Ngp skriver:
Hej dejlige ladies,
Jeg er gravid i 12 uge, og er røg fri siden jeg tog min graviditet test.
Dog er problemet nu at min kæreste som hele tiden siger jeg ikke skal gøre hans rygning til et problem.
Bliver nød til at være ærlig og sige han ryger hash, ikke smøger, selvom de bruges i hans "smøger".
Vi bor fortiden i en 1 vær. Og han gider ikke gå udenfor og ryge har skændes mig frem til en løsning som hedder han ryger ud af vinduet men han gør der for det meste ikke.(ren dovenskab og egoisme)Jeg er godt og grundig sur og ked af det, det meste af tiden, fordi jeg bliver udsat for passiv rygning og ved min familie og rygning ikke er en godt combi. (Mange har fået kræft og død af rygning)
Jeg vil spørge til råds da jeg ikke kan få min kæreste til at stoppe og han ikke vil gå ud af lejligheden, kan lugte røgen lige så snart han har tændt den, selvom jeg sidder i den anden ende. Føler mig til tider nødsaget til st flygte fra min plads og ud af lejligheden for at skulle ungå passiv rygning. Han mener ikke det er noget problem og nu hvor jeg er stoppet slet ikke jeg skal bare stoppe med at være så nippet.
Hvad skal jeg gøre? Skal lige siges jeg har verdens mest stædige kæreste, har haft denne debat som oftest ender ud i et skænderi hvor jeg til sidst ender med at bryde ud i gråd fordi jeg er så træt at denne samme endeløse diskussion. Føler jeg ingen vejne kommer. Han synes ikke han har noget problem og kan ikke få ham til at fatte det.
Han brug for nogle gode råd..
Skal lige forstå: din kæreste ryger ikke almindelige cigaretter, men han ryger hash dagligt?
Nu er jeg ikke den der råber: alarm alarm der er en der ryger hash, men når jeg hører en kommende far ikke kan tage sig sammen og stoppe med rygning og endda rygning af hash indenfor, så tænker jeg der er brug for en alvorlig forventningsafstemning, en alvorlig snak om hvordan I tænker man er forældre osv. Og ja måske i den snak vil du opdage I ikke kan bo sammen og være en familie sammen.
Hvis det at tage sko og jakke på for at ryge en enkelt joint om dagen (og spørgsmålet er så on det er fedt han har brug for det) er for meget forlangt for det ufødte barn og moren til barnet, så tænker jeg virkelig det bliver op af bakke når han skal bøje tusind principper, lyster for sig selv osv når baby kommer - for tro mig en baby i huset betyder man skal tilsidesætte sig selv og sine behov mange gange på en dag.
Jeg vil ikke sige; flyt med det samme. Men jeg vil sige, her ville jeg være bedøvende ligeglad med stædighed, kompromisser, skænderier - jeg ville stå stejlt: hvis du vil ryge er det udenfor, hvis du ikke vil gå uden for så må du stoppe med at ryge - meget nemt! Og han kan lige så godt lære det, for når baby er født skal der slet ikke ryges inden for - basta. Vil han ikke indordne sig under de regler ja så skal I nok ikke bo sammen....
Og så vil jeg sige, I mangler vist at få talt forældreskab igennem, for nu skal stædighed pakkes langt væk og I bliver ikke to voksne, men to forældre og et lille barn, og det lille barn står over jeres behov 90% af tiden, det er som at få et fuldstændig hjælpeløst væsent ind i livet og jeres opgave er at søge for det væsen får alt den hjælp det behøver for at overleve og udvikle sig også selvom det betyder at overleve selv på 2 timers søvn, man ikke lige kom på toilettet lige når behovet meldte sig, at man ikke får set det i fjernsynet man gerne ville, ikke får talt færdig i telefonen, ikke får sin mad mens den er varm, ikke får røget den smøg osv....