Tavshedspligt

Anonym skriver:

Hej, tusind tak for dit svar. 

For at give et bedre billede af om tavshedspligen er brudt, så omhandler historien følgende: 

Min datter har ikke længere kontakt til sin far og bliver en dag ked af det, mens hun er i institution. Jeg bliver kontaktet af en voksen, der indkalder mig til et møde. Under mødet minder han mig om, at han har tavshedspligt og spørger, om han må få historien om faderen. 

Jeg forklarer, at min datters far har haft en hård opvækst med nogle forældre, der skulle have haft hjælp. Jeg kommer med flere eksempler og begrunder hans dårlige opvækst med, at han har valgt at være fraværende i min datters liv, indtil han er på fode igen. 

Lærer/pædagogen har uden tvivl gengivet hele historien til sin kollega, men det er disse personlige og ikke særlige børnevenlige eksempler om min ekskærestes forældre, (som min datter aldrig har kendt eller spurgt efter) som min datter er blevet informeret om. 

Med den historie tænker jeg det er rigtigt at give oplysninger (måske ikke alle detaljer) til kollegaer, men det skulle aldrig komme videre til barnet. Så tavshedspligten er brudt hos den sidste voksne. 

Hvordan ved du forresten hvem der har sagt og hvad, fortalte din datter dig det?

lineog4 skriver:

Jeg ville aldrig som lærer gå med på præmissen: det må du ikke fortælle din kollega som skal have noget med barnet at gøre. For må jeg ikke det hvorfor skal jeg så have oplysningen, hvis jeg ikke jeg må vende det med en kollega, må lave en indsats på det, være mere obs og så videre så har jeg ikke brug den viden. Jeg kan ikke være professionel hvis ikke jeg må spare, få supervisiob, reagere på et barns frustration og udfordringer blandt andet med en fælles indsats. 

Så mit udgangspunkt ville være: enten må jeg bruge der professionelt i mit arbejde med eleven eller også skal jeg ikke vide det. 

Men selvsagt vil jeg aldrig fortælle om det til eleven som i ts's historie og nu hvor jeg ved hvad indholdet var undrer det mig endnu mere det er sagt videre til barnet, men det er helt korrekt kollegaen bliver informeret

Du misforstår. Jeg skrev "Jeg taler her om anden-personen". Altså jeg taler om den anden person, der havde fået det at vide, og sagt det videre til barnet  

Anonymor skriver:

Du misforstår. Jeg skrev "Jeg taler her om anden-personen". Altså jeg taler om den anden person, der havde fået det at vide, og sagt det videre til barnet  

Men den anden person er en kollega

lineog4 skriver:

Men den anden person er en kollega

Igen, du misforstår mig! (Iiih altså ) Jeg siger ikke, at der er noget galt i at person 1 siger det videre til person 2. Jeg siger, at der er noget galt i, at person 2 siger det videre til barnet. Det er den "transaktion", jeg taler om: Mellem person 2 og barn  

Anonymor skriver:

Igen, du misforstår mig! (Iiih altså ) Jeg siger ikke, at der er noget galt i at person 1 siger det videre til person 2. Jeg siger, at der er noget galt i, at person 2 siger det videre til barnet. Det er den "transaktion", jeg taler om: Mellem person 2 og barn  

Så er vi helt enige 

lineog4 skriver:

Med den historie tænker jeg det er rigtigt at give oplysninger (måske ikke alle detaljer) til kollegaer, men det skulle aldrig komme videre til barnet. Så tavshedspligten er brudt hos den sidste voksne. 

Hvordan ved du forresten hvem der har sagt og hvad, fortalte din datter dig det?

Det er min datter, der fortalte, at den pædagog havde sagt, at hun godt kunne forstå, at min datter var ked af det nogen gange, når hendes farmor og farfar var sådan og sådan... 

Det er min datter, der fortalte, at den pædagog havde sagt, at hun godt kunne forstå, at min datter var ked af det nogen gange, når hendes farmor og farfar var sådan og sådan... 

 

Og det er for dumt af pædagogen  både pga tavshedspligt. Men også fordi hvorfor dog blande det ind i snakken, hvorfor dog ikke forholde sig til nuet - når en af mine elever er ked af det "blander" jeg mig kun i det jeg kan ændre dvs situationer på skolen, eller i fritiden hvis dette skal føre til en indberetning. Jeg lytter gerne til problemer uden for skolen, men det er ikke mig der bringer dem ind i samtalen og slet ikke som forklaringsmodel.