Dele børn

Anonym skriver:

jeg lever sammen med en mand, vi har begge børn fra tidligere ... 

Jeg ved ikke om jeg vare er snerpet mener jeg dog ikke selv ... 

Hans ene barn har så fødselsdag , fa det kommer næste gang er det jo logisk og klart manden givet en gave til barnet ... 

Men jeg et meget uforstående over for at vi sammen med en mand som åbenbart ikke følte sig forpligtet til at fortælle hvad han har købt til sit barn eller bare i Det hele taget fortalt mig der er købt noget ... 

Jeg vil naturligvis tageen samtale med ham omkring det , jeg mener jo helt bestemt man informere hinanden om alting når man bor sammen , om det er dine eller mine børn dine eller mine børns fødselsdag , eller er jeg bare total forkert på den ???

 

Jeg er lidt i vildrede, for er ikke sikker på hvad det du gerne ville have, var det "bare" at han havde informeret dig om gaven er i hus, eller er det du skulle have været mere ind over så det var en fælles gave. 

Hvis det "bare" er at han skulle sige: gaven er i hus. Så tænker jeg du bare lidt henkastet skal sige: husk lige næste gang at sige den er i hus så jeg ikke behøver bruge tanker det. Jeg ville ikke gå ind i en længere snak, om mine og dine, og i et forhold skal man vide alt osv. For havde jeg mødt en mand der begyndte på det over en lille gave, så ville jeg have sagt: ved du hvad skat, det er for tolkende og navlepillende for mig, så mon ikke det var en forkert beslutning at bo sammen.

Hvis det derimod er du gerne ville have givet en fælles gave, have taget del i drømmene for hans barn, så er det du skal sige. Igen hold den hos dig selv: jeg ville gerne, må jeg ikke nok næste gang....

Og så kan jeg ikke lade være at tænke, hvordan var det sidste år, eller ved sidste barns fødselsdag - forudsat han har flere. For tænker kan godt være I ikke boede sammen, men I var formodentlig i er forhold også er hvor børnene vidste det - eller også er det bare mig der er langsom og ikke ville flytte sammen med en når der er børn involveret før der er gået en rum tid. 

sscm skriver:

Skønt at han selv sørge for at købe gave til ungerne.....

Men mon ikke problemet er et andet sted? At du evt mener den er for dyr, er for meget, at du føler dig til side sat fordi i ikke har købt den sammen og det ikke føles som om at det er en fælles ting, hverken at give eller anskaffe? 

At du evt føler det bliver lidt for: dine, mine, vores delt op... Ogdu ønsker at i er fælles om det hele i familien... Som en stor familie? 

Ja det er uden tvivl felt meget op i fine og mine fra hans side når hans egne værn er her ... En ting jeg har FET enormt svært ved for det er ikke sådan jeg ønsker at leve mit liv som sammenbragt familie ... 

Det her handler hverken Om gaven gavens størrelse eller pris overhovedet ... 

Anonym skriver:

Jeg skaber ikke en konflikt over det jeg undte mig nærmere over det ... 

 

Men jeg er nok bare mærkelig eller måske det bunder i han ofte undlader at fortælle ting ... 

Jeg er nok bare selv af den opfattelse at jeg deler alt med ham jeg bor med .. 

Der er ingen universelle regler på området I skal tale om hvor meget eller lidt i ønsker at involvere jer i hinanden, hinandens børn, etc. Personligt kan jeg godt lide at man er et team, når man er sammen og derfor også er fælles om børn fra tidligere ægteskab, men der er jo nok en grænse, og den må i finde i fællesskab

Anonym skriver:

Men det er ikke mig der har købt en gave det er ham ... Unden at fortælle mig det 

Det er vel ligegyldigt, om det er kvinden eller manden, der gør det - ellers forstår jeg slet ingenting. 

Anonym skriver:

Ja det er uden tvivl felt meget op i fine og mine fra hans side når hans egne værn er her ... En ting jeg har FET enormt svært ved for det er ikke sådan jeg ønsker at leve mit liv som sammenbragt familie ... 

Det her handler hverken Om gaven gavens størrelse eller pris overhovedet ... 

Du har en forventning om, at I fortæller hinanden alt. Nu er alt altså et vidt begreb, og der er uden tvivl meget, du ikke fortæller ham, ellers kunne I ikke lave andet end at tale sammen. 

Du er nødt til at gøre ham klart, hvad "alt" betyder, for han kan ikke læse dine tanker og forventninger, og i det store billede synes jeg, at hans gaveindkøb til hans eget barn er en detalje. 

Var det dig, der skrev om tyggegummi-indkøb til hans barn for nyligt, og som har skrevet om manglende knus til dig, når hans børn var der? Hvis det er, så er det for mig at se som om, du hæfter dig meget ved enkelte situationer, som du har brug for at få svar på herinde for at vide, om du tager fejl, men sådan er livet eller parforholdet jo ikke. Der er ikke en facitliste fra episode til episode, og det er det store billede, der er vigtigt: Er I glade sammen? Er han god ved dine børn? Er du indstillet på, at I skal lære at leve sammen, afstemme forventninger, gå på kompromis? 

Kildebakken skriver:

Der er ingen universelle regler på området I skal tale om hvor meget eller lidt i ønsker at involvere jer i hinanden, hinandens børn, etc. Personligt kan jeg godt lide at man er et team, når man er sammen og derfor også er fælles om børn fra tidligere ægteskab, men der er jo nok en grænse, og den må i finde i fællesskab

Nej ved godt der ingen regler er ... 

Jeg ønsker som dig os at være er team ... 

Mor og meget mere skriver:

Du har en forventning om, at I fortæller hinanden alt. Nu er alt altså et vidt begreb, og der er uden tvivl meget, du ikke fortæller ham, ellers kunne I ikke lave andet end at tale sammen. 

Du er nødt til at gøre ham klart, hvad "alt" betyder, for han kan ikke læse dine tanker og forventninger, og i det store billede synes jeg, at hans gaveindkøb til hans eget barn er en detalje. 

Var det dig, der skrev om tyggegummi-indkøb til hans barn for nyligt, og som har skrevet om manglende knus til dig, når hans børn var der? Hvis det er, så er det for mig at se som om, du hæfter dig meget ved enkelte situationer, som du har brug for at få svar på herinde for at vide, om du tager fejl, men sådan er livet eller parforholdet jo ikke. Der er ikke en facitliste fra episode til episode, og det er det store billede, der er vigtigt: Er I glade sammen? Er han god ved dine børn? Er du indstillet på, at I skal lære at leve sammen, afstemme forventninger, gå på kompromis? 

Det er ikke mig som Har skrevet dem nej ...

ja vi er uden tvivl glade for hinanden og sammen ... Han er god ved min børn osv .. 

Jeg ønsker ikke at gå i detaljer og derfor kan det os vær svært at svare på tingene måske .:. 

Men det er nok mig det hat bogen holdninger forventninger ... 

Vi snakker absolut ikke hele tiden mener selvfølgelig heller ikke alt alt ... Men alm hverdags ting men igen det er nok bar mig ... 

Anonym skriver:

Ja det er uden tvivl felt meget op i fine og mine fra hans side når hans egne værn er her ... En ting jeg har FET enormt svært ved for det er ikke sådan jeg ønsker at leve mit liv som sammenbragt familie ... 

Det her handler hverken Om gaven gavens størrelse eller pris overhovedet ... 

Jeg tænkte nok det var netop derfor du reagere sådan.... Her er vi også sammenbragt, jeg har et barn fra tidligere og vi har et sammen.... Her vil jeg ganske enkelt ikke se eller hære der bliver gjort forskel.... Heller ikke fra svigerfamilieen mm... Vi er gift mm og vi er nu en familie... Godt sammenbragt, vi bruger tid sammen og alene.... Faktisk så bruger min mand tit tid med min datter fra tidligere...

Jeg kan godt forstå at man gerne vil have tid med sine børn, men jeg har den indstilling at vælger man at skabe en familie med en der har børn i forvejen mm så er man en samlet familie hele tiden... Og det er forkert for mig at man gør weekenden hellig når ens egen unger kommer og man kun har fokus på dem...Min svigerfamilie har ret svært ved ikke at gøre synlig forskel, hvilket har betyde at jeg ganske enkelt ikke har interesse i at være samme med dem....desværre....

sscm skriver:

Jeg tænkte nok det var netop derfor du reagere sådan.... Her er vi også sammenbragt, jeg har et barn fra tidligere og vi har et sammen.... Her vil jeg ganske enkelt ikke se eller hære der bliver gjort forskel.... Heller ikke fra svigerfamilieen mm... Vi er gift mm og vi er nu en familie... Godt sammenbragt, vi bruger tid sammen og alene.... Faktisk så bruger min mand tit tid med min datter fra tidligere...

Jeg kan godt forstå at man gerne vil have tid med sine børn, men jeg har den indstilling at vælger man at skabe en familie med en der har børn i forvejen mm så er man en samlet familie hele tiden... Og det er forkert for mig at man gør weekenden hellig når ens egen unger kommer og man kun har fokus på dem...Min svigerfamilie har ret svært ved ikke at gøre synlig forskel, hvilket har betyde at jeg ganske enkelt ikke har interesse i at være samme med dem....desværre....

 

 

Du beskriver min følelse og mit jeg i det du skriver der ..: 

jeg har det på præcis sammen måde som dig ... 

Jeg bliver enormt såret når jeg bare bliver betegnet som luft når hans børn kommer ... 

Jeg ønsker at leve som en familie vi har begge valgt at gå ind i et forhold hvor der er børn på begge sider , 

desuden er han enorm svær at have en dialog med jeg vil virkelig gerne have afstemt nogen forventninger hver især vi har , men at snakke sammen er pludselig blevet en enormt svær ting for os .. Noget jeg har kæmpet med i årevis med børnene far , og jeg ønsker virkelig bare ikke gå ind i noget hvor snak ikke er muligt og hvor vi ikke sammen kan finde forventninger og gå på kompromis .. 

Jeg føler mig meget overset her i forholdet for tiden men nævner jeg det drejer han der straks over på mig , straks over på det er mig som er problemet , og føler jeg mig som problemet gpr jeg i forsvar og siger fint sp tager jeg mine ting og smutter ... Dum handling fra min side jeg ved Det , men jeg hader at vliv beskyldt og ikke lyttet til ... 

Men straks så er det mig som beskylder ham synes han er et dårligt menneske osv osv ... 

Det synes jeg jo på ingen måde , jeg ønsker Jo virkelig at få et liv til at fungere med den mand her ... 

Nu fik jeg alligevel fortalt nogen ting udover ... 

Anonym skriver:

Men det er ikke mig der har købt en gave det er ham ... Unden at fortælle mig det 

Havde du selv købt en gave, så barnet fik to gaver?

eller tog du det som en selvfølge, at han købte gaven?

Jeg synes det er underligt, at i ikke lige har vendt med hinanden, hvem der købte gaven og hvad der skulle købes, særligt da i ikke har boet sammen så længe. Men selvom man har boet længe sammen, synes jeg ikke man kan tage som en selvfølge, at den anden køber gaven. Medmindre det er aftalt, at det altid er eks mor, der køber gaverne.