Tavshedspligt

Hvis det er til en kollega må læren/pædagogen godt drøfte det.  Så længe det er internt. 

Det er svært at vurdere om det er brud på tavshedspligt fra lære/pædagogen til barnet,  når vi ikke ved hvad det handler om -  hvis det fx de graviditet,  kan det jo bare være et uheld 

FN skriver:

Derfor må det jo stadig ikke videregives til vedkommendes datter.

Enig, men det er så kun den ene pædagog/lærer, der har brudt tavshedspligten. Det er helt ok, at den første har videregivet informationen til sin kollega - som selvfølgelig burde vide, at den ikke skulle videre. 

An&Jo skriver:

Men så informerer man på et samlet møde og sørger for at tingene ikke ender de forkerte steder! 

Jeg synes slet ikke det kan retfærdiggøres at det kommer videre til barnet, der er sket et kommunikations brist, samt et brud på tavshedspligten

Jeg er helt enig i, at det ikke kan forsvares, det bliver sagt til barnet eller for den sags skyld andre, der ikke er ansat på stedet. Men at indkalde til et samlet møde, hver gang fortrolige informationer videregives fra én ansat til andre, er håbløst på en skole. Jeg vurderer, at vi i mit lærerteam får følsomme oplysninger om elever mindst tre-fire gange om ugen, og vi har ikke lige mulighed for at samle alle til møde hver gang. Det skal ofte gå stærkt med at informere de nærmeste kolleger, så det kan sjældent vente til vores ugentlige teammøde. Oftest bliver det til en akut briefing, når vi tilfældigvis er på lærerværelset samtidig, og ellers skriver vi til hinanden. 

Til gengæld tager jeg det som en selvfølge, at mine kolleger holder tæt, og jeg har heldigvis ikke grund til andet. Er det en besked, som man kunne opfatte som "harmløs", ville jeg selvfølgelig understrege, at det var fortroligt. 

An&Jo skriver:

Men så informerer man på et samlet møde og sørger for at tingene ikke ender de forkerte steder! 

Jeg synes slet ikke det kan retfærdiggøres at det kommer videre til barnet, der er sket et kommunikations brist, samt et brud på tavshedspligten

Nej at det er kommet videre til barnet kan ikke retfærdiggøres men måske forklares. 

Men at man fortæller en kollega om særlige hensyn eller obs på et barn er ikke forkert. Og ja ofte foregår det ved er møde, men hvad det fx er klassepædagogen der har fået det at vide ved er møde omhandlende SFO'en så er det meget normalt man informerer fx kontaktlæreren og en del af denne kontakt er løbende og ikke ved planlagte møder eller forberedelse for det er der et minimum af - I skulle bare vide hvor lidt vi ser til hinanden på en skole uden elever og børn selvom vi skal samarbejde 

Soonmom skriver:

Hvis det er til en kollega må læren/pædagogen godt drøfte det.  Så længe det er internt. 

Det er svært at vurdere om det er brud på tavshedspligt fra lære/pædagogen til barnet,  når vi ikke ved hvad det handler om -  hvis det fx de graviditet,  kan det jo bare være et uheld 

Hej, tusind tak for dit svar. 

For at give et bedre billede af om tavshedspligen er brudt, så omhandler historien følgende: 

Min datter har ikke længere kontakt til sin far og bliver en dag ked af det, mens hun er i institution. Jeg bliver kontaktet af en voksen, der indkalder mig til et møde. Under mødet minder han mig om, at han har tavshedspligt og spørger, om han må få historien om faderen. 

Jeg forklarer, at min datters far har haft en hård opvækst med nogle forældre, der skulle have haft hjælp. Jeg kommer med flere eksempler og begrunder hans dårlige opvækst med, at han har valgt at være fraværende i min datters liv, indtil han er på fode igen. 

Lærer/pædagogen har uden tvivl gengivet hele historien til sin kollega, men det er disse personlige og ikke særlige børnevenlige eksempler om min ekskærestes forældre, (som min datter aldrig har kendt eller spurgt efter) som min datter er blevet informeret om. 

lineog4 skriver:

Nej at det er kommet videre til barnet kan ikke retfærdiggøres men måske forklares. 

Men at man fortæller en kollega om særlige hensyn eller obs på et barn er ikke forkert. Og ja ofte foregår det ved er møde, men hvad det fx er klassepædagogen der har fået det at vide ved er møde omhandlende SFO'en så er det meget normalt man informerer fx kontaktlæreren og en del af denne kontakt er løbende og ikke ved planlagte møder eller forberedelse for det er der et minimum af - I skulle bare vide hvor lidt vi ser til hinanden på en skole uden elever og børn selvom vi skal samarbejde 

Hej, tusind tak for dit svar. 

For at give et bedre billede af om tavshedspligen er brudt, så omhandler historien følgende: 

Min datter har ikke længere kontakt til sin far og bliver en dag ked af det, mens hun er i institution. Jeg bliver kontaktet af en voksen, der indkalder mig til et møde. Under mødet minder han mig om, at han har tavshedspligt og spørger, om han må få historien om faderen. 

Jeg forklarer, at min datters far har haft en hård opvækst med nogle forældre, der skulle have haft hjælp. Jeg kommer med flere eksempler og begrunder hans dårlige opvækst med, at han har valgt at være fraværende i min datters liv, indtil han er på fode igen. 

Lærer/pædagogen har uden tvivl gengivet hele historien til sin kollega, men det er disse personlige og ikke særlige børnevenlige eksempler om min ekskærestes forældre, (som min datter aldrig har kendt eller spurgt efter) som min datter er blevet informeret om. 

lineog4 skriver:

Som lærer/pædagog i samme klasse, årgang, hus så har man jo samme berøringsflade. Får jeg en information om fx en elevs forældre skal skilles, en mormor er død syg, far er blevet fyret eller andet som kan gøre vi skal være ekstra obs på eleven så videregiver jeg selvsagt dette med navn. En elev eller er barn i en institution møder jo en del voksenpersonale og det er ikke nok at primær personen, kontaktlæreren ved det, det skal alle der har berøring med eleven/barnet. Så ar pædagogen vælger at videregive det til en professionel som jo tydeligvis har med barnet at gøre er ikke forkert og er ikke er brud på tavhedspligten. 

Derfor har første person ikke gjort noget forkert, men har måske neget uheldigt ikke fået understreget det ikke skal siges videre.

Men det burde ikke være nødvendigt. Det skulle da gerne være sådan, at med mindre man eksplicit får at vide "du må gerne sige det videre", så gøres det selvfølgelig heller ikke. Taler her om anden-personen. Tavshedspligten skulle jo gerne beskytte... Og i den forbindelse skal det naturligvis ikke være sådan, at den som tavshedspligten omfatter, hele tiden skal være opmærksom på at sige "Det er hemmeligt, det er hemmeligt, det er også hemmeligt".

Anonym skriver:

Hej, tusind tak for dit svar. 

For at give et bedre billede af om tavshedspligen er brudt, så omhandler historien følgende: 

Min datter har ikke længere kontakt til sin far og bliver en dag ked af det, mens hun er i institution. Jeg bliver kontaktet af en voksen, der indkalder mig til et møde. Under mødet minder han mig om, at han har tavshedspligt og spørger, om han må få historien om faderen. 

Jeg forklarer, at min datters far har haft en hård opvækst med nogle forældre, der skulle have haft hjælp. Jeg kommer med flere eksempler og begrunder hans dårlige opvækst med, at han har valgt at være fraværende i min datters liv, indtil han er på fode igen. 

Lærer/pædagogen har uden tvivl gengivet hele historien til sin kollega, men det er disse personlige og ikke særlige børnevenlige eksempler om min ekskærestes forældre, (som min datter aldrig har kendt eller spurgt efter) som min datter er blevet informeret om. 

Ej, selv hvis der ikke eksplicit er sagt det er hemmeligt, kræver det da virkelig ikke en særlig høj mentaliseringsevne at tænke sig til, at din datter naturligvis ikke skal have de informationer at vide! Det er en klar fejl og brud på tavshedspligten, og når det handler om noget så privat og personligt, var jeg absolut gået videre med det i form af klage. 

Anonym skriver:

Hej, tusind tak for dit svar. 

For at give et bedre billede af om tavshedspligen er brudt, så omhandler historien følgende: 

Min datter har ikke længere kontakt til sin far og bliver en dag ked af det, mens hun er i institution. Jeg bliver kontaktet af en voksen, der indkalder mig til et møde. Under mødet minder han mig om, at han har tavshedspligt og spørger, om han må få historien om faderen. 

Jeg forklarer, at min datters far har haft en hård opvækst med nogle forældre, der skulle have haft hjælp. Jeg kommer med flere eksempler og begrunder hans dårlige opvækst med, at han har valgt at være fraværende i min datters liv, indtil han er på fode igen. 

Lærer/pædagogen har uden tvivl gengivet hele historien til sin kollega, men det er disse personlige og ikke særlige børnevenlige eksempler om min ekskærestes forældre, (som min datter aldrig har kendt eller spurgt efter) som min datter er blevet informeret om. 

Okay,  den der fortalte din datter om det,  har handlet forkert.  Men man må gerne videregive disse informationer til sine kollegaer,  for evt  at sparre hvordan man handler i forhold til hende i skolen.  Men det lyder dybt uprofessionelt at fortælle det til din datter 

Anonymor skriver:

Men det burde ikke være nødvendigt. Det skulle da gerne være sådan, at med mindre man eksplicit får at vide "du må gerne sige det videre", så gøres det selvfølgelig heller ikke. Taler her om anden-personen. Tavshedspligten skulle jo gerne beskytte... Og i den forbindelse skal det naturligvis ikke være sådan, at den som tavshedspligten omfatter, hele tiden skal være opmærksom på at sige "Det er hemmeligt, det er hemmeligt, det er også hemmeligt".

 

Jeg ville aldrig som lærer gå med på præmissen: det må du ikke fortælle din kollega som skal have noget med barnet at gøre. For må jeg ikke det hvorfor skal jeg så have oplysningen, hvis jeg ikke jeg må vende det med en kollega, må lave en indsats på det, være mere obs og så videre så har jeg ikke brug den viden. Jeg kan ikke være professionel hvis ikke jeg må spare, få supervisiob, reagere på et barns frustration og udfordringer blandt andet med en fælles indsats. 

Så mit udgangspunkt ville være: enten må jeg bruge der professionelt i mit arbejde med eleven eller også skal jeg ikke vide det. 

Men selvsagt vil jeg aldrig fortælle om det til eleven som i ts's historie og nu hvor jeg ved hvad indholdet var undrer det mig endnu mere det er sagt videre til barnet, men det er helt korrekt kollegaen bliver informeret