Feriemor for 7-8 årig

Rosa-Sofia skriver:

Nu spørger jeg lige af nysgerrighed, ville du synes det var mere rimeligt, hvis det var af familiære eller karrieremæssige omstændigheder, at jeg flyttede? Eller er det det at bo i den anden ende af landet i det hele taget uanset årsag?

Som jeg skriver i mit første indlæg, er mit fokus på hvad din søn opfatter.

Jeg forstår udmærket hvorfor du kan have brug for at flytte.  Du møder ikke fordømmelse herfra ift. det behov.

Men din søn kan meget vel komme til at opfatte det som at du fravælger ham til forhold for kæresten. Og det er ikke en følelse som du eller hans far kan tale ham fra med argumenter og logik - det drejer sig om handlingen i sig selv.

Rosa-Sofia skriver:

Jeg ved heller ikke om, det er et specifikt råd, jeg har brug for, nok nærmere blot at høre om andres erfaringer.

Jeg er meget klar over, at det er en dårlig situation. Jeg tænker nok også lidt opgivende for tiden for synes allerede at mit forhold til ham er sporadisk. Måske har jeg bare svært ved at se lyst på tingene

Og du har da helt sikkert ret i, at han ville synes, at det var en øv-ting at skulle være væk fra venner og fritidsinteresser i ferierne. Hver gang, der er ferie.

Jeg tænker at hver 4. weekend ville være den bedste løsning. Jeg ved ikke, hvorfor jeg føler, at det er så uoverskueligt at rejse frem og tilbage med ham. Tror jeg ville ønske, at jeg havde familie i hans hjemby, som jeg kunne være hos sammen med ham hver anden weekend. Så han ikke behøvede at rejse gennem landet.

Jeg har som sagt en ven der bor i København og har en søn i Billund. Sønnen rejser selv frem og tilbage med tog eller fly hver anden weekend. Han er 8, og det har han gjort i et par år nu. Mor sætter ham på i den ene ende og far henter ham i den anden ende. Det er nemt og ukompliceret.

Jeg synes at du skal overveje om dine tanker om at se ham mindre måske i virkeligheden handler om at du ikke kan overkomme ham så meget som du ser ham nu? For umiddelbart burde transport-logistikken kunne lade sig gøre.

Ferie-modellen tror jeg er uholdbar, af de samme årsager som mange andre har været inde på.

Rosa-Sofia skriver:

Jeg ved heller ikke om, det er et specifikt råd, jeg har brug for, nok nærmere blot at høre om andres erfaringer.

Jeg er meget klar over, at det er en dårlig situation. Jeg tænker nok også lidt opgivende for tiden for synes allerede at mit forhold til ham er sporadisk. Måske har jeg bare svært ved at se lyst på tingene

Og du har da helt sikkert ret i, at han ville synes, at det var en øv-ting at skulle være væk fra venner og fritidsinteresser i ferierne. Hver gang, der er ferie.

Jeg tænker at hver 4. weekend ville være den bedste løsning. Jeg ved ikke, hvorfor jeg føler, at det er så uoverskueligt at rejse frem og tilbage med ham. Tror jeg ville ønske, at jeg havde familie i hans hjemby, som jeg kunne være hos sammen med ham hver anden weekend. Så han ikke behøvede at rejse gennem landet.

DSB har en ledsagerordning på udvalgte afgange, hvor der er opsyn med børnene i toget.

Mange tak for svar og råd

Ville lige hurtigt update. Jeg vendte situationen og mine tanker med min søns far, og vi kom frem til, at den ordning vi synes, der kunne være ideel for os at prøve og som vi tænker vil passe til vores søn nu og her (ikke nødvendigvis, når han bliver ældre), ville være, at jeg har ham hver 4. weekend og så vil vi fordele ferierne mellem os. På grund af hans arbejdssituation, vil det være ideelt, at jeg dækker ferier som efterårs og vinterferier, mens han kan dække juleferien, påskeferien (mærkedagene holder vi sammen) og noget af sommerferien (jeg har den anden del af sommeren)

Så jubii har en løsning, der ikke indebærer at undvære ham i 6-8 uger af gangen og som heller ikke betyder, at han SKAL undvære sine venner i hver eneste ferie.

Rosa-Sofia skriver:

Ville lige hurtigt update. Jeg vendte situationen og mine tanker med min søns far, og vi kom frem til, at den ordning vi synes, der kunne være ideel for os at prøve og som vi tænker vil passe til vores søn nu og her (ikke nødvendigvis, når han bliver ældre), ville være, at jeg har ham hver 4. weekend og så vil vi fordele ferierne mellem os. På grund af hans arbejdssituation, vil det være ideelt, at jeg dækker ferier som efterårs og vinterferier, mens han kan dække juleferien, påskeferien (mærkedagene holder vi sammen) og noget af sommerferien (jeg har den anden del af sommeren)

Så jubii har en løsning, der ikke indebærer at undvære ham i 6-8 uger af gangen og som heller ikke betyder, at han SKAL undvære sine venner i hver eneste ferie.

Hvor er det dejligt at høre, at I har fundet en fin løsning, også selvom den måske er midlertidig! For mig at se, er det meget tydeligt, at du elsker din søn højt. En god kommunikation mellem dig og din ex-kærste, samt en masse kærlighed til din søn, og så behøver jeres situation nødvendigvis ikke gå ud over hverken selvværd eller selvtillid hos din søn.. Har som barn stået i en situation lig din søns og alligevel har jeg haft (og har) et rigtig godt forhold til begge mine forældre. Det kan lade sig gøre 

Fine_007 skriver:

Hvor er det dejligt at høre, at I har fundet en fin løsning, også selvom den måske er midlertidig! For mig at se, er det meget tydeligt, at du elsker din søn højt. En god kommunikation mellem dig og din ex-kærste, samt en masse kærlighed til din søn, og så behøver jeres situation nødvendigvis ikke gå ud over hverken selvværd eller selvtillid hos din søn.. Har som barn stået i en situation lig din søns og alligevel har jeg haft (og har) et rigtig godt forhold til begge mine forældre. Det kan lade sig gøre 

Tusind tak for dit søde og opmuntrende svar. Hvis du har lyst til at dele, vil jeg gerne høre mere om din opvækst, familieform og hvad dine forældre har gjort for at give dig en tryg og god barndom med nære relationer til begge forældre. Du må gerne skrive en pb, hvis det er for personligt at have med i tråden.