jeg havde stoppet med at ryge mange gange og ja jo så selvsagt faldet i med begge ben hver gang.
Jeg stoppede ikke med at ryge fordi jeg blev gravid eller planlagde at blive gravid, men fordi jeg havde et ønske om at stoppe (min far er død af lungekræft), så tænker når man er gravid har man en ekstra motivation.
Men kigger jeg tilbage så tror jeg at det specielle ved den gang det lykkedes var at jeg sagde det til alle. Og jeg havde købt plaster så jeg ikke havde råd til cigaretter (var fattig studerende). Jeg tålte ikke planterne for svulmede op med vand med det samme, men pengene var brugt. Og ja når så en dag var lykkedes, så kunne to dage også lykkes. Det var ikke en dans på roser, var i dårligt humør osv men efter en uge kunne jeg mærke den positive forandring: fik mere luft, kunne dufte mere. Plus jeg så hvad udrensningen gjorde ved mig - puha det var ulækkert....
Nå jo og så har jeg lovet mig selv at jeg må starte igen når jeg bliver 64, hader de der definitive beslutninger 
Pøj pøj med at stoppe og tillykke med graviditeten
Anmeld
Citér