Hej piger.
Jeg har brug for lige at komme ud med dette og høre jeres mening.
Mit kæreste er på snapchat, hvilket er fint nok. Men her den anden dag fandt jeg ud af at han skriver med den her pige igen, som han før har skrevet med. Det er ikke en han før har mødt, ”kun” skrevet og skypet med førhen. Han kender hende igennem en ven. Jeg ser deres chat på snappen og her skriver min kæreste og spørger om hun nogensinde ser på det? hun skriver at det er gemt under billeder og hvis hun skal lede efter et andet billede også lige ser det, stopper hun op. Min kæreste spørger så: Hvad tænker du så når du ser det? Hvortil hun skriver: at det ser godt ud. Han skriver: Uf, fik du egentlig ikke to billeder? Og hun svarer nej til dette. Jeg konfronterede ham med det og efter noget tid fik af vide at det er over et år siden med det billede og at det er et billede af ham i bar overkrop! Tanken om at en anden tøs har et billede af MIN kæreste på sin mobil, er så klam! Og tanken om at min kæreste for et år siden, åbenbart har været så tæt med hende at der endda er sendt billeder, er endnu klammere.
Hvad skriver de ellers til hinanden?! For ca. 3 år siden skrev han også med andre piger, hvor det blev aaalt for flirtende og dengang endte jeg med at dumpe ham. Vi fandt dog sammen igen. Hvorfor har han et behov for at skrive med andre piger end hans kæreste? Jeg fatter det simpelthen ikke. Vi har skam snakket meget om dette, og han mener jo ikke det er så slemt det han har gjort, men han har dog slettet sin snapchat helt…
- Indlægget blev langt, men jeg har vel egentlig blot brug for at nogen fortæller mig om jeg overdriver ved at blive meget ked og sur over dette. Jeg overvejer meget at slå op med ham, men nøj hvor er det svært når man har været sammen næsten 6 år og har hus og hund sammen.
Anmeld
Citér