Jeg har ødelagt det hele :'(

Anonym skriver:

Hvad er det jeg har gjort!! Vi har snart været sammen i 10 år!!! Og han vil ikke mere nu! Vi har 2 børn sammen og jeg kan bare ikke være der ordentlig for dem fordi jeg er så ked af det. Jeg har ærlig talt lyst til at tage mit eget liv. Jeg kan ikke leve uden ham!! Jeg har kun ham!! Han har hjulpet mig med rigtig mange ting og hvis jeg mister ham ved jeg virkelig ikke hvad jeg skal gøre!! Jeg er så ensom!! Det er ikke værd at leve hvis han virkelig mener at vi ikke skal være sammen. Det er så synd for børnene, og jeg venter bare på at de kan komme i seng så jeg kan tude og tude!!! Jeg har virkelig ikke lyst til at leve mere.... Jeg har intet liv uden ham... 

Hold kæft hvor er jeg gal og sur på mig selv over at det hele er min skyld!! Jeg har INGEN!!! Det smerter mig så meget det her.... Jeg spiser ikke noget....orker ikke at rydde op eller noget som helst... Jeg vil bare ligge her og tude og tude... Hvordan vinder jeg ham sig tilbage når hans tillid til mig er væk???

For det første til dig. 

For det andet, må man høre hvad historien er eller hvad det er du er skyld i?

det er lidt svært for os herinde at hjælpe/råde, når vi ikke ved noget.

Love2 skriver:

Jeg kan virkelig godt forstår dig, men du er nyd til at tænke klart. Har du prøvet at snakke med ham om det? 

Vi har snakket om vores forhold hundredevis af gange... Men det trænger åbenbart ikke ind i mig.... Jeg ved ikke hvorfor!!??

Love Angel skriver:

For det første til dig. 

For det andet, må man høre hvad historien er eller hvad det er du er skyld i?

det er lidt svært for os herinde at hjælpe/råde, når vi ikke ved noget.

Jeg har skrevet det tidligere i tråden til en anden 

Anonym skriver:

Jeg har skrevet det tidligere i tråden til en anden 

Hvis du er den jeg tror du er, så er du så meget bedre stillet uden ham  

Er det "bare" fordi han har nævnt fejl og mangler ved dig som du ikke har kunne rette op på? Det virker da ikke helt fair at han så ikke gider mere pga det. 

I har været sammen i en del år, han har vel kendt dig/vidst hvordan du er? Så medmindre det er noget nyt han er utilfreds med

Kæmpe kram! Jeg har selv stået hvor du står, og jeg har heller ingen forældre eller rigtig nogle veninder. 

Du skal nok komme videre, jeg blev skilt for et år siden. De første 6 mdr var et helved. Men nu - jeg har det fantasyisk 

Du er velkommeb til at skrive pb 

Sandratoft skriver:

Hvis du er den jeg tror du er, så er du så meget bedre stillet uden ham  

Jeg er nok hende ja. Og jeg ved at du kun skriver det i en god mening men jeg føler ikke at jeg har brug for at få det at vide lige nu... Jeg har indset at det er mig der skal ændre mig....

Loa skriver:

Er det "bare" fordi han har nævnt fejl og mangler ved dig som du ikke har kunne rette op på? Det virker da ikke helt fair at han så ikke gider mere pga det. 

I har været sammen i en del år, han har vel kendt dig/vidst hvordan du er? Så medmindre det er noget nyt han er utilfreds med

Ja og så har jeg gang på gang lovet at tage mig sammen og blive bedre til en masse ting men hver gang har jeg af en grund ikke kunne indfri dem og så er det at han har mistet tilliden til mig og siger at jeg lyver for ham. Han stoler slet ikke på mig overhovedet... Vi snakker om mange år tilbage hvor han allerede der begyndte at påpege nogle ting han var utilfreds med... Men jeg har bare taget det hele for givet...

hvad har han gjort for at de "fejl" han ikke kan leve med hos dig - kunne blive tålelige for jer begge. 

Det er sgu da for nemt bare at sige jeg er utilfreds det her - ændre det!!! Man skal selv gøre en aktiv part i forholdet for at det køre - man skal se ind ad og ikke før man gør det ændre den anden måske på noget men man kan ikke forvente det men håbe på det. 

Anonym skriver:

Ja og så har jeg gang på gang lovet at tage mig sammen og blive bedre til en masse ting men hver gang har jeg af en grund ikke kunne indfri dem og så er det at han har mistet tilliden til mig og siger at jeg lyver for ham. Han stoler slet ikke på mig overhovedet... Vi snakker om mange år tilbage hvor han allerede der begyndte at påpege nogle ting han var utilfreds med... Men jeg har bare taget det hele for givet...

Lyder desværre som om du ikke har den største selvtillid i verden, og derfor måske føler at du ikke er noget uden ham. Men hvis han konstant har og fortsat udpeger ting han ikke er tilfredse med, er han så den rette?

Man kan godt komme til et sted hvor man tror man ikke har fortjent bedre og aldrig vil finde det, og så derfor måske tænker som du gør nu?