Er det ikke upassende at sige?

Mrsopsand skriver:

Jeg må indrømme at jeg kun ønskede mig en dreng da jeg blev gravid. Vi vidste ikke hvad vi fik før til fødslen og det valgte jeg egentligt ret bevist fordi jeg tænkte at hvis jeg først fandt ud af det der så var der ikke tid eller overskud til at blive ked af det hvis jeg fik en pige. Jeg fik så en dreng, og da jeg så det hulkede jeg voldsomt af glæde og lettelse fordi jeg havde fået det jeg ønskede mig. Jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor, men jeg har bare altid følt mig mere knyttede til de små drenge i vores familie så derfor kunne jeg ikke se mig selv med en datter. 

Så jeg tænker det er en helt reel mulighed at man bare ønsker sig noget mere end andet. Tror ikke hun har sagt det for at såre dig, blot givet udtryk for hendes mening, omend måske på et lidt forkert tidspunkt. 

Det er også helt i orden at have et ønske. Det tror jeg mange har! Men fra at have et ønske til - gentagende gange - virkelig at pointere man bare IKKE skal have en dreng. Det for voldsomt for mig. 

Anonym skriver:

En tæt person fra min familie har næsten lige fået en datter. Jeg er gravid med en søn.

vi sidder jævnligt og snakker om hvorvidt vi vil hage flere børn - det vil vi begge gerne. Men hende fra min familie pointerer HELE TIDEN at hun gerne vil have en til baby - så længe det ikke er en dreng. Hun vil ikke have en dreng. Kun piger. Og i princippet så fred være med det - jeg er med på man godt kan "ønske" sig et køn. Men ligefrem at være SÅ offensiv og skrå sikker? Er det ikke lidt upassende? Også fordi jeg sidder der med en søn i maven som jeg glæder mig ekstremt til at få i armene.... Ved ikke om det bare er mig - men synes sgu det er noget mærkeligt noget at gå SÅ højt op i?? Bliver i hvert fald lidt utilpas når hun sidder og bliver ved med at sige det. Hvad synes i? 

Kender godt følelsen..

Da jeg ventede min første søn, sagde min veninde(som lige havde fået en datter) at hun var så glad for at det blev en pige for hun havde været skuffet hvis det var blevet en dreng.. blev noget skuffet og ked af det, også selvom det ikke var ment til mig. Tror heller ikk hun lige tænkte over hvad hun sagde, for normalt er hun slet ikk sådan.. 

Elsker begge mine drenge og ville ikke bytte dem for noget..

Jeg kan godt forstå du synes det er stødende, det ville jeg også. For det er lidt hårdt sagt, som om hun ikke kan lide drenge børn - og der har du en i maven. Jeg ville have det rigtig mærkeligt med det  

Jeg er fuldstændig ligeglad med at få det ene eller andet køn, jeg mistede min bebs i min sidste graviditet som også var min første. Så hvis jeg bare får en sund og rask baby, er jeg lykkelig. Om det er dreng eller pige, jeg er sikker på at mit barn bliver den skønneste i verden, og vil svøbe det ind i kærlighed  Det glemmer man nok når man aldrig har prøvet det. Derfor ville jeg nok blive ekstra stødt, fordi jeg sådan ønsker et barn og det ikke er noget man skal tage forgivet. 

Fuld forståelse herfra! Og jeg synes faktisk godt at du kan sige til hende, hvordan det støder dig 

Anonym skriver:

En tæt person fra min familie har næsten lige fået en datter. Jeg er gravid med en søn.

vi sidder jævnligt og snakker om hvorvidt vi vil hage flere børn - det vil vi begge gerne. Men hende fra min familie pointerer HELE TIDEN at hun gerne vil have en til baby - så længe det ikke er en dreng. Hun vil ikke have en dreng. Kun piger. Og i princippet så fred være med det - jeg er med på man godt kan "ønske" sig et køn. Men ligefrem at være SÅ offensiv og skrå sikker? Er det ikke lidt upassende? Også fordi jeg sidder der med en søn i maven som jeg glæder mig ekstremt til at få i armene.... Ved ikke om det bare er mig - men synes sgu det er noget mærkeligt noget at gå SÅ højt op i?? Bliver i hvert fald lidt utilpas når hun sidder og bliver ved med at sige det. Hvad synes i? 

Jeg tænker, at det nok rammer dig som det gør, fordi du selv venter en søn og derfor nok (måske ubevidst) kommer til at tage det personligt. 

Jeg synes ikke, at det er upassende. Det havde været upassende, hvis hun fx havde sagt hun ville søge sen abort hvis hun fandt ud af det var en dreng (måske undtagen hvis det omhandlede arvelig sygdom). Men at have det brændende ønske og udtrykke det, det synes jeg er fair. Hun har da helt sikkert sine grunde, og det har hun da lov at have.

Jeg har ikke indtryk af, at hun går og siger, at alle drengebørn er forfærdelige og det er rædsom for alle der er gravide med drenge. Ergo vedrører det hende selv og hendes liv, og det ville jeg hverken tage på mig eller spekulere mere over, andet end at respektere, at hun har det sådan oh sikkert har sine grunde. 

Anonym skriver:

En tæt person fra min familie har næsten lige fået en datter. Jeg er gravid med en søn.

vi sidder jævnligt og snakker om hvorvidt vi vil hage flere børn - det vil vi begge gerne. Men hende fra min familie pointerer HELE TIDEN at hun gerne vil have en til baby - så længe det ikke er en dreng. Hun vil ikke have en dreng. Kun piger. Og i princippet så fred være med det - jeg er med på man godt kan "ønske" sig et køn. Men ligefrem at være SÅ offensiv og skrå sikker? Er det ikke lidt upassende? Også fordi jeg sidder der med en søn i maven som jeg glæder mig ekstremt til at få i armene.... Ved ikke om det bare er mig - men synes sgu det er noget mærkeligt noget at gå SÅ højt op i?? Bliver i hvert fald lidt utilpas når hun sidder og bliver ved med at sige det. Hvad synes i? 

Jeg synes det er underligt at pointere i dit påhør, når du venter en dreng, det lyder lidt som om hun syntes drengebørn er af anden rang. Kan godt forstå det kan sårer dig. 

Når det er sagt, så tror jeg at mange uden at sige det drømmer om et bestemt køn. Man siger det bare ikke højt. Jeg ønskede inderst inde en pige, da jeg ventede mig og det fik jeg, og det er jeg meget taknemmelig for. Men jeg ville jo være blevet lige så taknemmelig for en søn. Jeg har bare altid set mig selv med en lille pige, og min mand ønskede sig også en datter. Nu har jeg lige smidt p-pillerne, og jeg er fuldstændig ligeglad med køn. Intet kunne betyde mindre for mig, jeg vil blive lige glad for begge køn. Min mand håber på en datter mere :-) 

Anonym skriver:

En tæt person fra min familie har næsten lige fået en datter. Jeg er gravid med en søn.

vi sidder jævnligt og snakker om hvorvidt vi vil hage flere børn - det vil vi begge gerne. Men hende fra min familie pointerer HELE TIDEN at hun gerne vil have en til baby - så længe det ikke er en dreng. Hun vil ikke have en dreng. Kun piger. Og i princippet så fred være med det - jeg er med på man godt kan "ønske" sig et køn. Men ligefrem at være SÅ offensiv og skrå sikker? Er det ikke lidt upassende? Også fordi jeg sidder der med en søn i maven som jeg glæder mig ekstremt til at få i armene.... Ved ikke om det bare er mig - men synes sgu det er noget mærkeligt noget at gå SÅ højt op i?? Bliver i hvert fald lidt utilpas når hun sidder og bliver ved med at sige det. Hvad synes i? 

Tror altså ikke du skal ligge så meget i det. 

Jeg har selv altid sagt at skulle jeg have børn vil jeg kun have drenge, da jeg blev gravid håbede jeg på en dreng og skal jeg have nr 2 en dag vil jeg også have en dreng. Og jeg har en dreng. Men det betyder hverken at jeg vil elske en pige mindre eller at jeg ikk er moden nok til at få nr 2. 

Jeg kan bare ikk selv se mig som pigemor fordi jeg er en drengepige. Så klart jeg kun vil have drenge da det er mest naturligt for mig 

Anonymor skriver:

Jeg tænker, at det nok rammer dig som det gør, fordi du selv venter en søn og derfor nok (måske ubevidst) kommer til at tage det personligt. 

Jeg synes ikke, at det er upassende. Det havde været upassende, hvis hun fx havde sagt hun ville søge sen abort hvis hun fandt ud af det var en dreng (måske undtagen hvis det omhandlede arvelig sygdom). Men at have det brændende ønske og udtrykke det, det synes jeg er fair. Hun har da helt sikkert sine grunde, og det har hun da lov at have.

Jeg har ikke indtryk af, at hun går og siger, at alle drengebørn er forfærdelige og det er rædsom for alle der er gravide med drenge. Ergo vedrører det hende selv og hendes liv, og det ville jeg hverken tage på mig eller spekulere mere over, andet end at respektere, at hun har det sådan oh sikkert har sine grunde. 

Tror også lidt du misforstår mig - jeg synes bestemt ikke det er forkert at ønske sig noget bestemt. Jeg synes bare det er upassende at - konstant! - nævne det når jeg sidder med en dreng i maven. Det er bare lidt ikke at have en situations fornemmelse synes beg. 

VN skriver:

Jeg kan godt forstå du synes det er stødende, det ville jeg også. For det er lidt hårdt sagt, som om hun ikke kan lide drenge børn - og der har du en i maven. Jeg ville have det rigtig mærkeligt med det  

Jeg er fuldstændig ligeglad med at få det ene eller andet køn, jeg mistede min bebs i min sidste graviditet som også var min første. Så hvis jeg bare får en sund og rask baby, er jeg lykkelig. Om det er dreng eller pige, jeg er sikker på at mit barn bliver den skønneste i verden, og vil svøbe det ind i kærlighed  Det glemmer man nok når man aldrig har prøvet det. Derfor ville jeg nok blive ekstra stødt, fordi jeg sådan ønsker et barn og det ikke er noget man skal tage forgivet. 

Fuld forståelse herfra! Og jeg synes faktisk godt at du kan sige til hende, hvordan det støder dig 

Tak for din forståelse Kan bare mærke jeg bliver lidt "såret" når hun nævner det gentagende gange. Vi har haft svært ved at blive gravide og jeg mistede i en graviditet udenfor livmoderen lige inden. Så måske også derfor det er ekstra hårdt for mig for høre hende være sådan.

puh, jeg kommer altid til at tænke på en dokumentar jeg så engang... Man fulgte en masse par der KUN ville have piger..  

Jeg forstår virkelig godt din følelse. Det er ikke særlig betænksomt at blive ved med at køre i den samme rille... Altså hvis hun nu havde sagt et par gange at hun virkelig ønskede en kommende søskende også bliver en pige, ja så er det jo fint nok. Vi har alle nogle præferencer... Jeg tror ikke på at ingen gravide kvinder, ikke danner sig en forstilling om hvordan det er at få en dreng eller få en pige, også i forhold til hvad man har oplevet med børn i familie og omgangskreds.. 

Så det er jo helt naturligt at ønske et sundt og rask barn, men håbe på et køn... 

Men hvis hun virkelig nævner det HELE TIDEN, så ville jeg sige fra.. Sige at du acceptere hendes følelser, men for at i kan være sammen bliver hun også nød til at acceptere dine - for du bliver ked af at høre om hvor lidt hun ønsker en dreng i familien, når du nu glæder dig så meget til netop at møde din lille dreng..! Det burde hun kunne forstå...  

Ved vores nummer et havde jeg ikke sådan et generelt ønske, måske håbede jeg lidt på en pige... Men vi fik en dreng, og han er fantastisk og elsker ham helt til månen og tilbage igen... Da vi så ventede lillesøster ønskede jeg virkelig en lillebror, for de vidste jeg hvad indebar og forestillede mig at to brødre ville få en bedre relation... Men vi fik en pige, og ja det er MEGET anderledes (mere krævende) end at få en dreng  men elsker hende jo lige så meget som hendes storebror.. Hahah... 

Det er fantastisk at være mor til en dreng, så glæd du dig bare

Jeg sidder også selv med en lille dreng i maven, og kan sagtens følge, hvad du mener med at du bliver lidt ked af det når hun siger sådan. Jeg synes bare det er helt fantastisk at gå og vente på en lille dreng, og jeg synes næsten det er synd, for alle dem som venter piger, fordi jeg bare glæder mig så meget til min lille søn. Tror måske bare at det man selv går med bliver 'det eneste rigtige' i ens hoved:-) Jeg var nu altså også blevet rigtig glad hvis det var en pige jeg havde ventet, vi har kun piger i familien ellers, og de er bare så dejlige allesammen! 

Jeg ville nok sige til hende, at jeg altså glæder mig rigtig meget til at få en dreng, og de er altså ligeså nuttede som små piger!

Håber du får en rigtig god tid resten af din graviditet!