Hvad fanden gør jeg? (Uansvarlig mand)

lineog4 skriver:

At være b menneske er ikke en undskyldning, jeg var decideret b menneske før i tiden og sover nu fint inden kl 22 og står op 5.30 det kaldes ansvarlighed, jeg skal gøre sådan for jeg er mor, skal have børn i skole, skal på arbejde og have mad på bordet til mine børn.

hvad du skal gøre, for mig er det mere spørgsmålet vil du påtage dig den opdragelsesstile som er nødvendig eller vil der skævvride jeres forhold totalt? 

Jeg tænker hvad ville jeg gøre hvis det var et af mine børn der boede her hjemme og gjorde som du beskriver (og det var under 18, for over så måtte jeg sætte hårdt mod hårdt). Jeg ville tage x boksen og lave en kold tyrker - ikke mere spil overhovedet. Og så var det op 6 hver dag sammen med mig, kæbe en bunke vækkeurer og sætte lige ved hovedpuden - en uge så er han nok træt nok til at kunne gå i seng samtidig med dig og få vendt lidt op og ned på sovevaner, det er jo bare som at rejse til anden tidszone. Det ville være mit første krav. 

Og når så han var oppe så var det ikke til spil eller andet afslapning, det var til en dag med fysiske aktiviteter og gøremål. Første ting han skulle aflevere den store eller passe den lille imens, så skulle han trille en god formiddagstur med den lille inden friske luft. Måske overtage indkøb osv. Og nu rytmen var skabt - max en uge eller to, så skulle der søges arbejde på livet løs så han havde en indkomst frem til august hvor han startede på den uddannelse han gerne ville.

men vil du gøre det stykke arbejde? For tror ikke han lige nu er parat til at gøre det selv

Men rent fysisk, hvordan ville du gøre det? 

Xboxen, ja den kan jeg tage, men manden er umulig at vække. Og jeg kan ikke bære ham ud af døren. For ja det ville være skønt hvis jeg kunne få ham til det.. Har bare også to børn hjemme (den ene en baby) som ikke behøver være vidne til at mor og far skændes

Anonym skriver:

Men sådan helt praktisk, kan jeg vel ikke modtage tilskud osv hvis vi stadig er kærester? 

Og måske det er nemmere med et clean break 

Du kan godt modtage tilskud selvom i er kærester. Han må bare ikk overnatte hos jer mere end er vis antal gange om ugen da han ikk mæ bidrage til husstanden

Du må gerne modtage enlig tilskud, selvom I er kærester..... Tvisten er bare at i ikke må lave familie artige ting, så er du ikke berettet den enlige... Da man tankemæssigt og opførsel mæssigt heller ikke må handle som en familie uden at de se det som svindel....

Til ts, du bliver nok nød til at stille ham stolen for døren.... Han vil ikke stå op.... Der er forskel på at kan og vil.... Han ved at du står der til at gribe, og han er virkelig kommet i en ond spiral som han skal ud af... Du har forsøgt og han bliver nød til at hjælpe sig selv og tag sig sammen..  Og gør han ikke det ja så mener jeg ikke at han sætter familien og nødvendige forsørgelse mm først...

Anonym skriver:

Men rent fysisk, hvordan ville du gøre det? 

Xboxen, ja den kan jeg tage, men manden er umulig at vække. Og jeg kan ikke bære ham ud af døren. For ja det ville være skønt hvis jeg kunne få ham til det.. Har bare også to børn hjemme (den ene en baby) som ikke behøver være vidne til at mor og far skændes

Det er derfor jeg spørger: vil du? Og vil han? 

For det er en skævvridning, du bliver hans mor og I vil komme til at skændes, for det er en ændring han ikke er moden til at gøre selv men har brug for en "mor" en ydre styring. Jeg ville ikke selv gøre det hvis det var min bedre halvdel, for vil vi er ligeværdige. Men tænker også du har vidst det og elsket ham netop også for denne teenagermåde og nu har voksenheden ramt dig men ikke ham. 

Så jo jeg ville tage slagsmålene, det gør jeg også med min lille teenager som ikke gider op om morgenen (hun er nu ikke så slem), og det hører hendes søskende - det er min rolle som mor. 

Men du skal virkelig overveje om det er det du vil, for en anden mulighed som for mig ville være den valgte var et ultimatum, jeg giver dig x antal uger, i de uger skal du være uden x boks, du skal stå op hver morgen kl 6 og komme i gang med dagen, du skal søge arbejde og efter sommerferien skal du i gang med en uddannelse. Hvis du endnu en gang fyres eller smides ud pga fravær, så skal vi bo hver for sig.... Men så skal man være parat til konsekvensen nemlig at bo hver for sig

Sikke en masse undskyldninger du kommer med ja sorry.

Jo du kan godt vække ham. Det er bare et spørgsmål om at være bestemt nok, være larmende nok. Kunne du vitterlig ikke vække ham ville han jo være bevidstløs... Og det er han jo ikke. Jeg lever med en mand på stærke piller der gør han falder virkelig falder laangt væk i søvn og gu kan han vækkes men det kræver jeg er hård ved ham for ellers falder han i søvn siddende. Så jo han kan vækkes. Men du gør det ikke- måske af hensyn til børnene og det er også ok, men husk at det er et valg DU så tager. 

Du kan leve med det som det er nu eller forlange forbedring på den ene eller den anden måde.

Sælg x-boks og sørg for at I går i seng sammen og står op sammen. Så må han sgu gå rundt og være træt hele dagen. Sur mås. Giv ham et skema for hvad han skal hver dag indtil han selv kommer ind i rytmen. Eks. kunne han jo få ansvar for at aflevere børn i inst. 

Ja det bliver en hård kamp hvor du er nød til at være lidt af en kælling, men umuligt er det ikke, og især ikke hvis du stopper med alle de undskyldninger. 

Ja du må sgu gøre det klart for ham at han skal ud NU og at det her stopper, og at han ikke kan komme tilbage før/hvis han får styr på sit liv og bliver voksen. MEN du skal også huske at så har han altså også lov til at komme videre og måske med en anden kvinde. Er du klar til det? 

Og NEJ du skal sgu ikke gå med på skolen og klare tingene for ham. Han er voksen. Han er nød til selv at få styr på sit liv og selv tage ansvar for tingene. Gør du det for ham sker der intet. Vil han ikke kan du reelt ikke gøre så meget. Men du skal stoppe med at lege hans mor. 

Og som andre skriver: hvis han ødelægger jeres økonomi så I ikke kan betale husleje eller give børnene med Hvor god en far/mand er han så reelt? Tænker han så ikke mere på sig selv end på sin familie. han kunne jo bare slukke x-boks og så gå i seng. Men han VÆLGER at lade vær og så kan han ikke komme op næste morgen.

Og lige en sidste ting. JEG er i den grad B menneske men jeg kan stå op om morgen og har jeg dummet mig og ikke gået i seng i god tid ja så må jeg jo på arbejde med kun 2 timers søvn. Det kan man altså godt og tro mig så sover man tidlidt næste dag. 

STOP undskyldningerne begge 2.

Anonym skriver:

Men rent fysisk, hvordan ville du gøre det? 

Xboxen, ja den kan jeg tage, men manden er umulig at vække. Og jeg kan ikke bære ham ud af døren. For ja det ville være skønt hvis jeg kunne få ham til det.. Har bare også to børn hjemme (den ene en baby) som ikke behøver være vidne til at mor og far skændes

Jeg tror på at i har en chance for at redde jeres forhold. Når xboxen og gerne også tablet og andet underholdning ryger så kan han lige pludselig mærke trætheden i kroppen om aftenen. Han er jo blevet afhængig, ligesom så mange andre. Han bedøver sig i sit forbrug og fortrænger virkeligheden. Måske alt elektronik helt væk for en lang periode, herefter aftale om f.eks. Sengetid kl. 22. Hvis du stadig elsker ham så prøv en sidste gang. Gør det meget tydeligt for ham at det er sidste chance. 

Jeg kender selv til det at være "arbejdssky" som jeg kalder det. Jeg er både meget ekstrovert og meget introvert. Jeg elsker at væ på arbejde når jeg er det, men har der været højt tempo og er jeg fyldt op med indtryk så lukker jeg mig inde og har uendelig svært ved at komme afsted om morgenen. En fast rytme, både hvad angår søvn og pligter/gøremål holder mig fast i dagligdagen. Måske det samme er tilfællet med din kæreste?

Du skal beslutte dig for hvad DU vil!

At tage hans xbox osv. Vil jo bare være at fortsætte i mor/barn rolle i har til hinanden og vil være uden virkning!  Han er voksen, han skal tage ansvar... du kan hoppe på tungen fra nu af uden virkning efter som ønsket om at forandre skal komme fra ham selv af.

Ultimatummer virker sjældent, tag en beslutning og stå fast ved den. 

Roselil skriver:

Jeg tror på at i har en chance for at redde jeres forhold. Når xboxen og gerne også tablet og andet underholdning ryger så kan han lige pludselig mærke trætheden i kroppen om aftenen. Han er jo blevet afhængig, ligesom så mange andre. Han bedøver sig i sit forbrug og fortrænger virkeligheden. Måske alt elektronik helt væk for en lang periode, herefter aftale om f.eks. Sengetid kl. 22. Hvis du stadig elsker ham så prøv en sidste gang. Gør det meget tydeligt for ham at det er sidste chance. 

Jeg kender selv til det at være "arbejdssky" som jeg kalder det. Jeg er både meget ekstrovert og meget introvert. Jeg elsker at væ på arbejde når jeg er det, men har der været højt tempo og er jeg fyldt op med indtryk så lukker jeg mig inde og har uendelig svært ved at komme afsted om morgenen. En fast rytme, både hvad angår søvn og pligter/gøremål holder mig fast i dagligdagen. Måske det samme er tilfællet med din kæreste?

Vi har lavet aftaler mange gange om at vi skal i seng senest 22:30, men så er der den ene eller anden undskyldning, og ja jeg må indrømme at jeg også bare bliver skide gal og går i seng alene. For når han ikke gider sove sammen med sin kæreste, har vi så overhovedet et forhold? Han siger altid, jeg kommer i seng senere, men kommer aldrig. 

Jeg elsker ham, og vil virkeligt kæmpe for det her, men jeg kæmper alene og har kæmpet i nogle år nu. Jeg har nogle drømme jeg går og sparer sammen til, og når han så ikke får noget su fordi han er for doven, sp ryger min opsparing til regninger

Måske jeg bare skal gå min vej  

alenemor42 skriver:

Du skal beslutte dig for hvad DU vil!

At tage hans xbox osv. Vil jo bare være at fortsætte i mor/barn rolle i har til hinanden og vil være uden virkning!  Han er voksen, han skal tage ansvar... du kan hoppe på tungen fra nu af uden virkning efter som ønsket om at forandre skal komme fra ham selv af.

Ultimatummer virker sjældent, tag en beslutning og stå fast ved den. 

Det er bare enormt svært, for et eller andet sted synes jeg at jeg bør gå fra ham, det ville jeg råde mine veninder til hvis de sad i denne situation. Men hold nu op hvor er det bare svært når man har været sammen halvdelen af ens liv og har børn og det hele sammen.

hvis bare han gad blive voksen

Anonym skriver:

Det er bare enormt svært, for et eller andet sted synes jeg at jeg bør gå fra ham, det ville jeg råde mine veninder til hvis de sad i denne situation. Men hold nu op hvor er det bare svært når man har været sammen halvdelen af ens liv og har børn og det hele sammen.

 

hvis bare han gad blive voksen

Det er aldrig nemt... men så længe du ikke handler så accepterer du også hans adfærd og han har ingen grund til at ændre på tingene. Han vender jo tilbage til det samme hver gang for der er jo ingen konsekvenser for ham.