fo82 skriver:
Nej som sådan er han ikke dårlig til det med følelser, men han er dårlig til at tale om vigtige/dybe emner ( det har han med hjemmefra )
Han har ikke sagt decideret at han ikke vil videre, han sagde i sin tid, da et vennepar blev udredt, at en sædprøve ville han fandme aldrig, da jeg valgte at jeg ville udredes pga alder og muskelknude, gentog han hvad han havde sagt, og jeg sagde til ham, at det måtte han selv om, jeg havde brug for ro i sinde ( min mor havde sat en masse tanker i gang om MIN fertilitet ) han kom så i forbindelse med nogle andre prøver og sagde at han ha de bestilt tid, for det ville jeg jo gerne have. Der måtte jeg rette ham og sige, at det skulle han ikke tørre af på mig, det var hans eget valg at lave den test, men jeg skulle nok tage med ham.
Svaret kom så til hans læge, som sagde "det bliver svært, men ikke umuligt" mere fik han ikke at vide, så vi gav min gynækolog svaret på prøven, og han uddybede så at antallet var normalt, men antallet af gode celler var ikke godt nok, og de var ikke gode nok til at svømme. Han sagde så at oprens på sygehuset er hård, og ikke med henblik på behandlingsform, stod det til sygehus var det ivf. Men han ville gerne have en ny prøve for at se om indermination er muligt...
da jeg fortalte ham det, gik kommunikationen totalt i sort...
men jeg tror du har ret i at han tænker, for han har ind i mellem siddet og stirret tomt i luften, og været mut, ikke så meget som i starten, men stadig... Spørger jeg om der er noget galt er svaret "nej"
så jeg håber at han tænker... Og jeg håber at han er ved at forstå at vi skal gøre det her sammen, og at det nok ikke er så slemt...
men ærligt - jeg ved det ikke...
jeg håber bare ikke at han kun gør det for min skyld, men også for os begge og ham selv... Hvis han gør det 
Kunne det hjælpe ham hvis han måske skrev ord ned på et papir ? - tænker hvis han har svært ved dybe emner kunne det måske lette ham.
Det kun fordi mænd til tider ikke tænker sig om, de tror nogen gange de superhelt - det bare ikke altid tilfældet og jeg tror faktisk det er det som banker dem i gulvet. De tror jo tit og ofte det ikke sker for dem..
Men der var da en positiv læge vil jeg sige - tit synes jeg man høre om de er langt værre. Men intet er jo umuligt med det sygevæsen vi har her i DK.
Det aldrig en sjov situation, og når man elsker ens partner er stilheden m.m det værste - fordi man ikke ved om det var det - og særligt hvis de ikke taler om det 
