Er så knust

Jeg kan ikke se nogen grund til at hakke ned på dig her og samtidig med kalde dig barnlig.. 

Rent ud sagt... ....

Det er klart du blir ked af det, men samtidig med kan du osse lave sjov med det ved at sige det til drengen og give ham et drille-prik på maven. 

Dette kunne jeg osse ha fundet på.. Og så ik mere i det. 

Chokoladen er væk.. Næste gang ligge det op i en højde hvor et barn ikke kan få fat i det. 

Hvor jeg derimod ville blive gal og meget ked af det, er hvis nogle kalder det hysteri og snakkede nedladende ned til mig! 

Ordkløveri ser man desværre over alt, og i dit tilfælde er der nogle der har misforstået dig. 

Op med humøret...  

Jeg kan sagens forestille mig det med at du i sjov / kærlig ment  har givet drengen bløde prik på maven, ligesåvel som du kunne have nusset ham på armen eller have haft givet ham et kærligt kram, mens du har fortalt ham, at det var hendes chokolade han fik spist  jeg ser overhovedet INTET forkert i det du har gjort, tværtimod, så ser jeg det forkert, at forældrene til ham ikke har fortalt deres søn, at man altså ikke tager andres ting. 

Og så er det ligemeget om barnet er halvandet, to, tre eller hvor mange år det er, så er det ren opdragelse, at man lærer sine børn, at sådan Gør man ikke. 

Hvis han havde Været min søn, og havde taget noget fra et andet barn, så havde jeg da bestemt på en stille og roligt måde fortalt ham, at den handling ikke var særlig sødt gjort, JEG skal lære mit barn tingene, om hvad der er rigtigt og forkert.

Så igen, du er ikke hysterisk, her syntes jeg det er drengenes forældre der opdager forkert hvis de ikke fortæller ham at sådan noget ikke er okey.

Ligesåvel som hvis et barn på to år fx tager sin mors læbestift og knækker, så er jeg os meget sikker på at moderen ville blive lidt dame sur på sit barn. 

Altså hvis det er foregået alla med sjov stemme og et lille prik i maven og et kæmpe smil - og man uden tvivl kunne høre det var en sjov bemærkning så kan jeg ikke se problemet. 

Hvis derimod det har været tydeligt du har ked af det på din datters vegne, ja så er det en anden historie. Egentlig tror jeg slet ikke jeg forstår hvorfor du var ked af det på hendes vegne, tænker vi taler om en lille pakke Smarties, sådan en lille blå en og ikke en betydelig gave som skal gemmes resten af livet. 

Synes egentlig begge sider overreagerer og det over noget så ligegyldigt som en pakke Smarties og 2 årige der har glemt det efter 2 minutter. Kan ikke lade være med at tænke om der er mere bag det?

Er hele dette drama startet over en slikpose? Så skal I voksne måske prøve at gå forrest i forhold til at vise jeres børn hvordan man håndterer sine følelser omkring dagligdagens småting. De kan umuligt være en scenarie der skal involvere 3-4 voksne mennesker, at en lille dreng har spist nogle chokoladepastiller.

Kom nu - det lyder som den skørreste overreaktion fra jer alle sammen. Og selvfølgelig har du ikke med vilje prikket din nevø for hårdt i maven. Lad nu de små ting fare, ellers bliver livet sgu en anstrengende omgang...

Ment kærligt: er du gravid? Det lyder TOTALT som løbske hormoner - har aldrig hørt om voksne, der går så meget op i så lille en ting. Enten tillykke med spiren i maven ELLER "gro et par"... Verden bliver et hårdt sted, hvis man vælter så meget over en pakke chokolade, som datteren ikke engang vidste eksisterede. 

Bshizzle skriver:

Jeg kan ikke se nogen grund til at hakke ned på dig her og samtidig med kalde dig barnlig.. 

Rent ud sagt... ....

Det er klart du blir ked af det, men samtidig med kan du osse lave sjov med det ved at sige det til drengen og give ham et drille-prik på maven. 

Dette kunne jeg osse ha fundet på.. Og så ik mere i det. 

Chokoladen er væk.. Næste gang ligge det op i en højde hvor et barn ikke kan få fat i det. 

Hvor jeg derimod ville blive gal og meget ked af det, er hvis nogle kalder det hysteri og snakkede nedladende ned til mig! 

Ordkløveri ser man desværre over alt, og i dit tilfælde er der nogle der har misforstået dig. 

Op med humøret...  

Hvorfor er det klart hun bliver ked, altså ligefrem ked? Det er en pakke Smarties... og en 2 årig... Jeg forstår det ikke?

Ts, shit happens, Smarties comes and goes... Men din mands adfærd overfor din datter lyder altså ikke ok! Børn, uanset alder, skal ikke råbes og skriges ind i hovedet, det er psykisk vold. 

Bebsen skriver:

Hvorfor er det klart hun bliver ked, altså ligefrem ked? Det er en pakke Smarties... og en 2 årig... Jeg forstår det ikke?

Ts, shit happens, Smarties comes and goes... Men din mands adfærd overfor din datter lyder altså ikke ok! Børn, uanset alder, skal ikke råbes og skriges ind i hovedet, det er psykisk vold. 

Det er da klart hun bliver ked af det hvis familien kalder det for hykleri 

Jeg ville bestemt osse ha været ked af det på min drengs vegne, hvis jeg oplevede det samme!! 

Da ik noget der sårer en mere end at se ens barn ked af det!. 

De damer, selvom han kun er 2 år, så forstår han da meget? En 2 årig ved da godt, at det her er mit og det her dit. Ovenikøbet har han taget chokoladen op af en taske som han skulle lyne op. Her ville jeg også forvente, at forældrene havde været på banen. 

Et kærligt prik fulgt af et det var ikke din chokolade, kunne jeg også finde på, hvis forældrene var totalt passive. Mon ikke de blev sure, fordi der var nogen der opdragede deres barn foran dem. Og ts blev sur/ked fordi hendes mand ikke bakker hende op.

Nå det er sagt, synes jeg også de voksne overdramatiserer situationen.

Jeg tænker, at den her situation er blevet kørt op til noget stort, som det egentligt ikke er.

Derefter tænker jeg om dit prik kan have virket anderledes end du selv opfatter? Og det er derfor din mand siger det til dig?

Det er rigtigt ærgerligt at din datters smarties bliver taget, og jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det... Dog vil jeg tænke at nogle gange gør børn nogle uhensigtsmæssige ting, og så må man påpege det (ligesom du har gjort) og så er det det. Det er jo "bare" en smarties. 

Altså som jeg forstår det, så synes jeg slet ikke at du overreagere men der imod at det er din mand og sviger der gør det...

Som jeg forstår det du skriver så havde du lagt den her pose med smartis i din datters pusletaske ved lynlåsen og (lukket tasken?), den 2 årige dreng har så gået hen i din datters pusletaske og taget de her smartis og er igang med at spise dem da du opdager det og smilende siger til ham at det altså er din datters smartis han sider og spiser, mens du kontakter ham med bløde prik/duppe på maven og drengen rent faktisk smiler til dig af det, Og at det er din mand og ikke dig der bringer emnet op dagen efter.

Ja han er kun 2 men selv i den alder kan de altså sagtens lære hvad der er dit og mit, samt at man ikke går i andres tasker vis de ikke lære det fra start hvornår vil i så lære dem det? Børn kan, ser og forstår mere ind man lige tror ned i en meget ung alder.