Sociale medier

Er jeg den eneste, der synes, at brugen af sociale medier har taget overhånd?

Jeg synes efterhånden, at alt handler om at tage et godt billede til at ligge på de sociale medier for at få så mange likes som muligt.

Hvad skete der med at leve i øjeblikket? Hvorfor har folk fået så stort et behov for at få bekræftelse af andre? Jeg synes sgu, at det er sørgeligt 

Da jeg hverken har Facebook, Twitter eller andet kan jeg ikke udtale mig om tendensen du ser. Jeg tager billeder for at forevige øjeblikket 

karivinc skriver:

Er jeg den eneste, der synes, at brugen af sociale medier har taget overhånd?

Jeg synes efterhånden, at alt handler om at tage et godt billede til at ligge på de sociale medier for at få så mange likes som muligt.

Hvad skete der med at leve i øjeblikket? Hvorfor har folk fået så stort et behov for at få bekræftelse af andre? Jeg synes sgu, at det er sørgeligt 

Jeg er måske en af dem du snakker om , da jeg ofte lige tager 2-3 minutter til at tage et billede af morgenmaden inden vi spiser. Af og til endda mens vi spiser, for at lægge det på instagram. Jeg synes egentlig det er sjovt, og elsker at gøre lidt mere ud af maden så det ser pænt ud. Men derfor synes jeg nu alligevel at jeg lever i nuet. Når billedet er taget bliver telefonen gemt væk, og først taget frem igen når min datter alligevel stikker af fra bordet for at lege

Min pointe er at selvom man tager billeder for at lægge dem på de sociale medier, så kan man sagtens leve i øjeblikket og nyde det i fulde drag  

MummiT skriver:

Jeg er måske en af dem du snakker om , da jeg ofte lige tager 2-3 minutter til at tage et billede af morgenmaden inden vi spiser. Af og til endda mens vi spiser, for at lægge det på instagram. Jeg synes egentlig det er sjovt, og elsker at gøre lidt mere ud af maden så det ser pænt ud. Men derfor synes jeg nu alligevel at jeg lever i nuet. Når billedet er taget bliver telefonen gemt væk, og først taget frem igen når min datter alligevel stikker af fra bordet for at lege

Min pointe er at selvom man tager billeder for at lægge dem på de sociale medier, så kan man sagtens leve i øjeblikket og nyde det i fulde drag  

Enig. 

Jeg får også enorm meget inspiration af andre, især på IG. 

Jeg elsker sociale medier (mest af alt Instagram) til at kunne opsluge alt muligt lækkert hudpleje  Jeg synes, det er så fedt at man bare kan samles om en hobby på en platform. 

Dog er jeg egentligt samtidig træt af den "Instagram" kultur som mange er opslugte af - jeg ved godt det her lyder forkert, men nogen gange kan jeg ikke lade være med at sidde og grine lidt af folks Instagram, når jeg kender deres "rigtige" liv - det er slet ikke som de portrætterer det og der må jeg indrømme, at kunne sidde og se sammenligningen imellem Instagram og så virkelighed er en smule interessant, selvom det selvfølgelig er logik for burhøns at de fleste ikke poster tis på toilet brættet eller et virkelig dårlig selfie efter en lang dag. 

Jeg tror på at folk lever i nuet trods sociale medier, men der er desværre mange der bliver ført bag lyset, med troen på at mennesker rent faktisk lever som det ser ud til at de gør på Instagram for eksempel.... Ahem. Jeg ser piger helt ned i 12-13 års alderen der poster mojitos og meget opstillede billeder man normalt ville se på en "fin" voksen profil og jeg tænker bare; hold da op, det er helt vildt hvilken indflydelse og opfattelse folk får af den "rigtige" fremtoning og det "rigtige" liv. Der er så meget andet at tænke på som 13-årig end drinks og dyre tasker på Instagram og selvom det selvfølgelig er spændende og starten på et teenageliv og ting der skal udfordres, så kan det på en måde godt imponere mig hvad så unge formår at ligge op - formentlig inspireret af andre ældre mennesker, der ser ud til at have det rigtige og have det fedt. Selvfølgelig er det naturligt at se op til de store og de flotte, specielt i den alder, men at det alligevel går så langt kan godt overraske mig og sætte nogle tanker i gang. 

90 % af billeder på sociale medier er jo opstillede og redigeret med et filter eller to og selvom vi alle sammen også godt ved det et eller andet sted - inklusiv mig selv - så kan jeg da godt stadig bremse mig selv i at tænke nøj, hun/det/han/den er fandeme flot og perfekt, gid det var mig. Men samtidig ved jeg godt, hvilket slags liv jeg kunne portrættere, hvis jeg postede en lille procentdel af de ting jeg laver og de ting jeg ejer - som slet ikke ville leve op til virkeligheden i mit liv! Men det kunne sagtens lade sig gøre og det tror jeg det kunne for de fleste mennesker, hvilket det hele jo egentligt er et eksempel på. Jo, selvfølgelig er der nogle mennesker der har de fede ting og reelt set lever fint, men alligevel er de mennesker vi fleste af os er inde på jo ikke jetsettere, men helt almindelige mennesker med en mere eller mindre gennemsnitlig indkomst, som formår at vise sig fra de rigtige sider - hvilket man også skal have lov til! Men samtidig synes jeg også der er grænser på sin vis, i forhold til hvor meget man skal lave om på Instagram og facebook liv kontra det virkelige liv, når Royal Copenhagen sættet nok ikke altid er ude når det er tid til familie måltid med små børn 

Mulighederne for deling af herligheder og hobbyer er fantastisk (og gudskelov kan samling af Royal Copenhagen også være en hobby), men ærligt? Jeg bliver lidt træt og forundret af det samme, opstillede liv der tegner sig fra profil til profil. Ja, hvis tingene rent faktisk var som de var på sociale medier, så levede 80 % af os jo i den samme luksus og helt samme, perfekte og polerede liv! Og om det er rigtigt når man først kommer ud og ser sig omkring, så kan man vist godt skrive under på, at det ikke er lige så. 

Jeg tager selv billeder for at forevige øjeblikke som fx til fødselsdage eller til jul, men jeg forstår mig simpelthen ikke på dem, der tager billeder for at dele dem på sociale medier og få likes. Hvad præcis får man ud af det?

Når man stopper hvad end man er i gang med for at tage et billede, synes jeg ikke, at man lever i øjeblikket. Det er bare min mening.

Jeg er måske en af dem du snakker om , da jeg ofte lige tager 2-3 minutter til at tage et billede af morgenmaden inden vi spiser. Af og til endda mens vi spiser, for at lægge det på instagram. Jeg synes egentlig det er sjovt, og elsker at gøre lidt mere ud af maden så det ser pænt ud. Men derfor synes jeg nu alligevel at jeg lever i nuet. Når billedet er taget bliver telefonen gemt væk, og først taget frem igen når min datter alligevel stikker af fra bordet for at lege

Min pointe er at selvom man tager billeder for at lægge dem på de sociale medier, så kan man sagtens leve i øjeblikket og nyde det i fulde drag  

Jeg forstår mig personligt slet ikke på det der med at dele billeder af sin mad. Er det for at få likes?

Hvis man selv er tilfreds med anretningen, hvorfor betyder det så noget, at andre "godkender" det?

Det er ikke fordi, at jeg er fuldstændig imod sociale medier. De er gode på visse punkter som fx når en vigtig nyhed skal spredes hurtigt.

Men det der med at dele billeder af sig selv på Instagram for at fremstille sit liv på en bestemt måde eller skrive et indlæg på Facebook om en god gerning man har gjort for at fremstå som et godt menneske, er bare så genneskueligt falsk i mine øjne.

karivinc skriver:

Jeg forstår mig personligt slet ikke på det der med at dele billeder af sin mad. Er det for at få likes?

Hvis man selv er tilfreds med anretningen, hvorfor betyder det så noget, at andre "godkender" det?

Det er ikke fordi andre skal godkende det. Det er overhovedet ikke for at finde anerkendelse eller accept. 

Jeg finder rigtig meget inspiration i at kigge på andre instagram profiler med lækker og sund mad. Og finder motivation i forhold til mit vægttab ved at lægge billeder op af min egen mad, som måske (håber jeg da) kan give andre lidt inspiration og motivation.

Det kan næsten sammenlignes med at kigge en masse kogebøger igennem, og gøre egne kreationer tilgængelig for andre. 

Jeg tager ofte billeder, men det er som andre skriver, for at forevige øjeblikket. Jeg stopper aldrig mine børn i det de gør, men "fanger" dem i øjeblikket. 

Og ja, jeg lægger også nogle af de øjeblikke på facebook, eller instagram. Men det er ikke for at få likes. Men for at dele min glæde. Fx har jeg meget familie i udlandet eller jylland, som jeg ikke ser tit. De nyder at kunne følge med. Så jeg nyder bare at der er et godt platfor til at dele mine minder på.

Jeg er ret ligeglad med om der kommer likes på. Det går jeg ærlig talt ikke så meget op i. 

Jeg elsker selv at se andres "øjeblikke" og følge med på sidelinjen på dem der bor langt væk, eller som jeg af andre grunde ikke ser så tit  

Jeg forsøger ikke at opstille noget, og jeg redigerer ikke mine billeder. Eller jo, jeg kan finde på at gøre dem lysere/mørkere. Men det er mere for at tydeliggøre. Ikke for at fjerne en bums  Jeg er så også en af dem der kan dele et virkeligt grimt billede af mig selv