Jo! Det er lige præcis den usikkerhed og frygt som man skal leve med hver dag, når man er i behandling. Frygten for at det ikke lykkes, for hvad alternativerne er, for hvor længe man kan eller skal blive ved med at kæmpe... for om lægerne nu har fundet ud af hvad det virkelig er galt, eller om det blot er et spørgsmål om tid... det hele!
Den barske virkelighed er at der ikke er nogen garantier i den verden. Og det er så umenneskeligt at leve med. Derfor gør det også nogen gange ondt når omverdenen i bedste mening siger "det skal nok gå" - for vi ved jo godt, at det har de ingen mulighed for at vide med sikkerhed...
Jeg ved ikke hvad man gør med frygten. Andet end at give den en lille plads derinde og prøve at acceptere at den bor side om side med troen, håbet, sorgen og alt det andet...
De bedste tanker til dig...
Anmeld
Citér
