Samvær. Hjælp. Jeg ved ikk hvad jeg skal gøre.

Viventerpådig skriver:

Jeg synes det rigtig fint du fortæller ham sandheden når han selv spørger direkte  vil man ikke høre svaret skal man lade være med at spørge synes jeg.

For mig lyder det som om i har en rigtig god kommunikation imellem jer så jeg synes da helt klart at sønnen skal afsted hjem til far, det jo ikke være end at han kan komme hjem til dig igen vis det går helt galt  det altid ubehageligt at se sit barn være utryg men i er begge to opmærksomme på det og det er godt. Nu ved jeg ikke hvor gamle jeres søn er men måske ville du og far snakke med ham og hjælpe ham med at sætte ord på hvad der gør ham ked og utryg nu, når han har været van til at mor og far ikke bor sammen.

Det er også min holdning. Kan man ikke tåle svaret skal man lade være at spørger. Og vi har en aftale om at vi skal være 100% ærlige overfor hinanden ligegyldig hvad. Det er vigtigt for vores samarbejde. 

Vi har en rigtig god kommunikation når det angår vores søn. Han kommer også derhjem. Nu har jeg sovet på det og som du siger så kan han altid hentes hvis den er helt gal 

Han er kun 9,5 mdr så det kan vi ikke. Men vi har aldrig boet sammen så det er han vant til. 

Min uforbeholdne mening er : 

Selvfølgelig skal han på samvær !  Man fratager ikke barnet sin ret til at se en forælder fordi den forælder er lidt trist ... 

Det ville jo svare til at du ikke kunne have forældremyndigheden hvis din mor døde ... Eller at i skulle lave ordningen om så det var dig der fik samvær og far der var primær forælder hvis du mister din hund eller bliver såret og forladt af en kæreste om et år .... 

Det du skal gøre i stedet er at vise din søn at du 100% stoler på at far kan sagtens ... Din søn bliver kun utryg fordi mor er utryg ! Det er i øvrigt det samme der gælder når du senere skal køre barnet ind i dagpleje eller vuggestue

Og så ville jeg holde den slags for mig selv før det reelt var et seriøst forhold .. for hvad skal han vide det for ... Du kunne jo også have svaret at det er ikke så vigtigt for der er ikke nogen seriøst på tapetet endnu. ..

serinasmor skriver:

Min uforbeholdne mening er : 

Selvfølgelig skal han på samvær !  Man fratager ikke barnet sin ret til at se en forælder fordi den forælder er lidt trist ... 

Det ville jo svare til at du ikke kunne have forældremyndigheden hvis din mor døde ... Eller at i skulle lave ordningen om så det var dig der fik samvær og far der var primær forælder hvis du mister din hund eller bliver såret og forladt af en kæreste om et år .... 

Det du skal gøre i stedet er at vise din søn at du 100% stoler på at far kan sagtens ... Din søn bliver kun utryg fordi mor er utryg ! Det er i øvrigt det samme der gælder når du senere skal køre barnet ind i dagpleje eller vuggestue

Og så ville jeg holde den slags for mig selv før det reelt var et seriøst forhold .. for hvad skal han vide det for ... Du kunne jo også have svaret at det er ikke så vigtigt for der er ikke nogen seriøst på tapetet endnu. ..

Har sovet på det og er kommet frem til at han selvfølgelig skal derhjem. Også må far ringe til mig hvis han er helt ulykkelig. 

Mht at holde for mig selv. Så nej. Kan han ikke tåle svaret så skal han lade være at spørger. Jeg lyver ikke for ham. Det er jo ikke sådan jeg har fortalt hvad jeg har lavet med ham den nye. Han spørger om jeg har været sammen med en anden og svaret dertil er ja. Havde jeg bare sagt det er ligemeget eller ikke nogen speciel så ville han vide jeg løj. Sandheden fremfor alt. 

serinasmor skriver:

Min uforbeholdne mening er : 

Selvfølgelig skal han på samvær !  Man fratager ikke barnet sin ret til at se en forælder fordi den forælder er lidt trist ... 

Det ville jo svare til at du ikke kunne have forældremyndigheden hvis din mor døde ... Eller at i skulle lave ordningen om så det var dig der fik samvær og far der var primær forælder hvis du mister din hund eller bliver såret og forladt af en kæreste om et år .... 

Det du skal gøre i stedet er at vise din søn at du 100% stoler på at far kan sagtens ... Din søn bliver kun utryg fordi mor er utryg ! Det er i øvrigt det samme der gælder når du senere skal køre barnet ind i dagpleje eller vuggestue

Og så ville jeg holde den slags for mig selv før det reelt var et seriøst forhold .. for hvad skal han vide det for ... Du kunne jo også have svaret at det er ikke så vigtigt for der er ikke nogen seriøst på tapetet endnu. ..

Jeg er helt enig her og vil i øvrigt tilføje, at det godt kan være, at du overfortolker og pålægger din søns ulykkelighed/utryghed en grund, som slet ikke er real. Det kunne også "bare" være, at han har ramt seperationsangsten, som er meget normal omkring de 10 måneder. 

PUHK skriver:

Jeg er helt enig her og vil i øvrigt tilføje, at det godt kan være, at du overfortolker og pålægger din søns ulykkelighed/utryghed en grund, som slet ikke er real. Det kunne også "bare" være, at han har ramt seperationsangsten, som er meget normal omkring de 10 måneder. 

Er det ikke først senere den kommer? 

Men som skrevet så har jeg sovet på det og han skal selvfølgelig derhjem. Det var bare utrolig svært med en masse ting igår. 

Anonym skriver:

Skriver anonymt da der kan være lurere med på sidelinien der ikke behøver vide alt. 

Mit barns far og jeg gik fra hinanden for nogle måneder siden (det var mig der gjorde det forbi). 

Jeg er nu kommet rigtig videre og har mødt en fyr i forrig weekend som jeg snakker rigtig godt med. Min x spørger mig om jeg har været sammen med nogen da jeg var i byen. Ikke at det vedkommer ham. Men jeg vil heller ikke lyve så det svarer jeg ja til. 

Hvilket resulterer i at han går total ned med flaget. Virkelig så langt ned at hans mor er bekymret for ham. Da han skulle have vores søn forleden til samvær kunne han mærke der var noget galt med det samme. Jeg kunne for første gang se en form for "utryghed" i min drengs øjne da far kørte afsted med ham. Og far fortalte også at han intet havde spist eller drukket men bare været pjevset hele eftermiddagen. 

Nu skal han egentlig på overnatning på lørdag til søndag. Men ved simpelthen ikke om jeg tør. Ved at far aldrig vil gøre ham noget. Men er så ked af at sønnen påvirkes af det. 

Samtidig. Hvis jeg ikk lader ham komme derhjem så går far nok bare endnu mere ned med flaget.

please hjælp. Hva gør jeg ?

Selvfølgelig skal de se hinanden.

Du har valgt at gå fra dit barns far. Det kan der være mange grunde til og det vil jeg ikke fordømme - men så bliver du altså nødt til at påtage dig det ansvar og de konsekvenser der følger med - hvilket f.eks kan være en rigtig ked af det eks og en rigtig ked af det søn. That's life.

Anonym skriver:

Er det ikke først senere den kommer? 

Men som skrevet så har jeg sovet på det og han skal selvfølgelig derhjem. Det var bare utrolig svært med en masse ting igår. 

Nej, det er i reglen omkring 6 måneder og igen omkring 10 måneder, så vidt jeg husker. Held og lykke med det hele. :-)

Han er 9,5 måned. 

Hvis det så bare var at han var glad efter en time. Men sådan er det jo ikke. Han er ked af det fra han hentes til han afleveres igen 

Med sådan et lille barn kan det jo handle om alt muligt andet. Det er f.eks lige omkring den alder at separationsangsten ligger. 

Jeg tror at du/I overfortolker og lægger jeres egne følelser over i jeres søn. 

Under alle omstændigheder er en reaktion fra både far og søn i den her situation på ingen måder usædvanlig, og det må man bearbejde og deale med så godt som muligt.

PUHK skriver:

Nej, det er i reglen omkring 6 måneder og igen omkring 10 måneder, så vidt jeg husker. Held og lykke med det hele. :-)

Okay troede først det var efter 1 års alderen. :-)

tak. Er sikker på det hele nok skal ordne sig. 

Anonym skriver:

Han er 9,5 måned. 

Hvis det så bare var at han var glad efter en time. Men sådan er det jo ikke. Han er ked af det fra han hentes til han afleveres igen 

Jeg troede slet ikke at så små børn var på overnatning hos den anden forælder. Han er jo for lille til at forstå at han får dig at se igen. Er han ikke netop i den alder, hvor en adskillelse fra primærforælderen(her dig) resulterer i grådudbrud.

Måske i skulle gå tilbage til at far kommer hjem til dig for at være sammen med sit barn.