Det er jo bare en humoristisk, måske lidt ironisk, stereotyp betegnelse - ligesom, i den modsatte boldgade, når unge mødre i sig selv er blevet gjort til "typer".
Jeg har et meget afslappet forhold til diverse prædikater af den art og bruger dem gerne selvironisk fx ved at omtale mig selv som pladderhumanist og halal-hippie. Det tager brodden af den glorie eller selvtilfredshed, andre kan ønske at pådutte én, når man selv tager de stereotype udtryk til sig, og selvironi er altid en positiv egenskab.
Med glimt i øjet kalder vi herhjemme min yngste på 17 for både nørd og verdensfrelser, joker med den mellemstes ego og kynisme, og vores ældste på 22 kan smile ad sig selv og omtale sig selv som "blondinen". Jeg synes, det er et godt værn mod slag fra andre at kunne tåle lidt røg.
Nu er jeg næppe en speltmor trods økologi og glæde ved lekture og viden om børn - jeg er slet ikke tjekket nok til at køre efter "rigtige" principper i praksis - men hvis nogen satte prædikatet på mig, ville jeg tænke to ting: 1: Jeg bliver opfattet som en opmærksom, samvittighedsfuld mor, der i hvert fald på ingen måde mistænkes for at forsømme mine børn og sætte deres trivsel i anden række. 2: Måske kommer jeg indimellem til at fremstille mig selv som lidt frelst.
Iøvrigt har jeg aldrig læst noget fra din hånd, der virkede udpræget elitært eller helligt. Men hvis det rammer en nerve hos dig, så træk på smilebåndet og skulderen.
Anmeld
Citér