Er så knust

Hej alle 

jeg lå ved siden af min mand i sengen og græd. Men nu tog jeg min dyne og kommet i stuen og mine tårer triller på mine kinder. 

Historien går ud på at, vi var alle til min svogers fødselsdag her i lørdags. Svigermor havde en pose hver med 2 små Smarties pakker i hver til de yngste ( vores datter og min svogers søn som er halvandet månede ældre end vores datter. 

Til eftermiddags kaffe fik de hver sin pose. Og vi gav vores datter den ene pakke Smarties og tænkte at den anden kan hun få i bilen på vej hjem. Men fortiden irriterer min datter hendes øre og har svært ved at koncentrer sig ved aftensmaden. Så da aftensmaden kom begyndte hun at være urolig efter hun har spist lidt. Så min mand sagde lad os give hende den nu i stedet for. Jeg ledte der hvor jeg har lagt den men fandt så ud af derefter at deres yngste søn som er halvandet månede ældre end vores datter har taget den og åd den. 

Jeg synes det var træls og var ked af på min datters vegne. Men da vi var i lægeværelset og drengen kom til mig sagde jeg med bredt smil og sjov i min stemme at det var altså min datters som han åd og gav ham to bløde prik på hans mave og drengen smilte. Men min svigerinde sagde at hvad kan man ellers forvente af en 2 årig mens min svigermor og MIN MAND sagde nej nej. Jeg tog mig ikke af det og sagde bare til hende at det har jeg aldrig sagt men jeg bliv ked for min datters vegne og hun sagde nej men behøver ikke det hysteri. Hvordan kan hun kalde det forhysteri når jeg bare sagde at jeg er ked af på min datters vegne???? 

Når men vi kom hjem og her idag gik vi en tur mig og min mand og vores datter og emnet dukket op igen. Hvorpå min mand siger nøjagtig som min svigerinde sagde at hvad havde jeg tænkt at forvente fra en 2 årig. 

HELT ÆRLIG HVOR FOR DE DE ORD FRA NÅR JEG ALDRIG IKKE EN GANG TÆNKT PÅ DET SÅDAN??? 

Også derefter siger han at drengen var ved at vælde af de brik jeg gav ham på maven. 

SERØST JEG TROEDE IKKE MINE EGNE ØRE AT MIN MAND SAGDE DET. 

FATTER IKKKE AT HAN BRYD HELT UD OVER BITTE BLØDE PRIK PÅ HANS NEVØS MAVE OG FÅET DET TIL AT LYDE SOM OM JEG SLOG DRENGEN IHJEL. Når han FUCING TIT STÅ OG RÅBER OG HÆVER STEMMEN OVER VORES DATTTER OVER DET MINDSTE HUN GØR.?????? 

Jeg er så knust såret og ikk mindst dårlig samvittighed over de gange jeg hævede stemmen over min egen DATTTER . Føler mig som den dårligste mor og er så indebrandt på hamJA SORRY MINE ORD MEN HVEM POKKER ER HANS BARN AF DE TO VAAARRR????? 

Fortæl mig ærligt de damer 

ER DER NOGET GALT MED MIG????

Jeg har meget svært ved at tyde hvad du skriver, men hvorfor gav du ham prik i maven? - Hvorfor fortalte du ham ikke bare at det ikke var hans og han ikke skulle spise dem?

- Men ja, jeg holder altså med din mand, han er kun 2 år og forstår ikke forskellen på dit og mit, så derfor burgte man jo bare forklare ham det, istedet for at trykke ham på maven

Anonym skriver:

Hej alle 

jeg lå ved siden af min mand i sengen og græd. Men nu tog jeg min dyne og kommet i stuen og mine tårer triller på mine kinder. 

Historien går ud på at, vi var alle til min svogers fødselsdag her i lørdags. Svigermor havde en pose hver med 2 små Smarties pakker i hver til de yngste ( vores datter og min svogers søn som er halvandet månede ældre end vores datter. 

Til eftermiddags kaffe fik de hver sin pose. Og vi gav vores datter den ene pakke Smarties og tænkte at den anden kan hun få i bilen på vej hjem. Men fortiden irriterer min datter hendes øre og har svært ved at koncentrer sig ved aftensmaden. Så da aftensmaden kom begyndte hun at være urolig efter hun har spist lidt. Så min mand sagde lad os give hende den nu i stedet for. Jeg ledte der hvor jeg har lagt den men fandt så ud af derefter at deres yngste søn som er halvandet månede ældre end vores datter har taget den og åd den. 

Jeg synes det var træls og var ked af på min datters vegne. Men da vi var i lægeværelset og drengen kom til mig sagde jeg med bredt smil og sjov i min stemme at det var altså min datters som han åd og gav ham to bløde prik på hans mave og drengen smilte. Men min svigerinde sagde at hvad kan man ellers forvente af en 2 årig mens min svigermor og MIN MAND sagde nej nej. Jeg tog mig ikke af det og sagde bare til hende at det har jeg aldrig sagt men jeg bliv ked for min datters vegne og hun sagde nej men behøver ikke det hysteri. Hvordan kan hun kalde det forhysteri når jeg bare sagde at jeg er ked af på min datters vegne???? 

Når men vi kom hjem og her idag gik vi en tur mig og min mand og vores datter og emnet dukket op igen. Hvorpå min mand siger nøjagtig som min svigerinde sagde at hvad havde jeg tænkt at forvente fra en 2 årig. 

HELT ÆRLIG HVOR FOR DE DE ORD FRA NÅR JEG ALDRIG IKKE EN GANG TÆNKT PÅ DET SÅDAN??? 

Også derefter siger han at drengen var ved at vælde af de brik jeg gav ham på maven. 

SERØST JEG TROEDE IKKE MINE EGNE ØRE AT MIN MAND SAGDE DET. 

 

FATTER IKKKE AT HAN BRYD HELT UD OVER BITTE BLØDE PRIK PÅ HANS NEVØS MAVE OG FÅET DET TIL AT LYDE SOM OM JEG SLOG DRENGEN IHJEL. Når han FUCING TIT STÅ OG RÅBER OG HÆVER STEMMEN OVER VORES DATTTER OVER DET MINDSTE HUN GØR.?????? 

Jeg er så knust såret og ikk mindst dårlig samvittighed over de gange jeg hævede stemmen over min egen DATTTER . Føler mig som den dårligste mor og er så indebrandt på hamJA SORRY MINE ORD MEN HVEM POKKER ER HANS BARN AF DE TO VAAARRR????? 

Fortæl mig ærligt de damer 

ER DER NOGET GALT MED MIG????

 

 

Hvorfor havde I ikke lagt pakken I en taske eller noget?? Hvis den ligger fremme, kan I ikke forvente at den ikke bliver spist, naar der er smaa boern..
Ja, det er surt, men synes maaske det er lidt voldsomt at snakke saa meget om en lille pakke.
Naeste gang laegger du den vaek, saa er der ikke noget I det. Din datter ved ikke at den er forsvundet, det er dig. I kunne have givet hende noget andet.

Og ja, selvom at du prikke stille, kan han godt have vaeret ved at vaelte. Din mand siger jo ikke at du naermest slog ham I hjel, men at du naesten fik ham til at vaelte. Forstaar slet ikke hvorfor du prikkede ham eller fortalte ham det? Han er to, han forstaar det ikke.

Soonmom skriver:

Jeg har meget svært ved at tyde hvad du skriver, men hvorfor gav du ham prik i maven? - Hvorfor fortalte du ham ikke bare at det ikke var hans og han ikke skulle spise dem?

- Men ja, jeg holder altså med din mand, han er kun 2 år og forstår ikke forskellen på dit og mit, så derfor burgte man jo bare forklare ham det, istedet for at trykke ham på maven

Jeg trykket ikke jeg gav ham bare et lille prik ligesom når man laver sjov. Og sjovt nok at han skal ha ret i at han kun er 2 år men når det gælder hans egen datter så må han råbe og værste af hende er det det du vil mene Iorden?? Og hun er endda mindre end drengen der

Vi er vel netop oftest mere forsigtige over for andre børn end vores egne, fordi vores egne børn er trygge ved os. Det er altid værre at blive irettesat af en anden voksen end af far og mor. Derfor synes jeg ikke, det giver mening at stille det op, som om din mand bedre kan lide nevøen end sin datter. Oven i det, så er det vist meget almindeligt, at man er opmærksom på, om ens partner er hård over for andre børn, fordi vi så let kommer til at overreagere, når vores små pus bliver udsat for det mindste fra andre unger. 

Jeg aner ikke, om din reaktion var for voldsom eller ej. Men hvis du ofte oplever din mand være hård og streng over for jeres datter, så er det da fuldstændigt ligegyldigt, hvad der skete til fødselsdagen - så er det da din mands generelle opførsel, du skal reagere på. 

TNBC skriver:

Hvorfor havde I ikke lagt pakken I en taske eller noget?? Hvis den ligger fremme, kan I ikke forvente at den ikke bliver spist, naar der er smaa boern..
Ja, det er surt, men synes maaske det er lidt voldsomt at snakke saa meget om en lille pakke.
Naeste gang laegger du den vaek, saa er der ikke noget I det. Din datter ved ikke at den er forsvundet, det er dig. I kunne have givet hende noget andet.

Og ja, selvom at du prikke stille, kan han godt have vaeret ved at vaelte. Din mand siger jo ikke at du naermest slog ham I hjel, men at du naesten fik ham til at vaelte. Forstaar slet ikke hvorfor du prikkede ham eller fortalte ham det? Han er to, han forstaar det ikke.

For det første har jeg gemt den væk i vores datters pusletaske hvor der var lynlås i siden. For det andet det prik var så blødt at det kunne umuligt valgte næsten 13kg barn som ham. 

For det tredje man snakker da til børn selvom de ikke forstår det. Og ellers er der ikke grund til at snakke og sige fx smagte maden godt eller vi skal ud og lege osv. Jeg sagde det bare og sagde det mens det lyd sjov så selv drengen smilte af det. 

Så jo synes det er kæmpe sårene at han gjort noget ud af det men når det kom til vores datter så det ligemeget man kan bare råbe og vræse af hende og uden at han tænker at det forstår hun ikke. Det åbenbart kun når det kommer til hans nevø så forstår han ikke men når det kommer til vores DATTTER som er for pokker mindre end drengen så skal hun forstår

Hvis jeg har forstået det rigtigt, har drengen, spist en pakke chokolade som viste sig at være din datters. Ja det er ærgeligt men må sige at det kan man ikke forvente en 2 årig at kunne huske eller finde ud af. Og da i snakkede om det, hvis jeg har forstået korrekt, så var det senere og derfor ville han ikke kunne huske det. Jeg ville også synes det var mærkeligt hvis nogen gik hen til min 2 årig og snakkede om noget han havde spist. Ved ikke hvad du tænkte at få ud af det. Næste gang ved i at i skal lægge tingene væk hvor det ikke kan nåes  

Ej det er da ikke noget at skabe sig over. Synes i voksne virker hundrede gange mere barnlige end de to små børn. Det er da så lige meget med det lorte slik altså

Anonym skriver:

For det første har jeg gemt den væk i vores datters pusletaske hvor der var lynlås i siden. For det andet det prik var så blødt at det kunne umuligt valgte næsten 13kg barn som ham. 

For det tredje man snakker da til børn selvom de ikke forstår det. Og ellers er der ikke grund til at snakke og sige fx smagte maden godt eller vi skal ud og lege osv. Jeg sagde det bare og sagde det mens det lyd sjov så selv drengen smilte af det. 

Så jo synes det er kæmpe sårene at han gjort noget ud af det men når det kom til vores datter så det ligemeget man kan bare råbe og vræse af hende og uden at han tænker at det forstår hun ikke. Det åbenbart kun når det kommer til hans nevø så forstår han ikke men når det kommer til vores DATTTER som er for pokker mindre end drengen så skal hun forstår

Han forstår ikke hvad du snakker om, når han har spist den. Han ved ikke hvad smarties er.. 

Forstår ikke hvorfor du skulle nævne det og så igen dagen efter. De er to, de har glemt det. 

Så er det jo nok ikke ham der selv har taget den.

Umiddelbart synes jeg altså det lyder som om du overreagerer meget kraftigt på en æske chokolade. Din datter anede intet om at den var der alligevel så hvorfor være ked af det på hendes vegne. 

De små prik i maven kan jeg sagtens se for mig være uskyldige og i sjov. Men med henblik på min "fornærmelse" over en æske chokolade der er blevet spist kan jeg godt se hvor deres reaktion kommer fra. 

At han råber af jeres datter har jo intet med noget af det andet at gøre. Havde du forventet at han havde skældt drengen ud eller?