Hvad synes i? Angående barnedåb/fødseldag

sscm skriver:

Jeg har faktisk heller ikke lyst, eller kan se nogen grund til at nogle skal hente mit barn eller passe det fordi de har ferie.... Men jeg går heller ikke hjemme, hverdagen levner ikke meget tid til overs så jeg vil ikke undvære den tid jeg har...

Familien må hellere end gerne se ungerne, men det kan de snildt sammen med os....

Tiden flyver afsted når de er små, og nogle gange kan en oprigtig lyst og velment kærlighed godt virke påtrængende og mindre rar for den der har barnet....

Synes da helt bestemt du skal skippe gaverne, og så synes jeg at du skal spørge din søster om der er noget galt fordi du føler at hun nærmest undgår dig 

Men min mor må gerne hente, passe osv? Så det kan ikke være derfor. 

loop skriver:

Ud fra det du skriver ser jeg to muligheder:

1. Din søster har det ikke godt.

eller

2. Din søster synes du er påtrængende og er bange for at du vil overskygge hendes rolle som mor/at du ikke synes hun gør det godt nok.

Blev barnet ikke døbt? Eller blev hun døbt, men de holdt ikke fest bagefter?

Hvor mange gange passede din søster dit barn, da det var under 1 år?

Hun spurgte aldrig, det er mig der har spurgt om hun ville passe. Hun virker glad for at passe ungerne. Og siger gladeligt ja såfremt det passer altså. 

LilleLy skriver:

Først og fremmest så lad være med at købe gaver hele tiden, hvis du syntes det er for dyrt og du ikke har lyst. Det er der ingen der siger du skal 

Jeg syntes du henviser rigtig meget til, at du gerne vil opfattes som gudmor, at du derfor køber gaver og vil passe hende/hente hende og lignende. Hvad betyder det for dig at skulle være gudmor? For i min verden har de ting ikke noget med hinanden at gøre, måske har din søster det på samme måde? 

Samtidig vil jeg så sige at jeg godt kan forstå din frustration, for du gør det hele med gode intentioner  prøv at snakke med din søster om hvordan hun oplever det hele, måske ser det hele meget anderledes ud fra hendes perspektiv. 

Vi havde faktisk forventningsafstemt inden. Netop for at være sikker på jeg ikke trådte hende over tæerne ved det. En af de ting hun snakkede om at for hende var det vigtigt at jeg var en del af pigens liv så det er mig der prøver at følge op. Har tænkt om hun måske har fortrudt. Så tror jeg vil trække mig lidt og vente på hun spørger mig. 

Hvis min søster med 4 børn spurgte, om hun måtte passe mit 1 årige barn, ville jeg nok instinktivt tænke, at min "baby" ville drukne hjemme hos 4 større børn. 

Men vores tanker om din søsters bevæggrunde er jo helt ligegyldige!! Du må åbne munden og spørge, hvis du vil vide det - ellers må du slappe lidt af med gaverne. Det allerbedste ville jo være, hvis I forventningsafstemte: Er I på gaver, selvom festen ikke afholdes? 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Jeg kan godt forstå at du bliver lidt trist over, at din søster tilsyneladende ikke har behov for samme tætte kontakt som du...

Men... gave-ræset har du jo selv startet, og man køber sig jo nu engang ikke ret til en plads i andres liv, uanset om man så forærer dem månen. Giv gaver når du har lyst, hvis du har lyst, eller lad være.

Og så lyder det til at din søster skal have lidt plads fra dine forventninger. Det fylder utroligt meget for dig, og du sammenligner, tænker over hvem der siger hvad, hvornår, hvorfor... lad det måske ligge lidt?

Giv udtryk for sin støtte og interesse - men lad hende komme lidt til dig. Jeg er sikker på at både hende og hendes barn er meget heldige at have dig i deres liv...

 

Enig. Måske kom det ud forkert. Jeg forventer ikke at jeg får barnet fordi jeg giver en gave. Jeg hører bare tit at de ikke har råd til dit of dat og så bliver jeg bare ked af det når jeg køber det og så kun får en SMS tilbage med tak. 

Jeg køber gaver fordi jeg har lyst og ikke fordi jeg forventer noget til gengæld. 

Men igen, det gør mig ked af det når vi så ikke bliver inviteret men hun forventer gaver.. Og det så bliver sådan en sidebemærkning til min egen søns fødselsdag. 

Abracadabra skriver:

Hvis min søster med 4 børn spurgte, om hun måtte passe mit 1 årige barn, ville jeg nok instinktivt tænke, at min "baby" ville drukne hjemme hos 4 større børn. 

Men vores tanker om din søsters bevæggrunde er jo helt ligegyldige!! Du må åbne munden og spørge, hvis du vil vide det - ellers må du slappe lidt af med gaverne. Det allerbedste ville jo være, hvis I forventningsafstemte: Er I på gaver, selvom festen ikke afholdes? 

Det er nok fordi du ikke kender os. For når jeg spørger vil jeg hente hendes og have kvalitetstid med barnet og det ved hun godt. 

Angående gaver. Se svar til de andre. 

Anonym skriver:

Enig. Måske kom det ud forkert. Jeg forventer ikke at jeg får barnet fordi jeg giver en gave. Jeg hører bare tit at de ikke har råd til dit of dat og så bliver jeg bare ked af det når jeg køber det og så kun får en SMS tilbage med tak. 

Jeg køber gaver fordi jeg har lyst og ikke fordi jeg forventer noget til gengæld. 

Men igen, det gør mig ked af det når vi så ikke bliver inviteret men hun forventer gaver.. Og det så bliver sådan en sidebemærkning til min egen søns fødselsdag. 

 

Jeg ved godt at du kun gør det i en god mening, men jeg ville helt ærligt( hvis jeg var din søster), blive noget underlig over at hver gang jeg sagde at jeg ikke lige havde råd til noget, at så købt du det til mig, Jeg ville nok føle det som om at du troede at jeg ikke kunne klare mig selv ( selvom det kun er godt ment fra din side af)

Hck skriver:

Jeg ved godt at du kun gør det i en god mening, men jeg ville helt ærligt( hvis jeg var din søster), blive noget underlig over at hver gang jeg sagde at jeg ikke lige havde råd til noget, at så købt du det til mig, Jeg ville nok føle det som om at du troede at jeg ikke kunne klare mig selv ( selvom det kun er godt ment fra din side af)

Så misforstår du eller også har jeg ikke været tydelig nok. 

Selvfølgelig køber jeg da ikke hver gang. Det er jo ikke mit barn.

Anonym skriver:

Enig. Måske kom det ud forkert. Jeg forventer ikke at jeg får barnet fordi jeg giver en gave. Jeg hører bare tit at de ikke har råd til dit of dat og så bliver jeg bare ked af det når jeg køber det og så kun får en SMS tilbage med tak. 

Jeg køber gaver fordi jeg har lyst og ikke fordi jeg forventer noget til gengæld. 

Men igen, det gør mig ked af det når vi så ikke bliver inviteret men hun forventer gaver.. Og det så bliver sådan en sidebemærkning til min egen søns fødselsdag. 

 

Du skriver, at du ikke forventer noget til gengæld, men lige forinden har du skrevet, at du bliver ked af kun at få en SMS med tak. Så noget forventer du jo - om det så er, at de inviterer dig, aftaler, at du skal passe den lille, eller noget helt tredje. 

Jeg tænker, at din søster er blevet mor for første gang, den lille er kun 1 1/2 år endnu, og måske er det bare helt anderledes for din søster, end hun forestillede sig under graviditeten. Måske er hun kun tryg ved, at det er jeres mor, der passer den lille endnu, måske er hun slet ikke klar til at lade dig tage den lille, måske har hun intet behov for at lade den lille passe, med mindre der er en rigtigt god grund til det. 

De var syge, da din niece fyldte et år, og jeg kan godt sætte mig ind i, at de kun kunne overskue besøg fra jeres forældre - og at de ikke efterfølgende arrangerede en "erstatningsfødselsdag" for gæsternes skyld. Det var klodset af hende at bede dig om gaverne efterfølgende, men på den anden side, så ville du jo gerne give dem. 

Du har haft - og har - nogle særlige forventninger til din rolle som moster (og "gudmor") , og de er ikke blevet indfriet. Men der er masser af tid til at etablere et tættere forhold, når barnet bliver lidt større, og din søster er klar til det. Så er det i mellemtiden helt op til dig, om du vil fortsætte med at købe gaver i samme omfang som hidtil, eller om du vil skære ned. Jeg tvivler på, din søster ser nogen som helst sammenhæng mellem gaver og forpligtelser fra hendes side til at lade dig passe barnet etc. Men de fylder meget for dig, altså gaverne, og det vil være en god ide, om du gør dig helt klart, hvorfor du giver dem - noget, ud over tak, forventer du jo. 

Anonym skriver:

Så misforstår du eller også har jeg ikke været tydelig nok. 

Selvfølgelig køber jeg da ikke hver gang. Det er jo ikke mit barn.

Ok, så misforstod jeg det. Men du køber rimelig tit det de siger at de ikke har råd til ?