Handlede jeg rigtig....

Jeg har en lille pige herhjemme på lidt over 3 år, som er i besiddelse af et meget stort temperament, og anfald hvor hun kaster sig skrigende på gulvet er ikke unormale herhjemme. Nogle gange flere gange om dagen, hvis hun ikke får sin vilje..

Er dog min erfaring, at hun bare skal ha lov at rase det ud, og så kan vi snakke om tingene bagefter..

Hun er så på det sidste begyndt på, at når hun får sine ture, så kaster hun med ting, og dette vil jeg bestemt ikke have.. Har sagt til hende en hel del gange, at hvis hun fortsatte med at kaste med sine ting, så blev de smidt i skraldespanden. Dette har dog ingen effekt haft, i hvert fald ikke indtil videre..

Sagen er så, at hun fik en af sine ture nu her til aften, da det var puttetid.. Vi sad og hyggede i sofaen med tegnefilm, og jeg havde sagt til hende, at når den var slut, så var dt puttetid. Til med sagt det 2 gange, da det fungere bedst med, at hun lige får det at vide et par gange inden det sjove er slut.

HUn blev dog så sur over, at det så var slut efter denne tegnefilm, at hun fik en af sine ture, og her begyndte hun så også at kaste med sine ting. Først røg en stol hun har gennem stuen, og derefter begyndte hun at kaste med vognene til sit Brio tog. Sagde igen til hende, at hvis hun ikke lod være med at kaste med sit legetøj, så blev det smidt i skraldespanden.. Ingen effekt..

Så her til aften tog jeg simpelthen en af de vogne hun lige havde kastet med og smed den i skraldespanden.. 

Hun gik helt i koma, og ville selvfølgelig ha den op, og gjorde et ret ihærdigt forsøg, men fjernede simpelthen posen..

Hun brugte så de næste 20 min på, at ligge nede på gulvet og skrige, at jeg ikke måtte smide hendes legetøj ud, og at hun ville ha den tilbage.

Sad nede på gulvet sammen med hende, helt stille og rolig, hidsede mig på intet tidspunkt op, og sagde stille - det kan jeg rigtig godt forstå at du vil min skat, men det kan du desværre ikke, for den er smidt i skraldespanden nu..

Efter 20 min tog hun endelig imod min udstrakte arm om at blive trøstet, hun faldt til ro, og vi fik snakket om tingene.

Sagde som det var, at nu havde jeg sagt til hende rigtig mange gange, at hvis hun ikke stoppede med at kaste med sit legetøj, så blev det smidt ud. Vi snakkede om forskellige løsninger hun i stedet ku gøre, når hun havde brug for at rase ud, for som jeg sagde til hende, så var det bedre at få det ud når man blev sur, i stedet for at holde det inde. 

At jeg rigtig godt kunne forstå, at hun blev ked af det over, at noget man var rigtig glad for blev smidt ud, men at jeg bare heller ikke syntes det var okay, at hun kastede med sine ting.

Vi puttede og krammede lidt, snakkede og hyggede, og efter lidt tid, gik vi på badeværelset for at gøre klar til natten.

Vi har læst godnathistorie som vi plejer, kysset og krammet godnat, og der var intet at mærke på hende bagefter.

Men spørgsmålet er så - syntes i at jeg handlede rigtigt, eller skulle jeg ha givet hende hendes vogn igen? Eller helt ladet være med at smide den ud til at starte med?

Undskyld den meget lange smøre, håber i kom helt igennem.

Anonym skriver:

Jeg har en lille pige herhjemme på lidt over 3 år, som er i besiddelse af et meget stort temperament, og anfald hvor hun kaster sig skrigende på gulvet er ikke unormale herhjemme. Nogle gange flere gange om dagen, hvis hun ikke får sin vilje..

Er dog min erfaring, at hun bare skal ha lov at rase det ud, og så kan vi snakke om tingene bagefter..

Hun er så på det sidste begyndt på, at når hun får sine ture, så kaster hun med ting, og dette vil jeg bestemt ikke have.. Har sagt til hende en hel del gange, at hvis hun fortsatte med at kaste med sine ting, så blev de smidt i skraldespanden. Dette har dog ingen effekt haft, i hvert fald ikke indtil videre..

Sagen er så, at hun fik en af sine ture nu her til aften, da det var puttetid.. Vi sad og hyggede i sofaen med tegnefilm, og jeg havde sagt til hende, at når den var slut, så var dt puttetid. Til med sagt det 2 gange, da det fungere bedst med, at hun lige får det at vide et par gange inden det sjove er slut.

HUn blev dog så sur over, at det så var slut efter denne tegnefilm, at hun fik en af sine ture, og her begyndte hun så også at kaste med sine ting. Først røg en stol hun har gennem stuen, og derefter begyndte hun at kaste med vognene til sit Brio tog. Sagde igen til hende, at hvis hun ikke lod være med at kaste med sit legetøj, så blev det smidt i skraldespanden.. Ingen effekt..

Så her til aften tog jeg simpelthen en af de vogne hun lige havde kastet med og smed den i skraldespanden.. 

Hun gik helt i koma, og ville selvfølgelig ha den op, og gjorde et ret ihærdigt forsøg, men fjernede simpelthen posen..

Hun brugte så de næste 20 min på, at ligge nede på gulvet og skrige, at jeg ikke måtte smide hendes legetøj ud, og at hun ville ha den tilbage.

Sad nede på gulvet sammen med hende, helt stille og rolig, hidsede mig på intet tidspunkt op, og sagde stille - det kan jeg rigtig godt forstå at du vil min skat, men det kan du desværre ikke, for den er smidt i skraldespanden nu..

Efter 20 min tog hun endelig imod min udstrakte arm om at blive trøstet, hun faldt til ro, og vi fik snakket om tingene.

Sagde som det var, at nu havde jeg sagt til hende rigtig mange gange, at hvis hun ikke stoppede med at kaste med sit legetøj, så blev det smidt ud. Vi snakkede om forskellige løsninger hun i stedet ku gøre, når hun havde brug for at rase ud, for som jeg sagde til hende, så var det bedre at få det ud når man blev sur, i stedet for at holde det inde. 

At jeg rigtig godt kunne forstå, at hun blev ked af det over, at noget man var rigtig glad for blev smidt ud, men at jeg bare heller ikke syntes det var okay, at hun kastede med sine ting.

Vi puttede og krammede lidt, snakkede og hyggede, og efter lidt tid, gik vi på badeværelset for at gøre klar til natten.

Vi har læst godnathistorie som vi plejer, kysset og krammet godnat, og der var intet at mærke på hende bagefter.

Men spørgsmålet er så - syntes i at jeg handlede rigtigt, eller skulle jeg ha givet hende hendes vogn igen? Eller helt ladet være med at smide den ud til at starte med?

Undskyld den meget lange smøre, håber i kom helt igennem.

Nej hun skal ikke have den igen.... Hun havde fået advarsler om konsekvensen af at kaste med tingene, og hvordan skal de ellers lære at konsekvensberegne? 

Jeg synes ikke du har gjort noget galt...

Synes det er fint! Vi har haft lidt lignende situation herhjemme med mine to drenge der ikke vil rydde op på værelset, så jeg sagde at om 2 min kommer jeg ind med støvsugeren og hvis der er LEGO på gulvet så ryger det op i støvsugeren, der røg 4-5 stykker i støvsugeren under vild protest fra den ene Af drengene! Jeg advare kun 1 gang og så er det bare ærgerligt!

Anonym skriver:

Jeg har en lille pige herhjemme på lidt over 3 år, som er i besiddelse af et meget stort temperament, og anfald hvor hun kaster sig skrigende på gulvet er ikke unormale herhjemme. Nogle gange flere gange om dagen, hvis hun ikke får sin vilje..

Er dog min erfaring, at hun bare skal ha lov at rase det ud, og så kan vi snakke om tingene bagefter..

Hun er så på det sidste begyndt på, at når hun får sine ture, så kaster hun med ting, og dette vil jeg bestemt ikke have.. Har sagt til hende en hel del gange, at hvis hun fortsatte med at kaste med sine ting, så blev de smidt i skraldespanden. Dette har dog ingen effekt haft, i hvert fald ikke indtil videre..

Sagen er så, at hun fik en af sine ture nu her til aften, da det var puttetid.. Vi sad og hyggede i sofaen med tegnefilm, og jeg havde sagt til hende, at når den var slut, så var dt puttetid. Til med sagt det 2 gange, da det fungere bedst med, at hun lige får det at vide et par gange inden det sjove er slut.

HUn blev dog så sur over, at det så var slut efter denne tegnefilm, at hun fik en af sine ture, og her begyndte hun så også at kaste med sine ting. Først røg en stol hun har gennem stuen, og derefter begyndte hun at kaste med vognene til sit Brio tog. Sagde igen til hende, at hvis hun ikke lod være med at kaste med sit legetøj, så blev det smidt i skraldespanden.. Ingen effekt..

Så her til aften tog jeg simpelthen en af de vogne hun lige havde kastet med og smed den i skraldespanden.. 

Hun gik helt i koma, og ville selvfølgelig ha den op, og gjorde et ret ihærdigt forsøg, men fjernede simpelthen posen..

Hun brugte så de næste 20 min på, at ligge nede på gulvet og skrige, at jeg ikke måtte smide hendes legetøj ud, og at hun ville ha den tilbage.

Sad nede på gulvet sammen med hende, helt stille og rolig, hidsede mig på intet tidspunkt op, og sagde stille - det kan jeg rigtig godt forstå at du vil min skat, men det kan du desværre ikke, for den er smidt i skraldespanden nu..

Efter 20 min tog hun endelig imod min udstrakte arm om at blive trøstet, hun faldt til ro, og vi fik snakket om tingene.

Sagde som det var, at nu havde jeg sagt til hende rigtig mange gange, at hvis hun ikke stoppede med at kaste med sit legetøj, så blev det smidt ud. Vi snakkede om forskellige løsninger hun i stedet ku gøre, når hun havde brug for at rase ud, for som jeg sagde til hende, så var det bedre at få det ud når man blev sur, i stedet for at holde det inde. 

At jeg rigtig godt kunne forstå, at hun blev ked af det over, at noget man var rigtig glad for blev smidt ud, men at jeg bare heller ikke syntes det var okay, at hun kastede med sine ting.

Vi puttede og krammede lidt, snakkede og hyggede, og efter lidt tid, gik vi på badeværelset for at gøre klar til natten.

Vi har læst godnathistorie som vi plejer, kysset og krammet godnat, og der var intet at mærke på hende bagefter.

Men spørgsmålet er så - syntes i at jeg handlede rigtigt, eller skulle jeg ha givet hende hendes vogn igen? Eller helt ladet være med at smide den ud til at starte med?

Undskyld den meget lange smøre, håber i kom helt igennem.

Du gjorde det helt rigtige. Selvfølgelig skulle hun ikke have sin vogn igen efter flere advarsler. Det lyder som om du Tacklede det rigtig fint! Her får min datter at vide at hun kan slå ned på puden, når hun bliver rigtig hidsig i stedet for at slå på hendes far eller mig. 

Ja jeg synes det var forkert af dig at smide den ud og true med det i øjeblikket hvor hun ganske enkelt er gennem syret af raseri forstår hun jo slet ikke og kan overhovedet ikke rationel forstå truslen i at legetøjet bliver smidt ud hvis hun ikke falder ned. Det eneste du får ud af det er som du også erfaret, et endnu mere hysterisk barn. Børn kan altså bare ikke kontrollere deres følelser ligeså godt som voksne kan. Og har endnu ikken en hjerne der er udviklet nok til at beherske sig selv fra det ene øjeblik til det andet.

1. Jeg havde nok sagt, jeg kan godt forstå du er vred, det er også træls at det er slut med tv idag. Men jeg vil altså ikke have at du kaster med tingene fordi de går i stykker. Så nu ligger jeg det væk til imorgen.

Var hun ikke stoppet havde jeg taget legetøjet uden varsel for at forhindre at hun ødelægger det, og fjernet hende fra situationen så der ikke er mere der bliver kastet med. Og evt gået ud i gangen eller et andet lidt mindre udsat sted, og sat mig sammen med hende og så tilbudt at trøste mm som du også gjorde. 

Jeg tror ikke på at man kommer nogen vegne med trusler hvis situationen kammer over så fjern hende fra situationen.

Wow det kunne være min datter du beskrev. Hun kaster dog sjældent med ting. Men bliver ved selv om jeg beder hende stoppe. Feks når hun skal sove så er hun begyndt virkelig at prøve af. Hun får at vide at stopper hun ikke går jeg. Og så fortsætter hun alligevel. Jeg har lært konsekvensen skal komme med det samme. Så jeg synes du handlede rigtig. Og hold fast inden du siger. 

Anonym skriver:

Ja jeg synes det var forkert af dig at smide den ud og true med det i øjeblikket hvor hun ganske enkelt er gennem syret af raseri forstår hun jo slet ikke og kan overhovedet ikke rationel forstå truslen i at legetøjet bliver smidt ud hvis hun ikke falder ned. Det eneste du får ud af det er som du også erfaret, et endnu mere hysterisk barn. Børn kan altså bare ikke kontrollere deres følelser ligeså godt som voksne kan. Og har endnu ikken en hjerne der er udviklet nok til at beherske sig selv fra det ene øjeblik til det andet.

1. Jeg havde nok sagt, jeg kan godt forstå du er vred, det er også træls at det er slut med tv idag. Men jeg vil altså ikke have at du kaster med tingene fordi de går i stykker. Så nu ligger jeg det væk til imorgen.

Var hun ikke stoppet havde jeg taget legetøjet uden varsel for at forhindre at hun ødelægger det, og fjernet hende fra situationen så der ikke er mere der bliver kastet med. Og evt gået ud i gangen eller et andet lidt mindre udsat sted, og sat mig sammen med hende og så tilbudt at trøste mm som du også gjorde. 

Jeg tror ikke på at man kommer nogen vegne med trusler hvis situationen kammer over så fjern hende fra situationen.

Er helt enig. 

Anonym skriver:

Jeg har en lille pige herhjemme på lidt over 3 år, som er i besiddelse af et meget stort temperament, og anfald hvor hun kaster sig skrigende på gulvet er ikke unormale herhjemme. Nogle gange flere gange om dagen, hvis hun ikke får sin vilje..

Er dog min erfaring, at hun bare skal ha lov at rase det ud, og så kan vi snakke om tingene bagefter..

Hun er så på det sidste begyndt på, at når hun får sine ture, så kaster hun med ting, og dette vil jeg bestemt ikke have.. Har sagt til hende en hel del gange, at hvis hun fortsatte med at kaste med sine ting, så blev de smidt i skraldespanden. Dette har dog ingen effekt haft, i hvert fald ikke indtil videre..

Sagen er så, at hun fik en af sine ture nu her til aften, da det var puttetid.. Vi sad og hyggede i sofaen med tegnefilm, og jeg havde sagt til hende, at når den var slut, så var dt puttetid. Til med sagt det 2 gange, da det fungere bedst med, at hun lige får det at vide et par gange inden det sjove er slut.

HUn blev dog så sur over, at det så var slut efter denne tegnefilm, at hun fik en af sine ture, og her begyndte hun så også at kaste med sine ting. Først røg en stol hun har gennem stuen, og derefter begyndte hun at kaste med vognene til sit Brio tog. Sagde igen til hende, at hvis hun ikke lod være med at kaste med sit legetøj, så blev det smidt i skraldespanden.. Ingen effekt..

Så her til aften tog jeg simpelthen en af de vogne hun lige havde kastet med og smed den i skraldespanden.. 

Hun gik helt i koma, og ville selvfølgelig ha den op, og gjorde et ret ihærdigt forsøg, men fjernede simpelthen posen..

Hun brugte så de næste 20 min på, at ligge nede på gulvet og skrige, at jeg ikke måtte smide hendes legetøj ud, og at hun ville ha den tilbage.

Sad nede på gulvet sammen med hende, helt stille og rolig, hidsede mig på intet tidspunkt op, og sagde stille - det kan jeg rigtig godt forstå at du vil min skat, men det kan du desværre ikke, for den er smidt i skraldespanden nu..

Efter 20 min tog hun endelig imod min udstrakte arm om at blive trøstet, hun faldt til ro, og vi fik snakket om tingene.

Sagde som det var, at nu havde jeg sagt til hende rigtig mange gange, at hvis hun ikke stoppede med at kaste med sit legetøj, så blev det smidt ud. Vi snakkede om forskellige løsninger hun i stedet ku gøre, når hun havde brug for at rase ud, for som jeg sagde til hende, så var det bedre at få det ud når man blev sur, i stedet for at holde det inde. 

At jeg rigtig godt kunne forstå, at hun blev ked af det over, at noget man var rigtig glad for blev smidt ud, men at jeg bare heller ikke syntes det var okay, at hun kastede med sine ting.

Vi puttede og krammede lidt, snakkede og hyggede, og efter lidt tid, gik vi på badeværelset for at gøre klar til natten.

Vi har læst godnathistorie som vi plejer, kysset og krammet godnat, og der var intet at mærke på hende bagefter.

Men spørgsmålet er så - syntes i at jeg handlede rigtigt, eller skulle jeg ha givet hende hendes vogn igen? Eller helt ladet være med at smide den ud til at starte med?

Undskyld den meget lange smøre, håber i kom helt igennem.

Syntes ikke du har handlet korrekt . Hun forstår slet ikke konsekvensen af sine handling i denne " tilstand " har prøvet med min egen dreng og intet giver mening i øjeblikket . Det eneste der sker er et endnu mere ulykkelig barn.  

Jeg er stor fortaler af konsekvens pædagogik 

Dog undre jeg mig over den omfangende dialog du har med et barn på 3 år. Du beder en på 3 år at mærke efter nogle følelser hin slet ikke forstår. Du beder 3 årig om at tænke fremad til næste gang hun bliver frustreret at gøre noget anderledes. Den refleksion evne har hun slet ikke endnu.

Jeg havde nok fjernet barnet fra tingene og ikke omvendt. 

Hun er i dyb frustration når hun får sine ture og du burde måske hellere rumme de følelser og sætte ord på følelserne i stedet for at bede hende overskue konsekvenser. Det kan hun jo slet ikke i den situation.

Husk hun er i et stadie hvor hun måske ikke KAN stoppe sit trip selv

Anonym skriver:

Ja jeg synes det var forkert af dig at smide den ud og true med det i øjeblikket hvor hun ganske enkelt er gennem syret af raseri forstår hun jo slet ikke og kan overhovedet ikke rationel forstå truslen i at legetøjet bliver smidt ud hvis hun ikke falder ned. Det eneste du får ud af det er som du også erfaret, et endnu mere hysterisk barn. Børn kan altså bare ikke kontrollere deres følelser ligeså godt som voksne kan. Og har endnu ikken en hjerne der er udviklet nok til at beherske sig selv fra det ene øjeblik til det andet.

1. Jeg havde nok sagt, jeg kan godt forstå du er vred, det er også træls at det er slut med tv idag. Men jeg vil altså ikke have at du kaster med tingene fordi de går i stykker. Så nu ligger jeg det væk til imorgen.

Var hun ikke stoppet havde jeg taget legetøjet uden varsel for at forhindre at hun ødelægger det, og fjernet hende fra situationen så der ikke er mere der bliver kastet med. Og evt gået ud i gangen eller et andet lidt mindre udsat sted, og sat mig sammen med hende og så tilbudt at trøste mm som du også gjorde. 

Jeg tror ikke på at man kommer nogen vegne med trusler hvis situationen kammer over så fjern hende fra situationen.

Det du beskriver her, er også prøvet mange gange.. Har bare ingen effekt.

Og hun har ikke kun fået det at vide i en situation hvor hun er sur eller rasende. vi har snakket om det på andre tidspunkter, fordi at hun har fanget det når jeg har sagt det, og så siden kommet og sagt, - mor, mit legetøj kan jo alligevel ikke være i skraldespanden..

Der har mit svar været - jo skat, det kan det sagtens, og næste gang du kaster med noget af dit legetøj, så vil det blive smidt i skraldespanden som jeg har fortalt dig.