Min 'ungdoms'kæreste, er faktisk min bolleven
Vi var kærester i sammenlagt 4 år, on/off fra jeg var 16 til jeg var 20/21.
Vi havde nogle virkelig dejlige år sammen, fuld af gode oplevelser, glæde, latter, sex og den der unge og fuldstændig altopslugende, dybfølte kærlighed til hinanden. Han var min første store forelskelse.
Som tiden er gået er vores liv drejet i hver sin retning, og idag bor vi langt fra hinanden. Men vi har altid været gode til det der med sex sammen, og der er stadig en meget stærk kemi imellem os, selv nu 6 år efter.
Siden vi gik endeligt fra hinanden, har jeg været i et par forhold, men hver eneste gang vi har været single på samme tid, har vi tilbragt tid sammen igen, haft fantastisk sex, og grint og bare haft det skidesjovt.
Sidst jeg kom ud af et langvarigt forhold var i sommeren 2014, og jeg tog kontakt til ham. Vi havde nogle skønne måneder den sommer
Vi har en indforstået enighed om, at vi aldrig finder sammen igen som kærester, men vi har en virkelig unik tiltrækning til hinanden. Det er rigtig svært at forklare 
Det kan altså godt lade sig gøre at kontrollere sine følelser til en bolleven, også selvom der engang har været store følelser involveret.
Idag er jeg i et vidunderligt forhold med en mand jeg elsker utrolig højt, så jeg har ikke kontakt til ham nu. Men skulle det ske at jeg igen en dag bliver single, vil jeg helt sikkert tage kontakt til ham igen, for at høre hvad hans status er, og evt. ses med ham igen 