Dele børn

Anonym skriver:

Det afhænger meget af om i har fælles økonomi.. Her har vi fælles økonomi og der bliver det altid vendt hvad der bliver brugt penge på og hvor meget for ellers hænger økonomien ikke sammen. 

Det afhænger selvfølgelig også af hvor længe i har været sammen, og hvordan den direkte holdning er til dine og mine børn, hvis i ikke har en ide om at i giver gaver sammen til hinandens børn så er der vel ingen grund til at han skal vende den med dig? 

Herhjemme står vi dog begge på til og fra kortet til min mands datter fra tidligere, og så kommer det helt af sig selv at vi finder gaverne sammen

Vi har ikke fælles økonomi ... Ej hellere boede sammen eller været sammen en årrække , jeg mener bestemt man deler børnene selvom det er dine og mine og den holdning er lagt klart ud fra start ... Men ingen tvivl om der nok er nogen gnidninger i dine og mine ... 

Ingen tvivl om der ligger meget andet til grund for mit umildbart indlæg her ... 

Men jeg fik luftet min mening ... Og jeg er måske nok gal på den ... 

Anonym skriver:

Nu har vi ikke boede sammen en årrække , så ha jeg har faktisk fortalt hver gang jeg har  købt noget ... 

Måske er det mangle på interesse fra min side, det mener jeg dog ikke ... Men sol sagt jeg er nok bare meget mærkelig og skal finde ud af en rolle som sammenbragt familie hvor MB kun fortælle hvad man føler for .. 

Du svarer ikke på, om det ikke jan være en forglemmelse? 

Vi fortæller som udgangspunkt hinanden alt, men jeg kan da godt købe et eller andet og glemme at fortælle det... Vi har fælles konto, så han kan jo se det - og så spørger han hvad jeg har købt. Opfatter det ikke som on jeg prøver at skjule noget for ham.

Vi kender jo ikke jeres historie... Hvis dette er den eneste ting han har "skjult", så synes jeg nok at du tager det lidt for personligt.

Hvis det er et mønster at han ikke indrager dig, så er det måske forståeligt at du reagerer som du gør.

Her ville vi nok begge kunne have købt en gave til nogen i familien og glemt at fortælle det - det ville ikke være noget problem.

Anonym skriver:

Vi har ikke fælles økonomi ... Ej hellere boede sammen eller været sammen en årrække , jeg mener bestemt man deler børnene selvom det er dine og mine og den holdning er lagt klart ud fra start ... Men ingen tvivl om der nok er nogen gnidninger i dine og mine ... 

Ingen tvivl om der ligger meget andet til grund for mit umildbart indlæg her ... 

Men jeg fik luftet min mening ... Og jeg er måske nok gal på den ... 

Tænker ikke du er gal på den, og som du selv siger du har ikke været i det her "cirkus" sammenblanding så længe og så er det klart at man ikke helt har fået slået rødder eller fundet sin rolle fuldstændig Mit bedste råd ville nok være at sætte jer ned og få snakket tingene igennem få lagt nogle konkrete forholds regler så der kommer så små gnidninger som muligt  

Og så skal i være fuldstændig enige om hvorvidt i vil være en familie eller to familier under samme tag Det var en af de ting vi havde oppe og vende i starten, dette fx at man snakker om tingene inden de købes og selvfølgelig opdragelse at begge parter skal kunne opdrage på børnene og at i selvfølgelig bakker hinanden op i de forskellige situationer. 

Det er en lang og hård kamp imod en bedre fremtid, og emnet skal nok op og vendes en del gange i tidens løb. Har selv været igang i snart 5 år og der er stadig småting der kan komme op og vende

Anonym skriver:

Tænker ikke du er gal på den, og som du selv siger du har ikke været i det her "cirkus" sammenblanding så længe og så er det klart at man ikke helt har fået slået rødder eller fundet sin rolle fuldstændig Mit bedste råd ville nok være at sætte jer ned og få snakket tingene igennem få lagt nogle konkrete forholds regler så der kommer så små gnidninger som muligt  

Og så skal i være fuldstændig enige om hvorvidt i vil være en familie eller to familier under samme tag Det var en af de ting vi havde oppe og vende i starten, dette fx at man snakker om tingene inden de købes og selvfølgelig opdragelse at begge parter skal kunne opdrage på børnene og at i selvfølgelig bakker hinanden op i de forskellige situationer. 

Det er en lang og hård kamp imod en bedre fremtid, og emnet skal nok op og vendes en del gange i tidens løb. Har selv været igang i snart 5 år og der er stadig småting der kan komme op og vende

Jeg er helt indforstået med at vi skal have en snak om alt, og jeg ønsker absolut ikke svære to familier under samme tag så vil jeg langt hellere være alene faktisk ... 

Jeg takker mange gange for dit svar ... 

FruK skriver:

Du svarer ikke på, om det ikke jan være en forglemmelse? 

Vi fortæller som udgangspunkt hinanden alt, men jeg kan da godt købe et eller andet og glemme at fortælle det... Vi har fælles konto, så han kan jo se det - og så spørger han hvad jeg har købt. Opfatter det ikke som on jeg prøver at skjule noget for ham.

Vi kender jo ikke jeres historie... Hvis dette er den eneste ting han har "skjult", så synes jeg nok at du tager det lidt for personligt.

Hvis det er et mønster at han ikke indrager dig, så er det måske forståeligt at du reagerer som du gør.

Her ville vi nok begge kunne have købt en gave til nogen i familien og glemt at fortælle det - det ville ikke være noget problem.

Jeg ved ikke Om det er en forglemmelse , det nægter jeg dog at tro på det er da den er købt enten i går eller i dag ... 

Vi har ikke fælles økonomi eller nogen fælles kontoer ,så vi kan bestemt ikke se hvad hinanden laver... 

Det er absolut ikke den endte ting nok derfor min reaktion er sådan her... 

Hk ændre sig feks os 110% når HAns børn kommer på adr ... 

Generelt fortæller han ikke rigtig noget medmindre jeg selv spøger ,jeg nægter at spæger om alt... 

Der er mange ting , som i rigtig mange ting , vi er en sammenbragt familie som ikke har boede sammen særlig langtid ... 

Anonym skriver:

Jeg ved ikke Om det er en forglemmelse , det nægter jeg dog at tro på det er da den er købt enten i går eller i dag ... 

Vi har ikke fælles økonomi eller nogen fælles kontoer ,så vi kan bestemt ikke se hvad hinanden laver... 

 

Det er absolut ikke den endte ting nok derfor min reaktion er sådan her... 

Hk ændre sig feks os 110% når HAns børn kommer på adr ... 

Generelt fortæller han ikke rigtig noget medmindre jeg selv spøger ,jeg nægter at spæger om alt... 

Der er mange ting , som i rigtig mange ting , vi er en sammenbragt familie som ikke har boede sammen særlig langtid ... 

 

For mig ville det være meget mærkeligt hvis min mand blev ked af at jeg ikke på eget initiativ fortalte ham alle detaljer, så som at jeg havde købt en gave. Jeg gør mange ting og kan knapt nok selv huske dem. Så for mig lyder din reaktion underlig.

Men det får mig til at tænke at der ligger noget andet under? Som er det I i virkeligheden skal tale om?

Anonym skriver:

Jeg ved ikke Om det er en forglemmelse , det nægter jeg dog at tro på det er da den er købt enten i går eller i dag ... 

Vi har ikke fælles økonomi eller nogen fælles kontoer ,så vi kan bestemt ikke se hvad hinanden laver... 

 

Det er absolut ikke den endte ting nok derfor min reaktion er sådan her... 

Hk ændre sig feks os 110% når HAns børn kommer på adr ... 

Generelt fortæller han ikke rigtig noget medmindre jeg selv spøger ,jeg nægter at spæger om alt... 

Der er mange ting , som i rigtig mange ting , vi er en sammenbragt familie som ikke har boede sammen særlig langtid ... 

 

Jeg kan umuligt tro, du fortæller ham ALT - og du ville nok i virkeligheden helst have dig frabedt, at han rapporterede alt, hvad han foretog sig, til dig. 

Jeg står stort set altid for at købe fødselsdagsgaver til ungerne, og i årenes løb kan det da let være smuttet for mig at fortælle min mand, at nu havde jeg købt gaven til x. Det vigtigste er da, at den er blevet købt, så fødselsdagsbarnet ikke bliver skuffet. Og i jeres tilfælde har han vel førhen været vant til selv at stå for det, så at han glemmer at sige det til dig kan jeg virkelig ikke se den store alvor i. 

Har det noget med selve gaven at gøre? Ville du gerne have været taget med på råd, synes du, den er for dyr, eller hvad er det, der tricker dig? 

Han er ikke den eneste mand i verden, der ikke er så meddelsom, i hvert fald. 

snuskesmor skriver:

For mig ville det være meget mærkeligt hvis min mand blev ked af at jeg ikke på eget initiativ fortalte ham alle detaljer, så som at jeg havde købt en gave. Jeg gør mange ting og kan knapt nok selv huske dem. Så for mig lyder din reaktion underlig.

Men det får mig til at tænke at der ligger noget andet under? Som er det I i virkeligheden skal tale om?

Men det er ikke mig der har købt en gave det er ham ... Unden at fortælle mig det 

Skønt at han selv sørge for at købe gave til ungerne.....

Men mon ikke problemet er et andet sted? At du evt mener den er for dyr, er for meget, at du føler dig til side sat fordi i ikke har købt den sammen og det ikke føles som om at det er en fælles ting, hverken at give eller anskaffe? 

At du evt føler det bliver lidt for: dine, mine, vores delt op... Ogdu ønsker at i er fælles om det hele i familien... Som en stor familie? 

Anonym skriver:

Men det er ikke mig der har købt en gave det er ham ... Unden at fortælle mig det 

Jo, det ved jeg, men jeg prøver at forestille mig at jeg var i hans situation. Jeg ville finde det meget absurd og nok en tand omklamrende og kontrollerende hvis du blev såret over at jeg ikke var kommet i tanke om at fortælle at jeg havde købt en gave til min egen datter. Han har virkelig ikke gjort noget galt.