Samvær. Hjælp. Jeg ved ikk hvad jeg skal gøre.

Skriver anonymt da der kan være lurere med på sidelinien der ikke behøver vide alt. 

Mit barns far og jeg gik fra hinanden for nogle måneder siden (det var mig der gjorde det forbi). 

Jeg er nu kommet rigtig videre og har mødt en fyr i forrig weekend som jeg snakker rigtig godt med. Min x spørger mig om jeg har været sammen med nogen da jeg var i byen. Ikke at det vedkommer ham. Men jeg vil heller ikke lyve så det svarer jeg ja til. 

Hvilket resulterer i at han går total ned med flaget. Virkelig så langt ned at hans mor er bekymret for ham. Da han skulle have vores søn forleden til samvær kunne han mærke der var noget galt med det samme. Jeg kunne for første gang se en form for "utryghed" i min drengs øjne da far kørte afsted med ham. Og far fortalte også at han intet havde spist eller drukket men bare været pjevset hele eftermiddagen. 

Nu skal han egentlig på overnatning på lørdag til søndag. Men ved simpelthen ikke om jeg tør. Ved at far aldrig vil gøre ham noget. Men er så ked af at sønnen påvirkes af det. 

Samtidig. Hvis jeg ikk lader ham komme derhjem så går far nok bare endnu mere ned med flaget.

please hjælp. Hva gør jeg ?

Du lader selvfølgelig din søn komme hjem til sin far, men måske du holder dit privatliv for dig selv fremover :-) Det gavner jo bestemt ingen, at din ex får sådan nogle ting at vide. 

Udover det, kunne du måske tage en snak med din ex om hans følelser og hvorfor han mon har reageret som han har, og om han har lagt mærke til ændringer i jeres barns opførsel ved sidste samvær. 

sne190810 skriver:

Du lader selvfølgelig din søn komme hjem til sin far, men måske du holder dit privatliv for dig selv fremover :-) Det gavner jo bestemt ingen, at din ex får sådan nogle ting at vide. 

Udover det, kunne du måske tage en snak med din ex om hans følelser og hvorfor han mon har reageret som han har, og om han har lagt mærke til ændringer i jeres barns opførsel ved sidste samvær. 

Jeg vil bare ikke lyve for ham. Ville intet have fortalt hvis ikke han havde spurgt. Havde jeg løget så havde jeg haft et forklaringsproblem hvis det bliver til mere mellem mig og ham fyren. 

Har snakket med ham. Har faktisk brugt hele aftenen på det. Og han bliver ved og sige at han vil have mig tilbage og vil tage my tempo osv. Men det er jeg ikke interesseret i. 

Han har også selv nævnt ændringer i vores søns opførsel. Det var det første han sagde da han afleverede ham. At han ikke var den glade dreng han plejer at være og at han kan mærke det er fordi han selv er ked af det. 

Derfor er jeg så meget i tvivl om han skal derhjem og overnatte. Det er jo synd for vores søn at han skal påvirkes på den måde. Ønsker jo ikk han skal forbinde far med noget dårligt. 

Selvfølgelig skal sønnen på samvær med hans Far! 

Det er klart at sønnen kan mærke en forskel.. Han skal osse lige falde på plads i en rytme hvor det altså ikke lige er Far, Mor og søn sammen.. 

Og det samme vil jeg sige med din X.. 

Han har tydeligt stadig følelser for dig, og han skal osse lige over hans sorg og følelserne gemt væk. 

Men lige nu har han MEST brug for at kunne være sammen med hans søn og mærke hans kærlighed. 

Giv ham den tid.. Og lad vær med at tænke på at du ikke vil sende sønnen på samvær. 

Han skal nok blive glad igen og finde ud af det.

Bshizzle skriver:

Selvfølgelig skal sønnen på samvær med hans Far! 

Det er klart at sønnen kan mærke en forskel.. Han skal osse lige falde på plads i en rytme hvor det altså ikke lige er Far, Mor og søn sammen.. 

Og det samme vil jeg sige med din X.. 

Han har tydeligt stadig følelser for dig, og han skal osse lige over hans sorg og følelserne gemt væk. 

Men lige nu har han MEST brug for at kunne være sammen med hans søn og mærke hans kærlighed. 

Giv ham den tid.. Og lad vær med at tænke på at du ikke vil sende sønnen på samvær. 

Han skal nok blive glad igen og finde ud af det.

 

Skal lige siges at sønnen altid har været vant til det ikke var mor, far og barn. Vi har aldrig boet sammen så det har altid været en form for samværsordning fra dag 1. 

Jeg hælder jo også selv til at han skal derhjem. Men det gør virkelig ondt at se den form for utryghed i hans øjne. 

Anonym skriver:

Skal lige siges at sønnen altid har været vant til det ikke var mor, far og barn. Vi har aldrig boet sammen så det har altid været en form for samværsordning fra dag 1. 

Jeg hælder jo også selv til at han skal derhjem. Men det gør virkelig ondt at se den form for utryghed i hans øjne. 

Nu ved jeg ikke hvor gammel jeres søn er men min mening er også at selvfølgelig skal han hjem på samvær

Min mindste datter der nu er 4 har jeg også været alene med siden fødslen hvor far i starten kom i mit hjem og senere kom hun ud til ham... Altså kan fortælle dig at der indimellem kommer perioder hvor de bare IKKE vil afsted og græder og skriger... Eller det gjorde min ihvertfald.. Og det var da rigtig hårdt både for mig og for hendes far.. Men derfor skulle hun afsted alligevel og far kunne også skrive en time efter at hun var glad og tilfreds igen...

det jeg vil sige er at der kommer perioder hvor vores børn gør, siger eller opfører sig på en måde der kan gøre det svært at skulle aflevere dem... Men det går alligevel altid

så i dit tilfælde hvor far tydeligvis er nede og ked af det er det da kun godt han får sin søn hjem 

Det er super træls. Men du skulle ikke have indviet ham. Jeg vidste min eks ville reagere ligesådan, så jeg valgte først at fortælle ham noget, da der var noget at fortælle. At jeg havde mødt en ny og det var seriøst. 

Det handler ikke om at lyve, men om hvor meget man ønsker at fortælle. 

Men ja selvfølgelig skal sønnen på samvær

sandramor skriver:

Nu ved jeg ikke hvor gammel jeres søn er men min mening er også at selvfølgelig skal han hjem på samvær

Min mindste datter der nu er 4 har jeg også været alene med siden fødslen hvor far i starten kom i mit hjem og senere kom hun ud til ham... Altså kan fortælle dig at der indimellem kommer perioder hvor de bare IKKE vil afsted og græder og skriger... Eller det gjorde min ihvertfald.. Og det var da rigtig hårdt både for mig og for hendes far.. Men derfor skulle hun afsted alligevel og far kunne også skrive en time efter at hun var glad og tilfreds igen...

det jeg vil sige er at der kommer perioder hvor vores børn gør, siger eller opfører sig på en måde der kan gøre det svært at skulle aflevere dem... Men det går alligevel altid

 

så i dit tilfælde hvor far tydeligvis er nede og ked af det er det da kun godt han får sin søn hjem 

Han er 9,5 måned. 

Hvis det så bare var at han var glad efter en time. Men sådan er det jo ikke. Han er ked af det fra han hentes til han afleveres igen 

Dorthe1986 skriver:

Det er super træls. Men du skulle ikke have indviet ham. Jeg vidste min eks ville reagere ligesådan, så jeg valgte først at fortælle ham noget, da der var noget at fortælle. At jeg havde mødt en ny og det var seriøst. 

Det handler ikke om at lyve, men om hvor meget man ønsker at fortælle. 

Men ja selvfølgelig skal sønnen på samvær

Det er jo netop at lyve når han direkte spørger. Har ligesom ikke fortalt detaljer om hvad jeg har lavet med den pågældende fyr. Kun at jeg har mødt en. 

Men nu var det jo ikke det indlægget handlede om 

Jeg synes det rigtig fint du fortæller ham sandheden når han selv spørger direkte  vil man ikke høre svaret skal man lade være med at spørge synes jeg.

For mig lyder det som om i har en rigtig god kommunikation imellem jer så jeg synes da helt klart at sønnen skal afsted hjem til far, det jo ikke være end at han kan komme hjem til dig igen vis det går helt galt  det altid ubehageligt at se sit barn være utryg men i er begge to opmærksomme på det og det er godt. Nu ved jeg ikke hvor gamle jeres søn er men måske ville du og far snakke med ham og hjælpe ham med at sætte ord på hvad der gør ham ked og utryg nu, når han har været van til at mor og far ikke bor sammen.