Jeg har ødelagt det hele :'(

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

3.829 visninger
23 svar
21 synes godt om
30. januar 2016

Anonym trådstarter

Hvad er det jeg har gjort!! Vi har snart været sammen i 10 år!!! Og han vil ikke mere nu! Vi har 2 børn sammen og jeg kan bare ikke være der ordentlig for dem fordi jeg er så ked af det. Jeg har ærlig talt lyst til at tage mit eget liv. Jeg kan ikke leve uden ham!! Jeg har kun ham!! Han har hjulpet mig med rigtig mange ting og hvis jeg mister ham ved jeg virkelig ikke hvad jeg skal gøre!! Jeg er så ensom!! Det er ikke værd at leve hvis han virkelig mener at vi ikke skal være sammen. Det er så synd for børnene, og jeg venter bare på at de kan komme i seng så jeg kan tude og tude!!! Jeg har virkelig ikke lyst til at leve mere.... Jeg har intet liv uden ham... 

Hold kæft hvor er jeg gal og sur på mig selv over at det hele er min skyld!! Jeg har INGEN!!! Det smerter mig så meget det her.... Jeg spiser ikke noget....orker ikke at rydde op eller noget som helst... Jeg vil bare ligge her og tude og tude... Hvordan vinder jeg ham sig tilbage når hans tillid til mig er væk???

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

30. januar 2016

Anonym trådstarter

Jeg har mistet min familie.... Jeg har altid set ham som min familie....  Nu har jeg ingen familie tilbage... 

Anmeld Citér

30. januar 2016

san

Først  til dig... Og jo du har noget at leve for, du har 2 dejlige børn som ikke kan leve uden deres mor.. Håber det bedste for dig...

 

Anmeld Citér

30. januar 2016

Love2

Anonym skriver:

Jeg har mistet min familie.... Jeg har altid set ham som min familie....  Nu har jeg ingen familie tilbage... 



Træk vejret først. Tænk på dine børn, de har brug for dig så du må være stærk på deres vegne. 

Lidt svært at give råd, når vi ikke ved hvad der er sket. 

 

Anmeld Citér

30. januar 2016

Anonym trådstarter

san skriver:

Først  til dig... Og jo du har noget at leve for, du har 2 dejlige børn som ikke kan leve uden deres mor.. Håber det bedste for dig...

 



Ja, det har jeg, men jeg kan slet ikke samle mig overhovedet.... Det er synd for de kan jo ikke gøre for det

Anmeld Citér

30. januar 2016

Ønsker en lille spire..

Jeg har stået i samme situation som dig. Det er mu et halvt år siden. Vi klarede os igennem det og stærkere nu end nogensinde før. Det har taget så lang tid at komme oven vande igen, hold kæft var det hård. Det sværeste var at se hvor meget man har ødelagt for den person man elsker aller højst. Det er stadig svært til tider og gør pisse ondt, men vi bliver stærkere for hver dag der går og vi bliver for hver dag der går mere og mere bekræftet i at det er os der skal være sammen. 

Vi tog tre uger hjemme (det var i sommerferien) hvor vi snakkede og græd sammen. Jeg gjorde alt for at bekende min kærlighed til ham, snakke om vores minder, snakke om hvad der skulle ske hvis vi ikke skulle være sammen mere, jeg angrede og gjorde og gør alt hvad jeg kan for overbevise ham om at han er min eneste kærlighed og at jeg fortrød. Jeg brugte også lang tid på at fortælle ham, at det ikke havde noget med ham at gøre, at han er helt perfekt osv. Vi klarede os igennem det og det i sikkert også. Ang. Dine selvmordstanker... Jeg havde to selvmordsforsøg på de 3 uger, og det nytter jo ingen ting. Selv om du ikke tror du har nogen, så husker du alle dem og alt det du at leve for lige når du står i det. Husk dine børn. Det er ikke det værd.. Du må rigtig gerne skrive privat, jeg er sikker på at jeg kan hjælpe dig og dele mine tanker. 

Anmeld Citér

30. januar 2016

Anonym trådstarter

Love2 skriver:



Træk vejret først. Tænk på dine børn, de har brug for dig så du må være stærk på deres vegne. 

Lidt svært at give råd, når vi ikke ved hvad der er sket. 

 



Jeg føler ikke at jeg kan trække vejret... Føler jeg bliver kvalt... Kan slet ikke se mig ud af det her...

Jeg er helt grædefærdig... 

Han har tusindvis af gange kommet med fejl og mangler som jeg har skulle rette op på og hver gang har jeg sagt at jeg nok skal blive bedre til de ting men jeg har aldrig kunne holde hvad jeg lover. Til sidst tror han ikke på mig mere og tilliden har han mistet.... Jeg har taget hans kærlighed for givet og hele vores forhold for givet.... Det har jeg indset nu men det er nok bare forsent  

Hvad gør jeg??

Anmeld Citér

30. januar 2016

Anonym trådstarter

Ønsker en lille spire.. skriver:

Jeg har stået i samme situation som dig. Det er mu et halvt år siden. Vi klarede os igennem det og stærkere nu end nogensinde før. Det har taget så lang tid at komme oven vande igen, hold kæft var det hård. Det sværeste var at se hvor meget man har ødelagt for den person man elsker aller højst. Det er stadig svært til tider og gør pisse ondt, men vi bliver stærkere for hver dag der går og vi bliver for hver dag der går mere og mere bekræftet i at det er os der skal være sammen. 

Vi tog tre uger hjemme (det var i sommerferien) hvor vi snakkede og græd sammen. Jeg gjorde alt for at bekende min kærlighed til ham, snakke om vores minder, snakke om hvad der skulle ske hvis vi ikke skulle være sammen mere, jeg angrede og gjorde og gør alt hvad jeg kan for overbevise ham om at han er min eneste kærlighed og at jeg fortrød. Jeg brugte også lang tid på at fortælle ham, at det ikke havde noget med ham at gøre, at han er helt perfekt osv. Vi klarede os igennem det og det i sikkert også. Ang. Dine selvmordstanker... Jeg havde to selvmordsforsøg på de 3 uger, og det nytter jo ingen ting. Selv om du ikke tror du har nogen, så husker du alle dem og alt det du at leve for lige når du står i det. Husk dine børn. Det er ikke det værd.. Du må rigtig gerne skrive privat, jeg er sikker på at jeg kan hjælpe dig og dele mine tanker. 



Mange tak  Jeg skriver lige en privat besked til dig.. Men jeg må advare dig for det bliver nok ret langt...

Anmeld Citér

30. januar 2016

Ønsker en lille spire..

Anonym skriver:



Mange tak  Jeg skriver lige en privat besked til dig.. Men jeg må advare dig for det bliver nok ret langt...



Du skal være hjertelig velkommen og jeg læser rup og stup! 

Anmeld Citér

30. januar 2016

Love2





Jeg føler ikke at jeg kan trække vejret... Føler jeg bliver kvalt... Kan slet ikke se mig ud af det her...

Jeg er helt grædefærdig... 

Han har tusindvis af gange kommet med fejl og mangler som jeg har skulle rette op på og hver gang har jeg sagt at jeg nok skal blive bedre til de ting men jeg har aldrig kunne holde hvad jeg lover. Til sidst tror han ikke på mig mere og tilliden har han mistet.... Jeg har taget hans kærlighed for givet og hele vores forhold for givet.... Det har jeg indset nu men det er nok bare forsent  

Hvad gør jeg??



Jeg kan virkelig godt forstår dig, men du er nyd til at tænke klart. Har du prøvet at snakke med ham om det? 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.