Altså det stakkels barn har jo ingen jordisk chance for at vide, hvordan man opfører sig ordentligt, hvis der ikke er nogen, der lærer hende det hjemmefra. Det er jo ikke hende, der er problemet. Hun er symptomet på et problem, der foregår i hendes hjem, og det synes jeg er synd for hende. Det betyder jo ikke, at hendes adfærd er okay! Jeg synes måske bare ikke, at man skal "kyle hende ud" og skælde hende voldsomt ud, men sige på en bestemt men anerkendende måde, at det er måske sådan de gør i deres hjem, men sådan gør i ikke hos jer, og nu vil du gerne bede hende om at gå. Jeg forstår ikke helt, hvorfor du giver hende lov - altså hvorfor stopper du hende ikke, før hun sætter sig og indtager gæsternes mad?
Hvis der ikke er nogen voksne, der lærer hende de sociale spilleregler, bliver det jo aldrig bedre. Det er ikke dit ansvar at opdrage hende, men du har et ansvar for at sige fra, når hun er dit hjem..
Og så synes jeg ikke, at det er et rimeligt ordvalg, "Veninden fra helvede". Hvordan skulle hun vide bedre, hvis hendes mor er sådan?
Anmeld
Citér