Vores pige på 4 blev storesøster for 1 år siden, lige før hun blev 3. Vi har døjet en del med jalousi, dog har det indtil nu mest vist sig ved at hun blev enten trist eller hysterisk. Vi forsøger selvfølgelig at give hende opmærksomhed, tid, masser af kærlighed samt at inddrage hende, men vi skal jo også have en dagligdag med job, mad osv til at køre, så der ER jo bare ikke altid tid til alting.
I starten af ugen så min mand at hun slog lillebror. Efter en timeout tog jeg en snak med hende om at man jo ikke må slå, og hun sagde at hun gjorde det tit. Igår sparkede hun ham så, og vi måtte tage endnu en alvorssnak, vi var meget vrede og hun var meget ked af det.
Vi går ud fra, at det egentlig er ret normalt blandt søskende i en periode, men vi vil selvfølgelig gerne at det ikke bliver permanent.
Men vi er i tvivl om kursen - skal vi skælde mere ud, skal hun straffes hårdere (mere konsekvens, i så fald hvad?), skal vi stole på at det går over så længe vi hver gang siger at det må man ikke....?
Anmeld
Citér