Terror frygt

Super fedt at i beroliger mig, det gør meger

Nej, jeg må oprigtigt sige at jeg aldrig frygter terror - og jeg befandt mig endda ved Krudttønden (hvis vi overhovedet skal kalde den tragedie for terror) og flyver gerne en gang ugentligt med mit arbejde...

Rationelt ved jeg at chancen er vanvittigt lille - og at terror langt fra er et nyt fænomen. Det er generelt langt mere sikkert at være i live i dag end nogensinde før.... 

Ps: Find nogle andre kilder en tabloid-aviser, hvis du nemt bliver forskrækket

Nej, det er jeg ikke bange for. Men jeg synes også, at terrorfrygten har taget ret meget overhånd. 

Ret dobbeltmoralsk, for jeg er til gengæld vildt bange hver gang jeg flyver - senest efter ham selvmordspiloten. Nu sidder jeg altid og gransker piloternes stemmer for om de lyder depressive. Åndssvagt I know, men helt seriøst. 

Anonym skriver:

Er jeg den eneste der lider af det ? 

Dum som jeg er læser jeg en artikel på BT og at isis vil og opfordrer folk til at angribe Europa og USA i ramadanen måneden som er juni måned. 

Nu sidder jeg her og skider grønne grise 

Vil ikke sige jeg frygter det så meget at det påvirker min hverdag. Men er ikke i tvivl om at vi nok skal få en form for 9/11 herhjemme og det vil med stor sandsynlighed ske på Nørreport st. 

Anonym skriver:

Jeg overvejer også at søge hjælp så jeg ka komme af med det. Men hele juni måned vil jeg frygte at det sker. Jeh glæder mig desværre ikk til ferie pga terror og flyve turen, se nu bare der fly i torsdags

Jeg synes du skal søge hjælp, når du har det sådan. Når din frygt overdøver glæden ved at tage på ferie for eksempel, så er den som sagt ikke længere på et "fornuftigt" plan og det tyder også på, at dine tanker og frygt påvirker dig i længere perioder/i dagligdagen. 

Alle mennesker har bekymringer og det er heller ikke unormalt lige at skænke terror en tanke - men det skal ikke være på det plan, som du oplever det! Det du oplever lyder som angst og ikke blot en bekymring, som de fleste mennesker kan støde ind i. 

Som sagt, hvis du har en tendens til for eksempel at læse artikler og blive rigtigt bange for specifikke ting til punktet hvor du ikke rigtigt kan slippe det igen, så synes jeg du stærkt skal overveje at søge hjælp, for det er bare sådan et opslidende mønster. 

Din angst for terror er ude af proportioner og det skal ikke være sådan, at du kan gå og være så bange for ting at det går udover gøremål etc. 

Selvom jeg ved, at terroristerne vinder, hvis vi er bange, så hjælper det mig ikke. Jeg er ikke bange i mit daglige liv, da vi bor og lever i en by som på ingen måde er oplagt til terror. Men hvis jeg er i Bruuns galleri i Århus eller med et tog der ankommer på Århus hovedbanegård, så er mine sanser straks skærpede, har alle antenner ude og har myrekryb. Jeg bryder mig ikke om at være sådan nogle steder længere.

Mega trist, men sandt.

Aristocats skriver:

Jeg synes du skal søge hjælp, når du har det sådan. Når din frygt overdøver glæden ved at tage på ferie for eksempel, så er den som sagt ikke længere på et "fornuftigt" plan og det tyder også på, at dine tanker og frygt påvirker dig i længere perioder/i dagligdagen. 

Alle mennesker har bekymringer og det er heller ikke unormalt lige at skænke terror en tanke - men det skal ikke være på det plan, som du oplever det! Det du oplever lyder som angst og ikke blot en bekymring, som de fleste mennesker kan støde ind i. 

Som sagt, hvis du har en tendens til for eksempel at læse artikler og blive rigtigt bange for specifikke ting til punktet hvor du ikke rigtigt kan slippe det igen, så synes jeg du stærkt skal overveje at søge hjælp, for det er bare sådan et opslidende mønster. 

Din angst for terror er ude af proportioner og det skal ikke være sådan, at du kan gå og være så bange for ting at det går udover gøremål etc. 

Ved du hvilke slags hjælp man kan få ? 

KissMeKissMeKissMe skriver:

Nej, det er jeg ikke bange for. Men jeg synes også, at terrorfrygten har taget ret meget overhånd. 

Ret dobbeltmoralsk, for jeg er til gengæld vildt bange hver gang jeg flyver - senest efter ham selvmordspiloten. Nu sidder jeg altid og gransker piloternes stemmer for om de lyder depressive. Åndssvagt I know, men helt seriøst. 

Åh ja den kender jeg. 

Skal flyve midt juni, med Thomas cook men puha nervøsiteten er der meget nu 

Anonymor skriver:

Selvom jeg ved, at terroristerne vinder, hvis vi er bange, så hjælper det mig ikke. Jeg er ikke bange i mit daglige liv, da vi bor og lever i en by som på ingen måde er oplagt til terror. Men hvis jeg er i Bruuns galleri i Århus eller med et tog der ankommer på Århus hovedbanegård, så er mine sanser straks skærpede, har alle antenner ude og har myrekryb. Jeg bryder mig ikke om at være sådan nogle steder længere.

Mega trist, men sandt.

Jeg bor i stor Kbh puha 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Nej, jeg må oprigtigt sige at jeg aldrig frygter terror - og jeg befandt mig endda ved Krudttønden (hvis vi overhovedet skal kalde den tragedie for terror) og flyver gerne en gang ugentligt med mit arbejde...

Rationelt ved jeg at chancen er vanvittigt lille - og at terror langt fra er et nyt fænomen. Det er generelt langt mere sikkert at være i live i dag end nogensinde før.... 

Ps: Find nogle andre kilder en tabloid-aviser, hvis du nemt bliver forskrækket

Ja, det er det nok. 

Men min store bekymring er at de er kommet med en trussel som vil ske i næste måned