jeg vil gerne høre jeres mening.

Heej med jer allesammen.

Jeg har før snakket med min kæreste om at jeg gerne ville mor. Men det var han bestemt ikke klar til, og det måtte jeg jo selvfølgelig acceptere. Her til sidst kom vi til at snakke mere og mere om det. og jeg begyndte at tro på det snart skulle være. Men det endte med at vi blev uvenner i mandags og jeg gik så fra ham i onsdag.

men jeg er stadig overbevist om at jeg skal være mor. jeg kom så til at sidde og snakke med en veninde om det i går. Hvor hun så kommer med 1.000.000 kroner spørgsmålet: "Vil du kunne klare det alene??" hvor til jeg uden at tøve svarede at det vil jeg godt kunne. så var hun heller ikke et øjeblik i tvilv om at jeg skulle være mor.

Men nu kommer så det jeg skal bruge jeg mening til.
Jeg snakkede i går med en af mine venner, om alt det her, og at min veninde og jeg var kommet frem til at jeg skulle finde en med nogen gode gener og så gøre det klart overfor manden at jeg ikke forventede noget af ham, men at jeg bare syns han havde nogle gode gener som jeg gerne vil mixse med mine. Han var åben over for tanken, men da det var en meget stor ting ville han da lige tænke over det, men det virkede nu til at han gerne vil hjælpe mig.

Hva mener i om det? 

Kram herfra 

Jeg vil gerne vide hvor gammel du er før jeg giver mit besyv i denne sag.

Ikke fordi jeg synes unge piger ikke kan være gode alenemødre - det kan de bestemt! Men jeg synes det er en meget stor beslutning, som vil påvirke resten af dit liv meget mere end du aner. Hvis du er under 30, har du masser af tid til at finde manden, der skal være far til dine børn - men er du 35+ vil jeg meget bedre kunne forstå din tankegang.

Nu gav jeg dig så min mening alligevel.

Nu ved jeg jo ikke hvor gammel du er, men alt afhængig af om det er ved at være sidste udkald ville jeg nok lige vente lidt. For tænk nu hvis du bare møder MANDEN!!

Ellers kan jeg ikke se noget problem i at finde en med gode gener, jeg ville nok bare ikke bruge en ven. Jeg ville finde en anonym donor.

Held og lykke med det hele ihvertfald

-Nadia

øhm... altså skal du så være kærester med din ven? eller skal det forstås som en "anonym" donation eller hvordan? skal I være forældre til barnet sammen eller hver for sig, eller skal du være mor alene?

nu ved jeg jo ikke hvad din (ex)kæreste og dig skændes om, men det virker måske som en lidt hastig beslutning hvis I kun har været fra hinanden så kort tid? kan det være I finder sammen igen, eller er det udelukket?
Du skal jo også huske at det er dig og ikke din veninde der skal være mor for et evt. barn - så selvom hun måske synes du er klar og det kunne være fedt er det en ret stor beslutning at tage og du kan jo ikke ombestemme dig igen!?

Knus Caroline

Caroline86 skriver:

øhm... altså skal du så være kærester med din ven? eller skal det forstås som en "anonym" donation eller hvordan? skal I være forældre til barnet sammen eller hver for sig, eller skal du være mor alene?

nu ved jeg jo ikke hvad din (ex)kæreste og dig skændes om, men det virker måske som en lidt hastig beslutning hvis I kun har været fra hinanden så kort tid? kan det være I finder sammen igen, eller er det udelukket?
Du skal jo også huske at det er dig og ikke din veninde der skal være mor for et evt. barn - så selvom hun måske synes du er klar og det kunne være fedt er det en ret stor beslutning at tage og du kan jo ikke ombestemme dig igen!?

Knus Caroline

for at starte med det sidste først.
selvfølgelig er det ikke min veninde der har truffet besultningen for mig. hun har hulpet mig på vej til den beslutning. og det er da rigtig det er ikke hende der skal være mor til mit barn. hun får selv hænderne fulde da hun venter sig.

men hensyn til min ex. har vi haft mere en en diskution. vi var sammen i syv måneder (næsten 8) me vi har haft mange dikutioner hvor vi er blevet meget sure på hinanden. den førte gang var det mig der dumme mig. og jeg har siden gjordt alt for at bevise over for han at det var ham jeg ville. og hver gang der har været noget nyt fik jeg bare kastet i hovedet at det var mig der dumme mig til at starte med. men nu kunne jeg bare ikke mere. jeg syns jeg har gjordt alt. men han mener alligevel ikke at han skal stole på mig. (selvom han så sagde den dag jeg gik fra ham, at nu var han klar til at stole på mig og han var klar til at skulle have børn med mig, men jeg ved jo ikke om det er rigtig eller og det var et desperat forsøg på at få mig til at blive) og jeg skal ikke tilbage til ham, først tvivlede jeg, men han gravede sin egen grav.

med hensyn til min ven. det er ikke planen at vi skal være kærester. og min umildbare plan er at jeg skal være alene mor. som jeg skrev i det første indlæg, så venter jeg intet af ham. 
 
håber du fik de svar du skulle bruge..

jeg tænker rigtig meget på barnet i dette tilfælde....

føler du, at du er så sikker i din sag at du kan vælge for dit barn at det ikke skal have en biologisk far?

hvis du finde een eller anden mand du synes er passende og han er med på den, ved du så godt at det faktisk er at planlægge noget ulovligt, på den måde at du senere skal oplyse hvem faderen er til myndighederne, det ved du så ikke, men det er med vilje.....

hvis du er tæt ved de 40år forstår jeg godt tankerne.... men ellers synes jeg du skal overveje om dit barn måske en dag gerne vil vide hvem faderen er...

og min mening er at det er meget egoistisk at få børn på denne facon

Nadi skriver:

Nu ved jeg jo ikke hvor gammel du er, men alt afhængig af om det er ved at være sidste udkald ville jeg nok lige vente lidt. For tænk nu hvis du bare møder MANDEN!!

Ellers kan jeg ikke se noget problem i at finde en med gode gener, jeg ville nok bare ikke bruge en ven. Jeg ville finde en anonym donor.

Held og lykke med det hele ihvertfald

-Nadia

Jeg er godt klar over at der stadig er mulighed for at jeg finder Manden, men derfor bør det ikke udelukke at jeg får et barn nu.

Det her noget jeg så gerne vil.. lige nu er jeg ikke det sted i mit liv at jeg kan være sammen med en mand. men allligevel har jeg så meget at byde en baby. jeg er bare så sikker på at det er det her jeg skal nu. npr jeg sidder med andres børn, eller andre der er gravide, bliver jeg bare mere og mere sikker i min sag. jeg brænder inde med så meget kærlighed jeg vil kunne give til en sår'n en lille guldklump.
 

Hmm...

Hvis du er under 30, saa har du masser af tid til og finde manden, man skal ikke faa boern for enhver pris...

Jeg synes det virker til og vaere en meget hurtig beslutning der er taget, og jeg taenker paa barnet. Mit raad? lad vaere med og goere det, og mener du ikke du kan vente fordi du er oppe i aarene, saa faa en henvisning til et hosp der insiminere folk.

Hvor gammel er du???

Jeg synes det virker som en meget uovervejet beslutning - og min fornemmelse siger mig at du er ung.
Jeg synes det er en meget egoistisk beslutning - da du stadig kan nå at finde en god mand og far til dine børn.
Hvorfor har du egentlig så travlt???