Storesøster slår lillebror

Vores pige på 4 blev storesøster for 1 år siden, lige før hun blev 3. Vi har døjet en del med jalousi, dog har det indtil nu mest vist sig ved at hun blev enten trist eller hysterisk. Vi forsøger selvfølgelig at give hende opmærksomhed, tid, masser af kærlighed samt at inddrage hende, men vi skal jo også have en dagligdag med job, mad osv til at køre, så der ER jo bare ikke altid tid til alting.

I starten af ugen så min mand at hun slog lillebror. Efter en timeout tog jeg en snak med hende om at man jo ikke må slå, og hun sagde at hun gjorde det tit. Igår sparkede hun ham så, og vi måtte tage endnu en alvorssnak, vi var meget vrede og hun var meget ked af det.

Vi går ud fra, at det egentlig er ret normalt blandt søskende i en periode, men vi vil selvfølgelig gerne at det ikke bliver permanent.

Men vi er i tvivl om kursen - skal vi skælde mere ud, skal hun straffes hårdere (mere konsekvens, i så fald hvad?), skal vi stole på at det går over så længe vi hver gang siger at det må man ikke....?

Vi har aldrig tolereret vold og hos os udløser det en pause på værelset. Vi snakker om at vi ikke slår hinanden.

Jeg læste om der her med børn der slår hinanden for ikk så længe siden som egentlig gav rigtig god mening. 

Børn slår for at få opmærksomhed "dårlig opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed" (ikke forstået som at i ikke giver jeres datter opmærksomhed). Men når storesøster slår eller sparker lillebror. Så ignorer hende og hold fokus helt på lillebror i 10-15 min. Så ser hun at hendes gerning gør at mor og far giver ham mere opmærksomhed fremfor hvis hun er sød ved lillebror så hygger i allesammen sammen. 

Lomm skriver:

Vores pige på 4 blev storesøster for 1 år siden, lige før hun blev 3. Vi har døjet en del med jalousi, dog har det indtil nu mest vist sig ved at hun blev enten trist eller hysterisk. Vi forsøger selvfølgelig at give hende opmærksomhed, tid, masser af kærlighed samt at inddrage hende, men vi skal jo også have en dagligdag med job, mad osv til at køre, så der ER jo bare ikke altid tid til alting.

I starten af ugen så min mand at hun slog lillebror. Efter en timeout tog jeg en snak med hende om at man jo ikke må slå, og hun sagde at hun gjorde det tit. Igår sparkede hun ham så, og vi måtte tage endnu en alvorssnak, vi var meget vrede og hun var meget ked af det.

Vi går ud fra, at det egentlig er ret normalt blandt søskende i en periode, men vi vil selvfølgelig gerne at det ikke bliver permanent.

Men vi er i tvivl om kursen - skal vi skælde mere ud, skal hun straffes hårdere (mere konsekvens, i så fald hvad?), skal vi stole på at det går over så længe vi hver gang siger at det må man ikke....?

Som barn valgte min mor kun at reagere på at jeg slog min lillebror, dog viste hun konsekvens foran min lille bror så han hurtig lærte hvis han skulle have mig i fedte fadet så skulle han bare stikke i et hyl og sige jeg slog ham..  Så det er en svær balane gang..

Men det er selvfølgelig meget vigtigt at man får sat foden ned generelt for vold i hjemmet.. Min bonus har ikke søskende endnu, men vi har været igennem en længere periode med hende hvor hun ville slå på os, og vores dyr.. og ja det har kun fungeret med konsekvens med det samme.. Vi fik hende dog først til at stoppe helt, med at slå vores dyr da hun fik afvide at indtil hun kunne lade være måtte hun ikke være alene i rum med dem, så var de i et rum hun ville ind i men vi ikke var der, så måtte hun simpelthen ikke gå derind før vi skulle derind.. Så lærte hun meget hurtigt at så var det bedre ikke at slå.. 

Held og lykke med det hele

Jeg har en lillebror på 6 da han var yngre havde han rigtig svært ved at komme ind i leg med andre børn. Så han slog og gjorde dumme ting for at få de andre børns opmærksomhed. Han viste simpelthen ikke hvordan han skulle starte en leg op med andre.

kunne det måske tænkes at det er galt her ? Hun vil gerne lege med lillesøster med kan ikke få det sat igang? I så fald skal i jo hjælpe hende og vise hende til at gøre det.

er det nogle bestemte situationer hvor det sker??

jeg tror ikke på at straf og skæld ud får jer nogen vegne.

Meyer skriver:

Vi har aldrig tolereret vold og hos os udløser det en pause på værelset. Vi snakker om at vi ikke slår hinanden.

Det er også sådan vi har håndteret det indtil videre, frygter bare det ikke rigtig hjælper

Diosa85 skriver:

Jeg læste om der her med børn der slår hinanden for ikk så længe siden som egentlig gav rigtig god mening. 

Børn slår for at få opmærksomhed "dårlig opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed" (ikke forstået som at i ikke giver jeres datter opmærksomhed). Men når storesøster slår eller sparker lillebror. Så ignorer hende og hold fokus helt på lillebror i 10-15 min. Så ser hun at hendes gerning gør at mor og far giver ham mere opmærksomhed fremfor hvis hun er sød ved lillebror så hygger i allesammen sammen. 

Jeg kan godt se det for mig i teorien, men tror dælme det bliver svært at implementere i virkeligheden. Men jo, vi har da ført talt om at det ofte virker som om hun gør ting hun ikke må for netop at vi reagerer

Lomm skriver:

Jeg kan godt se det for mig i teorien, men tror dælme det bliver svært at implementere i virkeligheden. Men jo, vi har da ført talt om at det ofte virker som om hun gør ting hun ikke må for netop at vi reagerer

Jeg ved kun at nogle vuggestuer og børnehaver køre efter det princip. Men om det virker ved jeg ikke. Men det er måske et forsøg værd 

migxher skriver:

Jeg har en lillebror på 6 da han var yngre havde han rigtig svært ved at komme ind i leg med andre børn. Så han slog og gjorde dumme ting for at få de andre børns opmærksomhed. Han viste simpelthen ikke hvordan han skulle starte en leg op med andre.

kunne det måske tænkes at det er galt her ? Hun vil gerne lege med lillesøster med kan ikke få det sat igang? I så fald skal i jo hjælpe hende og vise hende til at gøre det.

er det nogle bestemte situationer hvor det sker??

jeg tror ikke på at straf og skæld ud får jer nogen vegne.

Nu er lillebror kun 1 år, så hun gider på ingen måde lege med ham (han klistrer derimod til sit store idol), så nej - tænker ikke det er sådan. Den dag lillebror begynder at slå vil jeg tro det netop er grunden.

Vi har kun observeret det de 2 gange indtil videre (hun fortalte selv at hun gør det tit), så det er lidt svært lige at vide hvad der trigger det. Måske sad han bare i vejen da hun skulle forbi.

Lomm skriver:

Nu er lillebror kun 1 år, så hun gider på ingen måde lege med ham (han klistrer derimod til sit store idol), så nej - tænker ikke det er sådan. Den dag lillebror begynder at slå vil jeg tro det netop er grunden.

Vi har kun observeret det de 2 gange indtil videre (hun fortalte selv at hun gør det tit), så det er lidt svært lige at vide hvad der trigger det. Måske sad han bare i vejen da hun skulle forbi.

Har i så spurgt ham hvorfor han gør det, i det pågældende situation? Jeg tror det handler om at han kommer i en situation han ikke ved hvordan han skal håndterer og så er det nemmest at slå.
Og her er i som de voksne nød til at hjælpe ham med situationen og hjælpe ham med hvordan han skal håndtere den (: Og sætte ord på de følelser han evt ikke selv han få sat ord på. 
straf hjælper ikke, det lærer han ikke at håndtere sine følelser og sværer situationer af.
Tværdigmod lærere det ham at den pågældende følelse han havde, som han nu bliver straffet for, er forkert og det må han ikke føle.