget jeg prøver så forstår jeg det ikke....... 

Man siger at hvis man er voksen nok til at have sex så er man også voksen nok til at tage det barn der evt kan komme ud af det... Her er jeg ikke enig... Jeg mener at hvis man dyrker sex så ved man at man kan blive gravid og så mener jeg også man må være så voksen at man evt kan vælge en abort hvis situationen ikke er optimal for barnet..... Og jo jeg ved hvad jeg snakker om... Jeg blev selv gravid som 18 årig.. Var lige flyttet hjemmefra, var på kontanthjælp og ingen uddannelse.... Jeg er også mod abort men jeg er bare mere mod at få barn når ens levevilkår bare ikke er optimale til at opfostre et barn! Det er  ikke kommunernes job at forsørge en på kontanthjælp fordi man vælger at få barn som 17 årig... Det er din opgave at sørge for at kommunen ikke skal forsørge dig og din familie..... Og det gør man jo bedst ved at få en uddannelse og derefter få børn..... Selvfølgelig er der heldigvis rigtig mange der klarer det at være mor og få en uddannelse og komme ud af kontanthjælps systemet.... Men der er også mange der desværre ikke gør.... Og uanset hvordan man vender og drejer det så blir det bare sværer når man sidder som ung mor...... Men håber da selvfølglig du er en af dem der klarer det 

Du vil sikkert blive en god og kærlig mor... Men synes bare nogengange man skal tænke lidt længere og sige okay.... Hvad kan jeg tilbyde mit barn?

men ja valget er jo dit og faderens.... Håber i træffer det rette valg....... For barnets skyld 

Anonym skriver:

Har du så fået en uddannelse nu? Og hvad med økonomien? Var det bare jeres SU? Eller fik i hjælp af kommunen? 

Jeg droppede ud af gymnasiet og begyndte at læse enkeltfag på HF allerede under min graviditet, året efter jeg havde født læste jeg enkeltfag over e-learning. Jeg har narkolepsi og derfor ikke mulighed for at studerer sindssygt mange timer om ugen, derfor er jeg stadig i gang (har dog arbejde 2-3 år og været på barsel under vejs).

Anthons far blev student da Anthon var 6 måneder og blev færdiguddannet sidste år.

Anonymor skriver:

Jeg må nok erklære mig enig. Men jeg tror simpelthen at det ofte skyldes en uvidenhed om, hvad det egentlig indebærer at have et barn. Den her romantiske far/mor/børn-forestilling hersker. Selvfølgelig kan ingen med sikkerhed vide, hvordan det er at have en baby, før de står i det, men jeg synes, at man bør sikre sig, at man kan give barnet de rammer, der er nødvendige, at man har en tilstrækkelig modenhed til rollen, og at man kan sikre barnets fremtid. Jeg synes, at det er ekstremt uhensigtsmæssigt at planlægge at få et barn, når man bor hjemme, har økonomiske problemer og endda også har nogle problemer med i rygsækken.

Og jeg vil sige især det at bo hjemme - Hvis man aldrig har boet selv, og dermed end ikke har erfaring med at måtte drage 100% omsorg for sig selv og tage ansvar for eget liv, økonomi og velbefindende, så synes jeg, at man mangler nogle helt væsentlige forudsætninger for at kunne varetage forældrerollen med alt hvad den indebærer.

Selvfølgelig er der tilfælde, hvor det ender godt. Men der er godt nok også mange eksempler på, at det kan ende rigtig skidt. Og i sådan et tilfælde som her, så synes jeg, at det må være det vigtigste at fokusere på barnets perspektiv. Mine røde advarselslamper lyser gevaldigt, når bekymringerne går på "Hvad vil min kæreste sige? Vil kommunen fjerne barnet?" og ikke på barnets behov.

Godt skrevet. Er enig her 

Fejl

Anonym skriver:

Hvordan fik i en lejlighed? Hvad med jeres økonomi? Og kommunen ved jeg, kommer til at være inde over mig, da de har været efter min familie hele livet. Men de kam godt se at det var tidsspilde og at der intet var at komme efter.

Hvordan startede du op på din uddannelse igen? Og hvad sagde din egne forældre?

 

- undskyld for de mange spørgsmål, men jeg har så meget jeg gerne vil have svar på, før jeg beslutter noget

Min mor har været under kommunen hele livet men ingen tvivle på mig jeg var dog 22 men hvorfor skulle de tvivle på dig pga af din mor der er da ingen grund til 

Min mor har været under kommunen hele livet men ingen tvivle på mig jeg var dog 22 men hvorfor skulle de tvivle på dig pga af din mor der er da ingen grund til 

Fordi hun bor hjemme hos sin mor, og barnet dermed vil have bopæl hos TS mor, og så er TS i øvrigt heller ikke myndig endnu.

Anonym skriver:

Hej, jeg fik 2 helt tydelige streger i morges og har selvfølgelig tænkt mig at tage til lægen senere. Men som

overskriften skriver, så er jeg 17 år og bliver først 18 næste år. Jeg har virkelig meget i mod aborter, så det er det sidste jeg har tænkt mig. Men jeg er bange for at hvis jeg vælger at beholde det her barn, så kommer kommunen og fjerner detJeg er bor hjemme hos min mor, med min kæreste på 18 som

er på uddannelseshjælp/kontanthjælp. 

Og så er jeg er også bekymret for min uddannelse? Hvornår skal jeg tage den? Vil min familie afvise mig, hvis jeg beholder det? Hvad vil min kæreste sige til det? 

Jeg har så mange spørgsmål, håber nogle unge mødre herinde, vil dele deres efaringer

 

Hej 

Sikke en svær situation at stå i, jeg er hverken for eller i mod om du skal få en abort, det er kun noget du og din kæreste kan tage stilling til, men i skal virkelig overveje fordele og ulemper ved at få et barn nu, her tænker jeg det at skulle undvære buture, hele tiden at skulle sætte babys behov foran jeres eget, der er nok også en del veninder og venner i vil glide væk fra, simpelthen fordi i har andre ting i skal efter i har fået barn, nætter hvor i ikke får sovet, fordi baby er syg, det store pres det er på et forhold at få et barn.....der er rigtig meget der skal overvejes, og der er selvfølgelig også positive ting ved at få et barn....

Hvis i tænker det er noget i kan/vil så skal i finde ud af hvordan i får styr på økonomien, boligsituation osv...der tænker jeg at det ville være en god idé at få et møde med kommunen og høre hvilke muligheder der er......

Så skal i også have fortalt det til jeres forældre, og høre om i har deres støtte, for den får i nok brug for....

Derefter synes jeg igen at i skal snakke om det og ud fra de informationer i har fået, finde ud af om i skal beholde barnet....

Jeg vil også lige sige at da jeg fik min datter var jeg 29, jeg havde været syg flere år og derfor var kommunen ind over. Jeg tænkte også i starten at det var de onde mennesker der ville tage mit barn, men det er simpelthen det bedste der kunne ske for mig, vi var på mor/barn hjem, og det gav mig så meget, derefter blev vi fulgt nogen mdr. Efter vi var kommet hjem, men de hjalp mig så meget jeg fik selvtillid i min rolle som mor, jeg fik styr på økonomien, jeg er nu efter 3 år erklæret rask, jeg har et normalt arbejde hvor jeg før fik pension, så at kommunen var over os gjorde at jeg kunne give min datter den bedste start på livet og det er jeg dybt taknemmelig for 

Men du har lige fået en positiv test og tankerne køre rundt, find ud af hvad jeres muligheder er og ta' beslutningen derfra er mit råd 

 herfra