Sociale medier

Aristocats skriver:

Jeg elsker sociale medier (mest af alt Instagram) til at kunne opsluge alt muligt lækkert hudpleje  Jeg synes, det er så fedt at man bare kan samles om en hobby på en platform. 

Dog er jeg egentligt samtidig træt af den "Instagram" kultur som mange er opslugte af - jeg ved godt det her lyder forkert, men nogen gange kan jeg ikke lade være med at sidde og grine lidt af folks Instagram, når jeg kender deres "rigtige" liv - det er slet ikke som de portrætterer det og der må jeg indrømme, at kunne sidde og se sammenligningen imellem Instagram og så virkelighed er en smule interessant, selvom det selvfølgelig er logik for burhøns at de fleste ikke poster tis på toilet brættet eller et virkelig dårlig selfie efter en lang dag. 

Jeg tror på at folk lever i nuet trods sociale medier, men der er desværre mange der bliver ført bag lyset, med troen på at mennesker rent faktisk lever som det ser ud til at de gør på Instagram for eksempel.... Ahem. Jeg ser piger helt ned i 12-13 års alderen der poster mojitos og meget opstillede billeder man normalt ville se på en "fin" voksen profil og jeg tænker bare; hold da op, det er helt vildt hvilken indflydelse og opfattelse folk får af den "rigtige" fremtoning og det "rigtige" liv. Der er så meget andet at tænke på som 13-årig end drinks og dyre tasker på Instagram og selvom det selvfølgelig er spændende og starten på et teenageliv og ting der skal udfordres, så kan det på en måde godt imponere mig hvad så unge formår at ligge op - formentlig inspireret af andre ældre mennesker, der ser ud til at have det rigtige og have det fedt. Selvfølgelig er det naturligt at se op til de store og de flotte, specielt i den alder, men at det alligevel går så langt kan godt overraske mig og sætte nogle tanker i gang. 

90 % af billeder på sociale medier er jo opstillede og redigeret med et filter eller to og selvom vi alle sammen også godt ved det et eller andet sted - inklusiv mig selv - så kan jeg da godt stadig bremse mig selv i at tænke nøj, hun/det/han/den er fandeme flot og perfekt, gid det var mig. Men samtidig ved jeg godt, hvilket slags liv jeg kunne portrættere, hvis jeg postede en lille procentdel af de ting jeg laver og de ting jeg ejer - som slet ikke ville leve op til virkeligheden i mit liv! Men det kunne sagtens lade sig gøre og det tror jeg det kunne for de fleste mennesker, hvilket det hele jo egentligt er et eksempel på. Jo, selvfølgelig er der nogle mennesker der har de fede ting og reelt set lever fint, men alligevel er de mennesker vi fleste af os er inde på jo ikke jetsettere, men helt almindelige mennesker med en mere eller mindre gennemsnitlig indkomst, som formår at vise sig fra de rigtige sider - hvilket man også skal have lov til! Men samtidig synes jeg også der er grænser på sin vis, i forhold til hvor meget man skal lave om på Instagram og facebook liv kontra det virkelige liv, når Royal Copenhagen sættet nok ikke altid er ude når det er tid til familie måltid med små børn 

Mulighederne for deling af herligheder og hobbyer er fantastisk (og gudskelov kan samling af Royal Copenhagen også være en hobby), men ærligt? Jeg bliver lidt træt og forundret af det samme, opstillede liv der tegner sig fra profil til profil. Ja, hvis tingene rent faktisk var som de var på sociale medier, så levede 80 % af os jo i den samme luksus og helt samme, perfekte og polerede liv! Og om det er rigtigt når man først kommer ud og ser sig omkring, så kan man vist godt skrive under på, at det ikke er lige så. 

Jeg søger automatisk meget hurtigt væk fra de perfekte profiler med fuldstændige perfekte billeder - perfekte børn i perfekt mærketøj - der spiser af dyrt designer stil og hjemmet er kirurgisk rent og kun med dyre designer ting.

Det er for mig SÅ langt væk fra de flestes virkelighed og giver mig ærlig talt en lille smule kvalme. 

Jeg vil 100 gange hellere følge "med" i profiler, hvis barn sidder med spaghetti smurt ud i hovedet eller et billede af benene smidt op på bordet en fredag aften, på trods af der er lidt vasketøj eller legetøj i baggrunden på gulvet. Dét er mig og dét er virkeligheden i min verden. 

Det andet må simpelthen være iscenesættelse for iscenesættelsens skyld..

Loa skriver:

Jeg søger automatisk meget hurtigt væk fra de perfekte profiler med fuldstændige perfekte billeder - perfekte børn i perfekt mærketøj - der spiser af dyrt designer stil og hjemmet er kirurgisk rent og kun med dyre designer ting.

Det er for mig SÅ langt væk fra de flestes virkelighed og giver mig ærlig talt en lille smule kvalme. 

Jeg vil 100 gange hellere følge "med" i profiler, hvis barn sidder med spaghetti smurt ud i hovedet eller et billede af benene smidt op på bordet en fredag aften, på trods af der er lidt vasketøj eller legetøj i baggrunden på gulvet. Dét er mig og dét er virkeligheden i min verden. 

Det andet må simpelthen være iscenesættelse for iscenesættelsens skyld..

Har det på samme måde.. Jeg søger automatisk væk fra dem... 

Af en eller anden grund hader jeg også når folk bruger filtre kan meget bedre lide, at se det rigtige billede... 

Der er også mange der bruger en app, som lige gør ens hud pæn osv, problemet er at mange overdriver, og det bliver meget tydeligt at appen er blevet brugt..

Jeg forstår godt, man gerne vil være pæn på et billede.. Det vil jeg også gerne... Men synes også der er en grænse! Men det bestemmer folk jo helt selv. Scroller bare videre.. 

De sociale medier er jo en iscenesættelse platform, og så er der bare forskel på hvor meget folk går op i det... 

Jeg deler primært billeder på Instagram for at dele lidt nogle sjove, gode eller dejlige stunder med min familie og venner.. 

Jeg tror såmænd ikke de sociale medier er det der gør man ikke lever i nuet, de kan vær n dejlig hjælp til ikke at leve i nuet, men de er ikke alen grunden. 

Jeg kender mange der også før de sociale medier ikke levede i nuet. Jeg kan huske den selv samme debat da alle gik med det store videokamera og optog hele deres ferie eller da jeg i tidernes morgen skulle konfirmeres og der blev henstillet til man ikke fotograferede i kirken for man skulle opleve nuet. Så den oplevelse af at forevigelsen stjæler nu og her oplevelsen var der også før de sociale medier endda gør internettet. 

At fange nuet og beholde det til fremtiden er jo en kontrol på en måde en frygt for at glemme. Det er af det en af de ting jeg frygter at miste, mine billeder. Jo minderne består uden billederne men billederne gør dem så virkelige, så nærværende. Og om jeg tager dem og gemmer dem på telefonen, eller fremkalder dem til et album og viser dem frem eller jeg smider dem på er socialt medie og viser dem frem er vel hip som hap. Før de sociale medier, ja før de digitale billeder, så så man jo enten album eller lysbilleder hjemme hos folk, det var så ofte fra særlige lejligheder da papir billeder var dyre og man ikke bare skød lille Lasse i bad, men det var jo det samme man viste en flig af sit liv og den flig var da den pæneste flig af livet og ikke den flig hvor man sad med for stor mave, midt i rodet og var uvenner. Man viste så også sjældent hverdag, hverdags mad osv fordi papirbilleder kostede en del. Men jeg ser ikke den store forskel fra tidligere ud over billederne og historierne om billederne eksproprierea hurtigere og st man tager flere billeder fordi de digitale billeder er gratis. Men selvsagt,er det lige før jeg skriver, er det en sminket virkelighed eller rettere den reelle virkelighed bare uden hele den del der ikke er smuk. 

Ja jeg kan også grine lidt når jeg ser det ene redigerede billede efter hinanden, og når jeg lige når at få dårlig samvittighed over den perfekte mor der igen i denne weekend bagte boller med børnene i der perfekte og helt rene køkken, samt lavede hjemmelavet modelervoks, gik en lang tur i skoven, lavede gennemført sund mad fra bunden og alle ungerne smilede hele tiden, men så er det jeg husker den mor ikke tog billeder da de slog hinanden, tog ikke billeder af det værelse hvor alt rodet var, ikke tog billeder af da hun lå og sov på sofaen kl 9 og snorkede og så knapt så perfekt ud - selvfølgelig gjorde hun ikke der for man lufter ikke sit beskidte undertøj i offentligheden. Jeg vil langt hellere have den sminkede virkelighed hvor jeg som den kritiske tilskuer kan forholde mig reelt til det, end jeg vil have dem der skriver stolpe op og stolpe ned om hvem de nu er uvenner med, kæresten der råbte, barnet der skreg hele formiddagen og og og og

Loa skriver:

Jeg søger automatisk meget hurtigt væk fra de perfekte profiler med fuldstændige perfekte billeder - perfekte børn i perfekt mærketøj - der spiser af dyrt designer stil og hjemmet er kirurgisk rent og kun med dyre designer ting.

Det er for mig SÅ langt væk fra de flestes virkelighed og giver mig ærlig talt en lille smule kvalme. 

Jeg vil 100 gange hellere følge "med" i profiler, hvis barn sidder med spaghetti smurt ud i hovedet eller et billede af benene smidt op på bordet en fredag aften, på trods af der er lidt vasketøj eller legetøj i baggrunden på gulvet. Dét er mig og dét er virkeligheden i min verden. 

Det andet må simpelthen være iscenesættelse for iscenesættelsens skyld..

Men det du gerne vil se, kan jo også være iscenesat?  Jeg har faktisk iscenesat lige præcis den med spaghetti kødsovs, når børnene har været i mad over det hele alderen. Men ikke til sociale medier, men til fotoalbummet. 

Man kan vel også iscenesætte at det perfekte liv er "at være uperfekt" 

Hvis man ligger billeder op af sine børn, så tager man vel også det gode billede?  Altså lille Anna kunne jo blive ked af, at man lige tog det, hvor hun skærer en sjov grimasse eller dellerne er fremme?  Eller skal man koste hvad det vil, statuerer et eksempel også på bekostning af sine børn? 

SofiaMik skriver:

Men det du gerne vil se, kan jo også være iscenesat?  Jeg har faktisk iscenesat lige præcis den med spaghetti kødsovs, når børnene har været i mad over det hele alderen. Men ikke til sociale medier, men til fotoalbummet. 

Man kan vel også iscenesætte at det perfekte liv er "at være uperfekt" 

Det var/er så umiddelbart ikke min første indskydelse at det var iscenesat. Men hvis det er, vil jeg stadig hellere se det end det overdrevne perfekte....

mor:) skriver:

Da jeg hverken har Facebook, Twitter eller andet kan jeg ikke udtale mig om tendensen du ser. Jeg tager billeder for at forevige øjeblikket 

Godt for dig.

Patriark skriver:

Godt for dig.

Ja

SofiaMik skriver:

Hvis man ligger billeder op af sine børn, så tager man vel også det gode billede?  Altså lille Anna kunne jo blive ked af, at man lige tog det, hvor hun skærer en sjov grimasse eller dellerne er fremme?  Eller skal man koste hvad det vil, statuerer et eksempel også på bekostning af sine børn? 

Man bør IKKE ligge billeder op af sine børn for det 1. Det er ikke deres venner der ser dem, ( for man må ikke være på fb. Før man er 13 tror jeg nok) og for det 2. Så er det jo ikke dem man er venner med med vil se... Så send dem dog i en mail eller pr. Brev hvis man er til papir (jeg er selv træt af at se andres børn som jeg aldrig har mødt for venner i virkeligheden bliver vi nok aldrig )

dk_skg skriver:

Man bør IKKE ligge billeder op af sine børn for det 1. Det er ikke deres venner der ser dem, ( for man må ikke være på fb. Før man er 13 tror jeg nok) og for det 2. Så er det jo ikke dem man er venner med med vil se... Så send dem dog i en mail eller pr. Brev hvis man er til papir (jeg er selv træt af at se andres børn som jeg aldrig har mødt for venner i virkeligheden bliver vi nok aldrig )

Hvis du er træt af at se på folks børn, så kan du gøre, så du ikke ser opslag? Svære er det altså heller ikke Folk bestemmer da selv om, hvad de vil lægge op, så kan man scrolle videre eller gøre det nævnte...

Folk lægger også en masse ting op, som jeg ikke gider se, men scroller bare videre