Anonym skriver:
En tæt person fra min familie har næsten lige fået en datter. Jeg er gravid med en søn.
vi sidder jævnligt og snakker om hvorvidt vi vil hage flere børn - det vil vi begge gerne. Men hende fra min familie pointerer HELE TIDEN at hun gerne vil have en til baby - så længe det ikke er en dreng. Hun vil ikke have en dreng. Kun piger. Og i princippet så fred være med det - jeg er med på man godt kan "ønske" sig et køn. Men ligefrem at være SÅ offensiv og skrå sikker? Er det ikke lidt upassende? Også fordi jeg sidder der med en søn i maven som jeg glæder mig ekstremt til at få i armene.... Ved ikke om det bare er mig - men synes sgu det er noget mærkeligt noget at gå SÅ højt op i?? Bliver i hvert fald lidt utilpas når hun sidder og bliver ved med at sige det. Hvad synes i?
Jo, det virker upassende. Hun vil jo næppe kyle en evt. drengebaby ud ad vinduet og vil formentlig knuselske en søn, men hendes behov for at understrege over for dig, at hun absolut foretrækker piger, er malplaceret.
Kunne det tænkes, at nogen overfor hende har givet udtryk for, at piger ikke er helt så velkomne som drenge, og at hun nu ubevidst "sparker tilbage" ved at fremhæve piger som "bedst"? Dermed gør hun jo ironisk nok det samme, som har stødt hende - spørgsmålet er, om hun selv kan se det.
Jeg ville gøre hende opmærksom på, at hendes fremhævelse af piger virker underlig på dig, når du nu er i den syvende himmel af glæde over at skulle have en dreng.
Selv ønskede jeg mig en datter og fik det. Næste gang ønskede jeg mig "en magen til" og fik en vidunderlig søn. Det var en fantastisk oplevelse at få en "uventet" gave og opdage, at han var præcis lige så skøn som sin søster. Tredje gang var jeg bedøvende ligeglad med kønnet, da jeg jo netop vidste, begge "slags" var fantastiske - og fik endnu en søn. Så fra at være "pigemor" og ikke kunne forestille mig andet, var jeg pludselig (også) dobbelt drengemor.
Desuden er børn så meget andet og mere end deres køn. Og en baby er altså en baby, nuttet og kær og knuselskelig, om den har tap eller ej.
Anmeld
Citér