Jeg kan simpelthen ikke slippe denne tråd, og det er lige før jeg håber, at nogen har kontaktet din kæreste i den periode, hvor dit brugernavn indeholdt dit fulde navn, hvis ikke du selv tager ansvar for dine handlinger. Jeg undskylder, at det lyder rimelig drastisk, men som jeg forstår dine tidligere tråde, så bor i heller ikke alene sammen endnu, men bor faktisk hos forældre.
Jeg synes virkelig, at det er dybt, dybt, dybt uansvarligt ligefrem at planlægge og arbejde hårdt på at blive gravid bag din kærestes, når i tilmelde er så unge og ikke en gang bor selv (med mindre i er flyttet siden den tråd du skrev, men det bliver dit valg ikke mere fornuftigt af)! Hvad er det dog for et liv, du tilbyder det her barn? Hvor er din ansvarsfølelse? Handler det bare om en romantiske baby-tanke, eller er du rent faktisk klar over, og har reflekteret over hvad det indebærer at have et barn? Og hvad du byder barnet, såfremt far fravælger det, og det må vokse op uønsket af sin far?
Hvad med økonomien? Hvis i kun har 3500 til rådighed, når alt er betalt, mener du så virkelig, at det er nok penge til at forsøge jer som familie og et barn? Du aner ikke, hvilket barn du får. Du aner ikke, om i får skyhøje medicinudgifter. Du aner ikke hvilke uventede udgifter, der er forbundet med barnet.. Og i skal jo stadig have penge til jer selv også. Og har i overhovedet råd til alt det udstyr, det kræver at have en baby, når i efter egen beretning har gæld, bliver afvist på lån af banken osv? Kan du betale alt det selv, hvis far beslutter ikke at være en del af det?
Min mor gjorde det der. Min far ville ikke være far endnu. Hun lod som om hun tog p-piller, men blev planlagt gravid bag hans ryg. Min far ved ikke, at jeg ved, han ikke ønskede mig, og han tog heldigvis ansvaret og har været gentleman nok til aldrig at fortælle mig sandheden. Den fortalte min mor mig. Men jeg kan fortælle dig, at det er hårdt at vide, at man ikke var fuldt ønsket af begge forældre, at vide man nok mest dækkede et behov ens mor havde, og sæt så hvis din kæreste ikke er en lige så stor gentleman som min far, men faktisk vælger ikke at være en del af barnets liv? Vil du virkelig byde dit barn det med vilje, når du har muligheden for at bruge prævention og skabe kernefamilien, når din kæreste er klar?
Jeg prøver normalt at være meget large og formulere mig pænt, men jeg synes, at den adfærd du viser og mangel på omtanke er dybt egoistisk. Du har problemer i dit forhold, fordi din kæreste ikke hjælper nok. I er ikke ret gamle, og han ønsker ikke børn. I bor, med mindre i er flyttet, stadig hjemme. Alligevel planlægger du en graviditet bag hans ryg... Jeg har simpelthen ikke ord for, hvor meget det er meget klare tegn på, at du helt klart skal vente med at påtage dig det enorme ansvar det er at være mor! Please, stop det nu! Før du skaber alvorlige konsekvenser for et uskyldigt barns liv.
